Det har ikke trukket mange overskrifter, men ved OK25 er der sket noget bemærkelsesværdigt på hotel- og restaurationsområdet, som mange øjne har været stift rettet imod.
Fraværet af overenskomster, særligt i restaurationsbranchen, er så udbredt, af Fagbevægelsens Hovedorganisation selv har betegnet branchen som et af "arbejdsmarkedets sorte huller".
Derfor har parterne været under "markant pres" fra de andre aktører i den danske model, forklarer arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet:
"Branchen har længe stået som et problembarn på grund af den lave aftaledækning. Det er et af de eneste steder på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsgivere aktivt bruger konfliktvåbnet for at frigøre sig fra overenskomsten. Presset blev taget lidt af, da man vandt første halvleg mod EU’s mindstelønsdirektiv, men den diskussion forstærkede jo bare et allerede eksisterende pres for at gøre noget, der er bygget op over en årrække.”
I optakten til forhandlingerne så det svært ud med en arbejdsgiverpart, der oplever problemer med at få medlemsvirksomhederne til at melde sig ind og tegne overenskomst, og en lønmodtagerpart med lav organiseringsgrad, der er sat i verden for at forsvare medlemmernes vilkår.
Men stik imod forventningen hos langt de fleste af de kilder i arbejdsgiver- og fagbevægelsesverdenen, A4 Overenskomst talte med op til forhandlingerne, var det ikke blot en "vedligeholdelsesoverenskomst" for de cirka 70.000 ansatte, der blev præsenteret af 3F, Dansk Erhverv og Horesta på Marriott Hotel fredag den 7. marts.
Tværtimod leverer aftalen på to mangeårige arbejdsgiverønsker, som det ikke tidligere er lykkedes at slå hul på.
Ømtåleligt emne
Aftalens økonomi læner sig op ad industriforliget, hvorfra mindstebetalingssatser, højere pension, fritvalg, AMR-tillæg og en række selvbetalte frihedsrettigheder er hentet.
Men de helt store kardinalpunkter er en ny lønstruktur for tjenere og en ny ungeansættelse med fleksible faggrænser.
Ungeansættelsen først: en politisk lempelse af reglerne trådte i kraft 1. januar 2025, der blandt andet giver unge, der er fyldt 13 år, lov til at varetage en helt vifte af nye arbejdsopgaver, arbejde med ufarlige maskiner og arbejde på skæve tidspunkter.
Den nye overenskomst følger op og udvider ved at indføre muligheden for at ansætte medarbejdere under 18 med fagfleksibilitet, så de kan udføre alle de arbejdsopgaver, den nye lov giver mulighed for.
Og så tjenerne, der i årevis har været et ømtåleligt emne. I modsætning til kokke, har der nemlig hidtil kun været én grundløn til tjenere, uafhængigt af anciennitet og uddannelsesniveau.
Altså: En 19-årig, der bliver ansat i sit første job skal efter overenskomsten have nærmest det samme i løn som den erfarne, faglærte tjener med årtiers erfaring.
I hvert fald indtil nu.
Nyt løntrin til nye "gummiskotjenere"
For forliget indfører et helt nyt start-løntrin for ufaglærte tjenere, svarende til en ufaglært kok. Det nye løntrin kan man højest gå på i to år.
Derefter bevæger man sig op ad en trappe, der ender på det lønniveau, der er normalt for tjenere i dag.
Bliver man faglært tjener, kommer der et nyt fagtillæg oveni, forklarer John Frederiksen, der har forhandlet og underskrevet aftalen på vegne af 3F Privat Service, Hotel- og Restauration (PSHR).
"Det nye løntrin er for folk, der kommer ind fra gaden og ikke har været i branchen før. Der er ikke nogen, der bliver sat ned i løn. Men der skal være forskel, ligesom der er for gastronomer og receptionister, så der er en gulerod ved at tage en faglært uddannelse," siger John Frederiksen til A4 Overenskomst.
Det har tidligere været muligt at betale ufaglærte tjenere cirka 1.000 kroner mindre om måneden end faglærte, hvis virksomheden forpligtede sig i en særlig opkvalificeringsordning, men parterne er enige om, at den ikke rigtig er blevet brugt.
