Tirsdag går det løs.
I løbet af de næste uger skal knap 400.000 smede, elektrikere, industriarbejdere og håndværkere stemme om deres nye overenskomster. Onsdag 9. april ved vi, om de stemmer ja eller nej til lønstigninger, højere pension og flere rettigheder til at holde fri sammen med familien.
Betydningen af urafstemningen og overenskomstfornyelsen for 850.000 lønmodtagere på det private arbejdsmarked kan ganske enkelt ikke overdrives. Det er alfa og omega for mange danskeres privatøkonomi men også dansk erhvervsliv, konkurrenceevne og beskæftigelse, at der bliver hevet et ja hjem til OK25, så vi ikke havner i storkonflikt med milliardtab for dansk erhvervsliv.
Når afstemningerne går i gang tirsdag, må topforhandlerne i de private forbund op i omdrejninger, betoner flere frustrerede tillidsrepræsentanter
Gitte Redder, faglig kommentator
Kaos og usikkerhed er der rigeligt af i verden omkring os. Men vi har den danske model, der udmærker sig ved at levere det stik modsatte af, hvad den uforudsigelige præsident Trump og Elon Musk gør i USA. OK25 leverer stigning i reallønnen, nye rettigheder til at holde fri sammen med familien, højere fritvalgskonto, bedre lærlingelønninger, vederlag til arbejdsmiljørepræsentanter og meget mere.
OK25 leverer kort sagt økonomisk tryghed og stabilitet frem til 29. februar 2028.
Hvorfor ser vi så ikke en samlet FH-fagbevægelse lave en kæmpe bølge af begejstring omkring de nye overenskomster?
Går i glemmebogen
Flere tillidsvalgte på store produktionsarbejdspladser melder, at OK25 ikke fylder særlig meget blandt kollegerne. Det er som om, at overenskomsten er gået i glemmebogen, inden den overhovedet er kommet til afstemning, siger en kilde og kalder det en katastrofe.
I kantinerne bliver der nemlig talt om oprustning, soldaterløn, boykot af amerikanske varer og Superligaen, men stort set ikke om de nye overenskomster.
Og ved produktionsanlæggene taler folk livligt om USA’s pludselige interesse i grønlandske hundeslædeløb og tysk investeringsboom, mens kun ganske få taler om vigtigheden af at få en høj stemmeprocent og styrke legitimiteten i den danske model.
Siden Dansk Metals formand Claus Jensen og 3F Industrigruppeformand Mads Andersen sammen med DI’s topforhandlere Lars Sandahl og Kim Graugaard præsenterede gennembrudsforliget på minimallønsområdet søndag 9. februar, er det ellers gået slag i slag. 3F’s transportformand Jan Villadsen, Blikkenslagernes formand Henrik W. Pedersen, HK Privats formand Kim Jung Olsen, HK Handels formand Mette Høgh og mange flere har landet mere end 500 forlig som perler på en snor.
Det har heller ikke skortet på lovord, når de nye aftaler er blevet præsenteret.
”Det er et solidt forlig,” sagde chefforhandler og næstformand i Fødevareforbundet NNF Jim Jensen, da han sidste uge præsenterede ny overenskomst for fødevareindustrien.
Også forbundsformand Benny Yssing fra Dansk El-Forbund var særdeles godt tilfreds, da et flertal i hans hovedbestyrelse besluttede at anbefale medlemmerne at stemme ja til de nye overenskomster.
”Jeg er stolt over, at vi har indgået en ny overenskomstaftale for el-området med Tekniq, som vil gøre el-branchen til et endnu bedre sted at arbejde,” fastslog Benny Yssing.
Det er stort set kun på byggeriet, at der er protester mod det nye forlig. Her vender blandt andet Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes fagforening BJMF i 3F tommelfingeren nedad til byggeforliget, fordi Byggegruppens formand Claus von Elling ikke er kommet igennem med et værn mod social dumping og kædeansvar. Til gengæld trænger de kritiske byggefolk igennem med deres budskaber: ”Vi siger klart nej til OK25-forliget”.
Frustrerede tillidsrepræsentanter
Men hvornår har vi hørt sværvægterne i fagbevægelsen brøle: ”Vi siger klart ja til OK25-forligene”?
Så det giver genlyd og overdøver byggefolkenes hammerforudsigelige og skingre nej-kampagne. Og giver gule fagforretningskunder noget at skamme sig over.
Jovist erklærer FH-formand Morten Skov sig begejstret for aftalerne og appellerer til medlemmerne om at stemme. ”Det nære demokrati på de enkelte arbejdspladser er fundamentet for vores stærke arbejdsmarked,” pointerer han på Facebook og fremhæver, at det er de medlemmer, der vælger at støtte fællesskabet, rejse OK-krav og godkende resultatet, der er grunden til, at der er reallønsfremgang på vej.
Morten Skov har mere end ret. Problemet er bare, at begejstringen ikke når ud over rampen til fabrikker, lagerhaller, byggepladser og butikskæder. Morten Skov og andre forbundsformænd må smide de pæne slips, smøge ærmerne op og have lidt kant, så medlemmerne kan høre og mærke dem.
Når afstemningerne går i gang tirsdag, må topforhandlerne i de private forbund op i omdrejninger, betoner flere frustrerede tillidsrepræsentanter.
De efterlyser en overbevisende OK25-kampagne, der kan skabe fornyet opmærksomhed omkring den danske model og de nye overenskomster, der jo indfrier mange af de krav, som medlemmerne har haft. Et moderne familieliv, der går op i en højere enhed med arbejdsliv og god løn.
Kort sagt må Claus Jensen, Mads Andersen, Mette Høgh og andre faglige topfolk på banen de næste uger. Uden en aktiv og synlig OK25-kampagne ude på virksomhederne, på diverse platforme og i medierne risikerer fagbevægelsen en lav stemmeprocent og kun et lille ja til de nye overenskomster.
Det vil være et dumt selvmål af fagbevægelsen i den absolutte slutspurt af OK25. Især når alt indtil nu er gået nogenlunde glat.
