”Akademikerne skal ikke være til at komme udenom.”
Mantraet fra Lisbeth Lintz er blevet gentaget igen og igen, siden hun tiltrådte som formand for Akademikerne (AC) i januar 2022. Ambitionen var at ændre hovedorganisationens image og skaffe de godt 500.000 medlemmer mere politisk indflydelse. Være en markant stemme i samfundsdebatten. Og kæmpe for en forståelse af, at akademikerne også bidrager til vækst i det private erhvervsliv.
Lisbeth Lintz var kommet et pænt stykke ad vejen, da hun i sidste uge meddelte, at hun omgående trækker sig som formand på grund af alvorlig sygdom i den nærmeste familie.
Det har rystet akademiker-fagbevægelsen, der hele vejen rundt var begejstrede for en formand, der satte en ny strategisk kurs og hverken var bange for at melde sig ud af Forhandlingsfællesskabet eller for at tale dunder til SVM-regeringen for at gennemføre kandidatreformen. Og tog det i stiv arm at blive beskyldt for at være usolidarisk.
En fjer i hatten var det, at Bioanalytikerne skiftede fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) til AC i efteråret. Til gengæld også et kæmpe nederlag, at det ikke lykkedes at få SVM-regeringen til at skrotte besparelser på universiteterne.
Lisbeth Lintz’ pludselige exit betyder, at den akademiske hovedorganisation nu jagter en ny formand, der kan fortsætte med at profilere en halv million ingeniører, jurister, psykologer, gymnasielærere og andre faggrupper.
Sara Vergo stiller ikke op
Djøf-formand Sara Vergo er konstitueret formand og på mange måder den indlysende efterfølger for Lisbeth Lintz. De to har kørt parløb de senere år som henholdsvis formand og næstformand, ligesom Sara Vergo kommer fra en af AC’s største organisationer.
Men Sara Vergo er slet ikke kandidat, understreger hun over for A4 Overenskomst.
”Jeg er glad for at være formand for Djøf og er ikke kandidat til formandsposten i Akademikerne, og det har jeg også meddelt bestyrelsen,” siger hun og tilføjer, at hun er 53 år og har tre år tilbage som formand i Djøf.
”Det er fantastisk at arbejde i fagbevægelsen, som jeg har gjort i mange år. Men jeg skal ud af fagbevægelsen på et tidspunkt, og hvis jeg skal skifte branche og prøve en helt anden karriere, skal det være inden for de næste år, og så skal jeg ikke stille op til en toppost nu,” fastslår hun.
I modsætning til FH vælger Akademikernes hovedorganisation ikke deres formand på en kongres. Her foregår det i et lukket rum, hvor den ni mand store bestyrelse drøfter kandidater og bliver enige om, hvem der har den rette profil.
Som konstitueret formand er det Sara Vergo, der i marts og april indkalder til bestyrelsesmøder, hvor valg af ny formand står øverst på dagsordenen.
”Vi bestræber os på at være i mål inden påske,” siger hun.
Valget af ny AC-formand er omgærdet af næsten lige så stort hemmelighedskræmmeri som valget af ny pave i den katolske kirke. Ingen åben valgkamp mellem et felt af kandidater, der fortæller om deres visioner. Diskussionerne om hvem, der har politisk næse og tilstrækkelig med erfaring fra overenskomstforhandlinger til at stå i spidsen for AC, tages internt i bestyrelsen.
Når der er hvid røg, bliver der sendt en pressemeddelelse ud.
Flere navne på rygtebørsen
Lige nu er der ingen officielle kandidater, og mange klapper i, hvis de bliver spurgt, om de kunne overveje en af de absolutte topposter i dansk fagbevægelse. Samtidig er der aktuelt flere valg i en række AC-forbund, der kan få betydning for, hvem der stiller op. Blandt andet er der i marts valg til repræsentantskabet i IDA og hovedbestyrelsen i Gymnasielærernes Landsforening.
Med andre ord er der mange små kabaler i AC-forbund, der skal falde på plads, ligesom den svære kabale i Akademikerne skal. For når Lisbeth Lintz kom fra en formandspost i Lægeforeningen, er det så en af de store forbund, som står for tur? Og hvordan rammer man balancen mellem offentlige og private forbund? Der er mange interesser og balancer, der skal gå op.
