Det skulle egentlig slet ikke have været hende.
Den rumænske premierminister, Marcel Ciolacu, havde oprindeligt peget på den tidligere europaminister og nuværende næstformand i Europaparlamentet, Victor Negrescu, som Rumæniens bud på en ny EU-kommissær.
Et oplagt valg med den rette erfaring, en vis folkelig appel og en klar socialdemokratisk profil, mente iagttagere.
Men Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, insisterede på, at Rumænien udpegede en kvinde. I stedet blev Rumæniens bud den 44-årige Roxana Mînzatu, der står til at blive EU's nye kommissær på arbejdsmarkedsområdet - eller kommissær for People, Skills and Preparedness, som posten retteligt kommer til at hedde.
At Roxana Mînzatu blev udpeget, kom ikke mindst bag på hende selv.
"Det har ikke været en del af min karriereplan eller min politiske plan at blive EU-kommissær," har hun sagt til det rumænske medie Digi24.
Men hvem er den nye kommissær, der de næste fem år skal sætte retningen for EU's arbejdsmarkedspolitik, og som samtidig har fået en af kommissionens magtfulde næstformandsposter? Politikeren og ministeren, der tilsyneladende ikke har gjort sig specielt bemærket, hverken i den rumænske befolkning eller i den arbejdsmarkedspolitiske debat, men som ifølge kilder alligevel kan være den rigtige på posten.
A4 Overenskomst har spurgt kilder i både Rumænien og Danmark, medlemmer af Europa-Parlamentet, politiske kommentatorer og rumænske socialdemokrater og tegner her et portræt af den nye kommissær.
Kritik i hjemlandet
Som EU-kommissær for People, Skills and Preparedness kommer Roxana Mînzatu til at beskæftige sig med en bred vifte af områder.
Her skal hun ifølge det såkaldte mission letter blandt andet have fokus på arbejdskraftmangel, opkvalificering af arbejdsstyrken og digitaliseringens indvirkning på arbejdslivet.
Arbejdsmarked og uddannelse er dog ikke områder, Roxana Mînzatu har beskæftiget sig indgående med. Det eneste punkt på hendes CV, der for alvor har forbindelse til den nye portefølje, er hendes post som suppleant i Europa-Parlamentets udvalg for beskæftigelse og sociale anliggender.
A4 Overenskomst har været i kontakt med både Per Clausen (EL) og Villy Søvndal (SF), der sidder i udvalget. De oplyser begge, at de ikke har noget særligt kendskab til Roxana Mînzatu.
Udpegelsen af Roxana Mînzatu har da også af samme årsag ført til kritik i hjemlandet.
En del af kritikken går netop på, at hun ikke har erfaring med området. Men hovedkritikken handler om, at Rumænien burde have fået en af de tungere, økonomiske kommissærposter. At arbejdsmarkedsområdet i høj grad er overladt til medlemslandene selv, og at den tildelte kommissærpost derfor skal betragtes som et nederlag for den rumænske regering.
Den kritik kommer blandt andet fra Rumæniens præsident, den nationalliberale Klaus Lohannis, der i det rumænske dagblad Adevărul fremførte, at den rumænske premierminister havde lovet at gå efter en af de økonomiske poster.
Kritikken bliver dog afvist af toneangivende rumænske socialdemokrater. Blandt andet har den tidligere rumænske kommissær Adina Vălean udtalt, at det er oplagt, at Roxana Mînzatus nye portefølje går til netop en socialdemokrat. Samtidig mener hun, at det som et land, der ikke er en del af eurozonen, ville være urealistisk at få en af de store økonomiske poster.
Også den rumænske fagbevægelse har kritiseret, at Rumæniens nye kommissær skal beskæftige sig med arbejdsmarkedet. Den næststørste faglige hovedorganisation i Rumænien, BNS, har i Adevărul påpeget, at Rumænien nationalt præsterer meget dårligt på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet, og at det derfor er besynderligt, at posten går til en rumæner.
En karriere i EU's tegn
Men hvad Roxana Mînzatu tilsyneladende mangler af erfaring på arbejdsmarkedsområdet bliver opvejet af hendes erfaring med EU-systemet. EU-forhold har nemlig været en hjørnesten i hendes karriere.
Roxana Mînzatu blev født i 1980 i Brașov i Transsylvanien. På universitetet i Bukarest studerede hun europæisk integration - flere år før Rumænien blev medlem af unionen i 2007.
Som ung engagerede hun sig i det socialdemokratiske ungdomsparti, og i 2004 blev hun medlem af regionsrådet i Brașov.
A4 Overenskomst har været i kontakt med den daværende socialdemokratiske lokalformand i Brașov. Han husker hende som empatisk og dialogsøgende. Som en, der gik konstruktivt ind i diskussionerne, som søgte kompromiser og ikke brugte sin tid på konflikter og kritik for kritikkens skyld. Og så husker han hende som ekstraordinært dygtig. Som en, der satte sig grundigt ind i de områder, hun beskæftigede sig med. Derfor er han heller ikke overrasket over hendes rejse op gennem det politiske hierarki.
