
0,9 procent.
Så lille en andel af private lønmodtagere kom ikke i mål med en ny overenskomstaftale og skulle derfor samles op af den mæglingsskitse, der blev underskrevet fredag.
DAO-bude, sygeplejersker på privathospitaler, havnearbejdere i Malmø, et par vikaroverenskomster og kabinepersonalet i SAS, Link og Connect - som nu alle tre tilhører Metal Luftfart - var blandt de kun cirka 20 forhandlinger, der forliste.
Derfor var der også om end trætte så brede smil over hele linjen, da hovedorganisationernes førstemænd flankeret af pressechefer, grå eminencer og forligsmand Jan Reckendorff kunne præsentere en mæglingsskitse med en historisk høj forligsprocent efter et historisk roligt overenskomstforløb.
Men på nogle af aftalens sidste sider står nedfældet et opsigtsvækkende budskab. FH og DA vil "i fællesskab aktivt modvirke, at overenskomsttemaer behandles parallelt i andre fora".
Og ja, det skal forstås som et varselsskud mod Christiansborg, der i øjeblikket diskuterer at hæve danske soldaters løn, lyder det fra Dansk Arbejdsgiverforenings administrerende direktør, Jacob Holbraad.
Ikke sket i nyere tid
“Det er en helt ekstremt afgørende hjørnesten i den danske model, at løn- og arbejdsvilkår aftales af arbejdsmarkedets parter," lød det fra DA-direktøren til A4 Overenskomst.
"Hvis der ved de offentlige overenskomstforhandlinger næste år er vilje til at prioritere ét område, eksempelvis soldater, så skal man jo bare sikre sig, at det finansieres ved, at andre områder har en lidt lavere lønstigning. På den måde kan man godt hæve soldaternes løn yderligere uden at bryde med den danske model og den økonomiske ramme," siger Jacob Holbraad.
Varselsskuddet kan ses som et udtryk for, at FH og DA føler behov for at sige kraftigt fra over for politikernes indblanding i overenskomsterne, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet, der fremhæver store bededags-indgrebet, lønløftet til offentligt ansatte, familiepolitiske forslag og nu diskussionen om lønløft til soldater som nyere eksempler.
"Men det er alligevel overraskende, at hovedorganisationerne bruger mæglingsskitsen til at sende et signal til det politiske system. Det er mig bekendt ikke sket i aftalemodellens nyere historie," siger han.
FH-formand: Gem dit spørgsmål
Også FH-formanden understreger på det kraftigste, at Christiansborg skal blande sig udenom løn- og arbejdsvilkår. Han står dog i en lidt anden situation end Dansk Arbejdsgiverforening.
FH-formanden har utvetydigt sværget, at et lønløft som det, sosu'er, sygeplejersker og pædagoger fik sidste år, aldrig må ske igen.
Men de to store soldaterfagforeninger er medlemmer hos Morten Skov Christiansen. De vil gerne have mere i løn. Og det vil store dele af Christiansborg gerne give dem.
LÆS OGSÅ: Soldater vil have lønløft nu: "Det var en fejl, at de ikke fik os med i første omgang"
Men uden ekstra midler på overenskomstbordet udenom den såkaldte reguleringsordning, vil højere soldaterløn blive betalt med lavere lønstigninger til andre offentligt ansatte.
Morten Skov, siger du klokkeklart nej til, at man kan finde en måde at hæve soldaternes løn på med penge fra Christiansborg?
"Jeg noterer mig, at der er en diskussion om, hvorvidt soldater skal have højere lønninger. Der er et arbejde i gang i den offentlige sektor, hvor de kigger på lønstrukturerne. I FH-familien har vi givet hinanden håndslag på, at vi skal finde en aftale inden for den danske model, og det har jeg en stor tiltro til nok skal lykkes," siger han.
Betyder det, at hvis politikerne kommer med en bunke penge til højere soldaterløn, så kan du godt acceptere det, så længe det alene er parterne, der fordeler dem?
“Prøv at hør: Uanset, hvor mange gange du spørger, kommer vi ikke til at starte en diskussion om, hvordan den offentlige lønudvikling skal være. Der forhandles offentlige overenskomster næste år ved OK26. Hvis du gemmer dit spørgsmål, får du lejlighed til at tale med de relevante aktører til den tid. I dag præsenterer vi en mæglingsskitse, som alle her ved bordet er glade for at præsentere, og som har betydning for mere end 800.000 lønmodtagere," siger Morten Skov til A4 Overenskomst.