En forbedret opkvalificeringsaftale er et af 3F's nøgleresultater, fremhæver Frederiksen, der i samme ombæring afviser, at hans erfarne tjenermedlemmer bliver mindre attraktive at ansætte:
"Arbejdsgiverne efterlyser jo hele tiden faglærte tjenere, men de har aldrig rigtigt bakket op om opkvalificeringsaftalen. Det har vi selvfølgelig været kede af, og derfor skruer vi nu på andre knapper."
Hans modpart Mads Friis, Horesta-formand og administrerende direktør i McDonald's Danmark, afviser, at han blot har været på jagt efter billig arbejdskraft til danske restauranter.
"Det handler i bund og grund om, at det skal kunne betale sig at tage en uddannelse. Derfor skal der være forskel på lønnen for en faglært og et ungt menneske, som kommer lige ind fra gaden. Det handler i høj grad om stoltheden ved erhvervet og muligheden for at tiltrække dygtige ansatte. Det har været et meget stort ønske fra medlemsvirksomhederne," siger Mads Friis til A4.
Brændende arbejdsgiverønsker
Arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fremhæver den marginale forskel på faglært og ufaglært tjenerløn som et punkt, der i mange år har voldt parterne problemer.
Branchen er kendt for at have mange "på træk", heraf en del unge, der i en kortere periode i deres liv arbejder på café eller restaurant. De kaldes lettere nedladende for "gummiskotjenere", fordi de aldrig når at få erfaring og faglighed nok til at eje et par rigtige arbejdssko.
Med den nye aftale kan man gøre forskel på dem og så de erfarne, faglærte tjenere. Samtidig kan en 17-årig nu problemfrit arbejde i køkkenet den ene time og servere den næste.
“Det har jo været brændende arbejdsgiverønsker i mange år. Lidt firkantet sagt har det været medvirkende årsag til, at der er arbejdsgivere, der vil gå langt fra at komme ud af overenskomsten. Nu mangler vi at se alle detaljerne, men den nye aftale kan måske føre til, at flere virksomheder ser ideen i at tiltræde overenskomsten, måske uden konflikt. Det ville i så fald være et stort skridt i den rigtige retning.”
Ifølge 3F PSHR-formand John Frederiksen har han og arbejdsgiversiden mange drøftelser om, hvad der skal til for at tiltrække de virksomheder, der har stået uden for den danske model.
"De her tiltag med opkvalificering til faglært og nye muligheder for ungeansættelser er vores bidrag til branchen. Nu er det arbejdsgiverne, der skal op i gear," siger han.
Frederiksen skyder den nuværende overenskomstdækning til at være 25 procent, men "den skulle bestemt gerne være højere", når parterne mødes for at forhandle OK28.
Også den anden topforhandler på arbejdsgiverside, Dansk Erhvervs viceadministrerende direktør, Laurits Rønn, mener, forliget har potentiale til at styrke aftaledækningen.
“Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har savnet en ufaglært tjenerløn. Nu får vi en billigere, ufaglært tjenerløn i starten, og så skal vi medvirke til at opkvalificere, så vi kan få faglærte tjenere. Jeg synes sådan set, det er win-win. Og så må 3F jo i arbejdstøjet og få tegnet nogle overenskomster," siger Rønn.
I Horesta vurderer topforhandleren overenskomstdækningen til at være cirka 70 procent for hoteller og 20 procent for restauranter og caféer.
“Jeg tror, at aftalen kan være med til at bremse, at det går den forkerte vej. Drømmen er selvfølgelig, at vi får en endnu mere vedkommende overenskomst, som gør, at flere vil være dækket. Men der skal jeg være helt ærlig og sige, at vi nok må tage et skridt af gangen," siger Mads Friis.
Så målet med den her aftale er i første omgang at bevare en overenskomstdækning på 20 procent?
“Ja, og jeg kan godt høre, at det ikke lyder særlig ambitiøst. Men når man ser på udviklingen de sidste ti år, skal vi sætte nogle realistiske mål," siger McDonald's-direktøren.