Roxana Mînzatus CV rummer stillinger i både det private og det offentlige. Det rummer såvel stillinger i embedsværket som politiske poster. En fællesnævner synes dog at være et vedvarende fokus på EU-midler, europæiske fonde og andre komplicerede, tekniske og knap så folkelige emner.
Hun har blandt andet været statssekretær i Rumæniens ministerium for europæiske midler og i landets ministerium for europæiske investeringer og projekter. Hun har været præsident for Rumæniens nationale agentur for offentlige indkøb og stiftet en virksomhed, der rådgav private og offentlige aktører om, hvordan de søgte og anvendte tilskudsmidler.
Fra 2016 til 2020 sad hun i det rumænske parlament, og i knap fem måneder i 2019 var hun minister for europæiske midler.
I 2024 blev hun valgt til Europaparlamentet.
Den ukendte teknokrat
Når man taler med kilder om Roxana Mînzatu går ord som teknokrat og bureaukrat igen.
Flere rumænske politiske kommentatorer, A4 Overenskomst har talt med, har svært ved at pege på, hvad hun egentlig står for politisk. Om hun overhovedet står for noget.
Der synes at være enighed om, at Roxana Mînzatu ikke er nogen stor ideolog eller folkeforfører. Hun er ikke typen, der stiller op i politiske talkshows og forsvarer den socialdemokratiske linje, og hun er ikke et særlig velkendt navn i den rumænske befolkning.
De ord, kommentatorerne sætter på Roxana Mînzatu, er ord, man typisk ville sætte på en dygtig embedsmand. Ikke på en stor politiker.
Hun er produktiv, sådan en, der får tingene gjort og får meget igennem. Mere en håndværker, der fermt fører sit partis visioner ud i livet, end en, der selv bobler over af politiske visioner. En fagnørd, der har styr på sit stof, men ikke har den store folkelige gennemslagskraft.
"Jeg har talt med folk, der har arbejdet sammen med hende. De beskriver hende som uideologisk, professionel og teknisk," siger Cristian Pîrvulescu, der er politolog og er blevet brugt som politisk kommentator på blandt andet BBC og rumænsk stats-TV.
Roxana Mînzatus teknokratiske profil er dog ifølge ham ikke et særsyn for det rumænske socialdemokrati, der har en mere uideologisk profil end mange af de andre europæiske socialdemokratier.
De rumænske politiske kommentatorer mener dog godt, at Roxana Mînzatu kan blive en succes som kommissær, selvom hun ikke har erfaring med de områder, hun nu skal beskæftige sig med.
"Hun kan blive en god, måske endda en rigtig god, kommissær," siger Cristian Pîrvulescu.
Han peger på hendes store erfaring med EU-politik, og at hun formentlig har evnerne til at sætte sig grundigt i sine nye politikområder.
Og så har hun en særlig kvalitet, der kan komme hende til gavn.
"Hun taler sproget i Bruxelles," siger Cristian Pîrvulescu.
At Roxana Mînzatu kan blive en dygtig kommissær er et synspunkt, der deles af Radu Magdin, der er politisk kommentator og har været rådgiver for både den tidligere rumænske og den tidligere moldaviske premierminister. Han mener dog, at hun i sin nye rolle vil blive nødt til at træde mere frem i offentligheden.
Fokus på ligestilling
Der er dog et område, hvor det teknokratiske bliver afløst af et brændende politisk engagement, fortæller Radu Magdin. Det er, når det gælder kvinders rettigheder.
Roxana Mînzatu er overbevist feminist i et parti, der ifølge Cristian Pîrvulescu er præget af et religiøst familiesyn og en slags konservativ catch all-populisme. Og måske er kvindesagen endda en af de væsentlige grunde til, at teknokraten Roxana Mînzatu med interesse for de finere nuancer i fordelingen af europæiske midler har fundet sit politiske hjem i den socialdemokratiske bevægelse. Måske er engagementet i spørgsmålet om kønnenes lighed et af de centrale punkter, der forbinder hende til venstrefløjen.
Så langt vil Radu Magdin i hvert fald gerne gå i sin analyse.
Roxana Mînzatu har blandt andet været engageret i partnerskabet Vital Voices, der investerer i projekter, der fremmer kvindelige ledere.
Efter sin udpegelse har hun også markeret sig i forhold til netop ligestillingsdagsordenen.
På baggrund af Ursula von der Leyens arbejde for at sikre større ligestilling i kommissionen, udtrykte hun bekymring over den manglende repræsentation.
Til den paneuropæiske TV-station Euronews udtalte hun, at opblomstringen af højreekstreme partier mange steder i Europa fører til ligestillingsmæssige tilbageskridt, og hun støttede Ursula von der Leyens henstilling til medlemslandene om både at nominere en kvindelig og en mandlig kandidat. Samtidig tegnede hun en direkte forbindelse mellem den manglende repræsentation af kvinder og det kvindesyn, der fører til kønsbaseret vold.
Før den nye kommission kan begynde sit arbejde, skal den godkendes af Europaparlamentet. Den proces forventes at være afsluttet 1. november.