Efter en teknisk gennemgang bliver skitsen til et endeligt mæglingsforslag, som forligsmanden sender til afstemning tirsdag den 25. marts. Resultatet offentliggøres 9. april.
Vil udarbejde handlingsplan
I mæglingsskitsen har parterne også aftalt at lave en handlingsplan, der skal styrke overenskomstdækningen. Men både FH og DA afviser, at der skulle være grund til bekymring for arbejdsmarkedsmodellen.
Men hvis der ikke er grund til bekymring, hvorfor sidder to af de fremmeste folk i den danske model så og bruger deres tid på at lave handlingsplaner?
"Jeg er faktisk ikke bekymret. Mere end 80 procent af de danske lønmodtagere er i dag omfattet af en overenskomst. Det er rigtig højt. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal kigge på, hvor der kan være nogle udfordringer. Det er et arbejde, som vores forbund sammen med DA's medlemsorganisationer hele tiden er i gang med," siger FH-formanden.
"Vi har en stærk model i dag. Det har vi et stort ønske om at bevare og udbygge i fremtiden, og det gør vi kun ved løbende at holde øje med, om alt er som det skal være. Det er ikke noget, der kommer af sig selv," siger Jacob Holbraad.
Ingen af parterne er konkrete i forhold til, hvor "overenskomstdækningen i dag er særlig udfordret", som der står i mæglingsskitsen.
Men det er i denne sammenhæng værd at bemærke det mindstelønsdirektiv, som EU-domstolen forventes at tage endeligt stilling til i første halvår af 2025.
EU's generaladvokat har anbefalet at annullere direktivet, men bliver det opretholdt, indføres en grænse på 80 procents overenskomstdækning i et EU-medlemsland.
Falder aftaledækningen til under det niveau, udløser mindstelønsdirektivet et krav fra EU: Arbejdsmarkedets parter og regeringen skal udarbejde en handlingsplan, der skal styrke overenskomstdækningen.
Med andre ord: Hvis Danmark taber sagen og på et tidspunkt i fremtiden bliver pålagt at lave en handlingsplan for den danske model, er FH og DA allerede i gang med arbejdet.
Det har FH og DA aftalt om den danske model
D.2. Den danske model
DA og FH står sammen om den danske model, hvor konkurrencedygtige virksomheder og ordentlige arbejdsforhold er hinandens forudsætninger. Det er afgørende at opretholde fair konkurrence, høj arbejdskvalitet og et sundt arbejdsmiljø. DA og FH er i den forbindelse enige om, at løn forhandles mellem overenskomsternes parter som en del af den danske model. DA og FH anser det for en grundlæggende forudsætning, at det er overenskomstparterne på det private arbejdsmarked, der udstikker rammerne for en ansvarlig lønudvikling.
DA og FH er desuden enige om at værne om overenskomsterne og vil i fællesskab aktivt modvirke, at overenskomsttemaer behandles parallelt i andre fora.
D.3. Fælles arbejde om at øge overenskomstdækningsgraden
DA og FH er enige om at udarbejde en handlingsplan, som skal bidrage til at øge overenskomstdækningsgraden i Danmark. Arbejdet skal på baggrund af en fælles analyse udforme konkrete forslag/løsninger, som vil fremtidssikre den danske model og det danske aftalesystem, herunder gennem udbredelse af overenskomstdækningen på det danske arbejdsmarked.
• Parterne er fx enige om: Arbejdet skal tilvejebringe fælles viden om virksomhedernes grunde til at være henholdsvis overenskomstdækket eller at fravælge overenskomst
• Arbejdet skal have særlig fokus på områder, hvor overenskomstdækningen i dag er særlig udfordret
• Arbejdet skal fokusere på forhold, som gør det mere attraktivt at være omfattet af overenskomst både i forhold til lovgivning og i forhold til de strukturer parterne har opbygget på arbejdsmarkedet (konfliktløsningssystem, samarbejdssystem, fondskonstruktioner med videre)
Parterne er enige om at fortsætte arbejdet efter afslutningen af projektet, herunder at overvåge udviklingen, drøfte udfordringer og overveje fælles løsninger på de identificerede udfordringer.
Aftalen genforhandles om to år. Parterne er enige om, at organisationsmæssige forhold på henholdsvis forbundsside og arbejdsgiverforeningsside ikke indgår i arbejdet.
Kilde: Forligsinstitutionen