På Kalvebrod Brygge i København ligger domicilet for et af Danmarks største og mest magtfulde fagforbund. Her bor Ingeniørforeningen i Danmark, og IDA-forperson Laura Klitgaard kan glæde sig over prima havneudsigt, havbad udenfor døren og nogle af byens bedste mødefaciliteter.
Medlemmerne vælter ind i IDA. Ingeniører, it-professionelle og science-uddannede, der arbejder med grøn omstilling, kæmpe byggeprojekter, AI og digitalisering, sundhed og meget mere indenfor både den private og offentlige sektor.
Sammen med blandt andre 3F og HK er IDA er på top fem listen over de største traditionelle fagforbund herhjemme. 170.000 medlemmer inklusive studerende og seniorer. I Akademikerfamilien er IDA suverænt den største fagforening med Djøf på andenpladsen og DM på tredjepladsen.
Et fingerpeg om IDA-formandens magt er, at hun var inviteret med til det eksklusive aftenselskab, da Dansk Metals forbundsformand Claus Jensen for knap et år siden fejrede sin 60-års fødselsdag. IDA er også på gæstelisten, når DI-topboss Lars Sandahl holder konferencer om AI-revolutionen og grøn omstilling. Ligesom hun er hyppig gæst på Christiansborg, når der skal drøftes uddannelsesreformer, klimasikring og meget andet.
Akademikernes Dansk Metal
IDA er kort sagt akademikernes pendant til Dansk Metal i FH. En toneangivende og helt central aktør.
Derfor er det også helt uforståeligt, at det går totalt under radaren i offentligheden, at IDAs medlemmer i disse uger vælger topledelse. For det har kæmpe indflydelse på arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitik samt dansk erhvervsliv, hvem der kommer til at sætte retningen i Ingeniørforeningen de næste år. Og nej, det er ikke at tage munden for fuld!
IDA er en fagpolitisk og politisk sværvægter, og hvad IDA-ledelsen vil gøre i forhold til at understøtte en større overenskomstdækning på det private arbejdsmarked, flere seniorordninger og mere fleksibelt arbejdsliv, flere STEM-uddannede og så videre kommer til at spille en nøglerolle for ikke bare IDA’s egne medlemmer, men for hvordan hele vores arbejdsmarked udvikler sig.
Derfor er valget til de næste tre års repræsentantskab i IDA vigtigt at holde øje med.
I IDA betegner man selv valget til 65 pladser i foreningens øverste myndighed som et folketingsvalg. De studerende udpeger fire medlemmer, mens medlemmerne vælger de øvrige 61 i en urafstemning.
"Folketingsvalg" med atomparti
I stedet for partier stiller 13 lister med hver deres mærkesager op. Blandt andet ”Familielisten”, ”Atomkraft Ja Tak” og ”Dimittendlisten”, der kæmper for en 30 timers arbejdsuge.
Laura Klitgaard er frontfigur på listen ”De Privatansatte”, mens formand for Ansattes Råd Malene Matthison-Hansen stiller op for ”Fagforeningslisten”. Når det nye repræsentantskab, der skal sidde frem til 2028, er valgt, konstituerer man sig i maj med formand, næstformand og hovedbestyrelse.
Favorit til at fortsætte som IDA-statsminister er Laura Klitgaard, mens Malene Matthison-Hansen tippes at fortsætte som IDA’s beskæftigelsesminister. Næstformand Aske Nydam Guldberg skal til gengæld skiftes ud.
Er IDA fugl, fisk eller fagforening?Gitte Redder, faglig kommentator
Ligesom valget ikke er breaking news i offentligheden, er det heller ikke en storsællert blandt medlemmerne. På trods af at urafstemningen er digital og pærenem at tilgå, stemte sølle 17,4 procent af medlemmerne i 2022.
Siden er der kommet 25.000 nye stemmeberettigede medlemmer, men tidligere IDA-valg viser, at førstegangsvælgerne og ingeniører under 40 år stemmer langt mindre end ældre medlemmer. IDA-medlemmerne tropper gerne op til arrangementer i foreningens snesevis af faglige fællesskaber for at blive klogere på cybersikkerhed eller teknologi i sundhed, mens demokratiske valghandlinger har svært ved at komme op at flyve.