Ifølge flere kilder er der lige nu sonderinger på kryds og tværs af de 26 AC-forbund, og følgende navne bliver rubriceret i kategorien "formandspotentiale".
Malene Matthison-Hansen, politisk forhandlingsleder og formand for Ansattes Råd i IDA. Hun betragtes som en stærk kandidat, der udover at have styr på overenskomster på både det private og offentlige område, har den fordel at komme fra den største fagforening i IDA med cirka 170.000 medlemmer. Dertil kommer, at hun har netværket i orden på Christiansborg og hos både private og offentlige arbejdsgivere.
IDA-formand Laura Klitgaard kunne også være et bud, men hun er relativ nyvalgt og har en kæmpe magtposition i dag. Når sværvægterne i AC skal gøre regnebrættet op, spørger de sig selv, om der er mere indflydelse forbundet med at være forbundsformand end at sidde for bordenden i en paraplyorganisation. Akkurat som faglige ledere i FH ikke står i kø for at blive FH-formand.
LÆS OGSÅ: Lisbeth Lintz stopper som formand for Akademikerne
Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) siden 2019. GL er en mindre organisation, men Tomas Kepler har hele pakken. Politisk tæft og gennemslagskraft og overenskomsterfaring. Derfor spås han at være et emne.
Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen siden 2020. Her har hun markeret sig som en stærk kommunikatør, ligesom hun kender det politiske spil og har masser af relationer til toppolitikere på både Christiansborg, i regioner og kommuner. Det er et plus. Men på minus-siden er, at Lisbeth Lintz også kom fra lægeforeningen. Og vil man have hvide kitler i spidsen for AC to gange i rap?
Tina Nør Langager, formand for Ergoterapeutforeningen. Flere professionsfagforbund som fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre er også med i AC-familien og har også ambitioner om at komme helt til tops. Ergoterapeuternes formand vurderes til at have både politisk og faglig tyngde og vil også kunne favne store AC-forbund som Djøf og IDA.
Dea Seidenfaden, forperson for Dansk Psykolog Forening. Kommer fra en af de mindre AC-organisationer, men der er stor respekt om hende. Og så brænder hun igennem.
DM, Dansk Magisterforening indtil 2020, har lige skiftet forperson ved årsskiftet, og Janne Gleerup har travlt med at samle og profilere sin egen organisation. Det sidste DM har brug for efter sidste års arbejdsmiljøkrise er et nyt formandsvalg. Men Tine Segel, forperson for DM Digi og nyvalgt næstforperson i DM, bliver nævnt som en outsider, der kan blive bragt i spil.
Stærk politisk næse og OK-erfaring
At blive nævnt på rygtebørsen er ikke ensbetydende med, at man overhovedet er interesseret i posten. Som flere kilder noterer, er det centralt, at den nye formand fortsætter det strategiske arbejde med at få akademikerne ind på lystavlen på Christiansborg og få stoppet akademiker-bashingen.
Toplederne i akademiker-forbund er "irriterede", "frustrerede" og "rasende" over, at de kun har fået én plads i det nye Arbejdsmarkedsråd, mens FH har fået otte, ligesom man er uforstående over ikke at blive inviteret med til briefinger hos centrale ministre om den sikkerhedspolitiske situation og blive taget i ed om milliarder til oprustning.
”Der skal vi være helt naturligt. Og derfor har vi brug for en formand med autoritet og format, så vi får den politiske indflydelse, vi fortjener,” påpeger en kilde.
Andre ryster på hovedet, fordi akademikerfagbevægelsen i modsætning til FH har medlemsfremgang og alligevel ikke er inde i den politiske varme. FH og AC er på mange måder på kollisionskurs, og derfor vil der ifølge en kilde også blive lagt vægt på, at en ny formand kan tydeliggøre akademikerdagsordener uden at grave grøfterne til 3F, Dansk Metal og andre FH-forbund dybere.
Endelig begynder forberedelserne til overenskomstforhandlinger for offentligt ansatte i 2026 allerede nu. Også derfor er ambitionen at finde den nye AC-formand i april.