Derfor gøres der alskens forsøg på at engagere flere i IDAs såkaldte folketingsvalg i år. De otte lokalafdelinger i blandt andet Vestjylland og på Fyn kan bestille valgkit, og der har været holdt valgdebat online. Ambitionen er, at flere skal være med til at forme deres fagforening.
Men de store politiske sværdslag og persondramaer udebliver, og akademikernes stemmeprocent kommer næppe til at eksplodere.
Løber FH koldt ned ad ryggen
Til gengæld er der mange i FH-fagbevægelsen, der holder skarpt øje med, hvem der bliver stats- og beskæftigelsesminister i IDA. I håb om at ingeniørerne på Kalvebod Brygge vil tage meget mere ansvar for den danske model og lave flere alliancer med FH.
Nogle faglige topfolk har svært ved at rubricere IDA. Er det mere en interesseorganisation eller fagligt fællesskab baseret på uddannelse? Er IDA fugl, fisk eller fagforening?
Hvordan kan man bryste sig af at være Danmarks bedste fagforening, når man ikke aktivt kæmper for at få flest mulige medlemmer dækket af en kollektiv overenskomst eller for at uddanne flere tillidsrepræsentanter, spørger flere topfigurer i FH-fagbevægelsen kritisk.
LÆS OGSÅ: Simon Tøgern: Er overenskomster en by i Rusland for DM?
Sammen med andre i akademikerfamilien bliver IDA simpelt hen beskyldt for at vende ryggen til den danske model på vitale områder. Og i FH-kredse vinder man ingen præmier ved at gå solo, som når man melder sig ud af Forhandlingsfællesskabet eller forsømmer at tæppebombe private virksomheder med krav om at tegne overenskomst.
Kun en brøkdel af IDAs privatansatte medlemmer, bl.a. i HOFOR og andre forsyningsselskaber, har i dag en kollektiv overenskomst. Flertallet af it-, kemi-, bygnings- og civilingeniører i det private erhvervsliv er ansat på individuelle kontrakter og bruger mest IDA til at rådgive om løn og karriere.
Når fremskrivninger samtidig viser, at der vil være i omegnen af 100.000 flere privatansatte akademikere i 2030, løber det FH-fagbevægelsen koldt ned ad ryggen.
”Med den strategi undergraver IDA vores danske model”, noterer en fremtrædende faglig leder.
Vigende overenskomstdækning på det private arbejdsmarked forstærkes af, at den største akademiske fagforening ifølge FH-forbund ikke løfter en finger, hvilket er et mareridtsscenarie for FH-fagbevægelsen, der også er udfordret af Det Faglige Hus og Krifa, der stort set også er tomme for overenskomster.
Holder sig tilbage trods strandhugst
En topleder i FH-fagbevægelsen er også frustreret over, at IDA i mange private virksomheder hellere samarbejder med HR-afdelinger end FH-faggrupper.
Tilsvarende bliver der bandet over, at IDA har besluttet at optage medlemmer, der ikke har en cand.polyt, cand. scient eller anden lang akademisk uddannelse. Der er ændret på kriterierne, så blandt andet erhvervserfaring og anciennitet også giver adgang til IDA. Det bliver opfattet som usolidarisk hugst af medlemmer og brud på grænseaftaler med FH-forbund.
Og for en fagforening som IDA med et kontingent på 293 kroner om måneden, er det let at friste it-teknikere, bygningskonstruktører og andre faggrupper til at skifte fagforening.
På den anden side er FH-kilderne forsigtige med at gå direkte i flæsket på IDA og andre AC-forbund og kritisere dem for at gå ned ad det individuelle fremfor det kollektive spor.
I både HK, Teknisk Landsforbund og andre fagforeninger krydser man fingre for et fagpolitisk kursskifte og en erkendelse i IDA af, at FH- og AC-fagbevægelsen får lettere ved at tilkæmpe sig goder og rettigheder ved at stå skulder ved skulder.
Men mener ræven bare, at rønnebærrene er sure, fordi den ikke kan nå de fristende bær, spørger man sig selv i IDA og lader umiddelbart ikke til at tage kritikken til sig.
