Mr. HK har vundet mange sejre - men den største udfordring løste han aldrig

Det er en af fagbevægelsens absolutte sværvægtere, der takker af, når forbundsformand Kim Simonsen torsdag går på talerstolen på HK’s kongres og aflægger sin sidste beretning i spidsen for landets næststørste fagforbund.

Simonsen har været tillidsvalgt i næsten fire årtier. I den tid har han kæmpet for sine medlemmers vilkår under både Schlüter, Nyrup, Fogh, Løkke, Thorning, Løkke igen og senest Frederiksen.

Formanden har været med til at grundlægge nogle af fagbevægelsens største sejre. Og han har været med på hele HK's rutsjetur. Fra forbundets top i 1996 med 376.000 medlemmer til dagens bund på godt 222.000 medlemmer.

Når 60-årige Kim Simonsen ser tilbage på sit liv i HK, er det både med glæde og ærgrelse.

- Jeg har haft et enormt privilegeret job. Både på det personlige plan, men også forstået på den måde, at jeg føler, at jeg har gjort en forskel for nogle medlemmer, som har været i klemme. Det har jeg både været glad og stolt over at bidrage til, siger Kim Simonsen til A4 Overenskomst.

- Men når jeg ser tilbage, ærgrer det mig også, at det ikke er lykkedes mig at vende medlemsudviklingen, erkender han.

Synlighed og magt hænger ikke sammen

Kim Simonsen har været en af fagbevægelsens mest magtfulde formænd. Da han tilbage i januar 2008 blev valgt til formand, var det under overskriften “Kim er klassens frække dreng”.

Kælenavnet opstod allerede, da han blev formand for HK Kommunal, allerede inden grenågenseren havde rundet de 30 år. Kombinationen af hans alder og flere kontroversielle udmeldinger betød, at han blev set som et frisk pust i fagbevægelsen - ikke mindst, da han foreslog et brud med Socialdemokratiet.

Siden er der blevet længere mellem de friske udmeldinger, og i dag er det frække image fortid. Tværtimod er Kim Simonsen blevet beskyldt for at være en usynlig forbundsformand. De to, der kæmper om at afløse Simonsen, har begge ført valgkamp på mere synlighed. Men for den afgående formand har synlighed ikke været et mål i sig selv.

- Alle har forskellige strategier. For mig har det været vigtigt, at sektorformændene har været markante, og derfor har jeg også helt bevidst holdt mig lidt tilbage, siger Kim Simonsen.

På den måde mener han, at de HK-politikere, der er tættere på medlemmerne, har fået mere plads at spille på. Og de vil ofte også være de bedst kvalificerede til at tale på de enkelte medlemmers vegne.

LÆS OGSÅ: Madsen: Hvis HK vil være synlige, må de give den nye formand mere magt

For Kim Simonsen er det derfor direkte forkert at drage en parallel mellem hans synlighed og indflydelse.

- Bliver jeg beskyldt for at have været for lidt synlig, så er det sådan, det er. Men for journalister er man kun tydelig og synlig, når man optræder i medierne. I har jo ikke tal for, hvor mange gange jeg har været forbi Christiansborg, KL, eller hvor jeg ellers har været henne, påpeger Kim Simonsen.

Han medgiver, at HK kan blive en mere synlig samfundsdebattør på de helt brede dagsordener. Men at strukturen i HK nogle gange gør det vanskeligt at tale på vegne af alle medlemmerne.

- En af HK's udfordringer er, at vi ikke samler ét fag. Vi er på mange forskellige slags arbejdspladser både i den private og offentlige sektor. Den udfordring er HK født med, og det kan nogle gange være en hæmsko for os, siger Kim Simonsen.

Kim Simonsen har været med til at indføre 37 timers arbejdsuge, sjette ferieuge, løn under barsel og arbejdsmarkedspensioner. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Slagteren fra Grenå

Da Kim Simonsen i 2008 blev valgt som formand, var forbundet præget af intern magtkamp mellem sine fire sektorer.

Der var stor uenighed om HK's egen organisering. Konflikten havde rod i en periode med stor tilbagegang i medlemstallet, mens forbundets administration havde beholdt sin størrelse.

- I min første tid som formand var jeg med til at reducere organisationen med omkring 350 medarbejdere, og det var selvfølgelig en hård start. Der var hjørner i HK, der kaldte mig slagteren fra Grenå, husker Kim Simonsen.

Men det var nødvendigt at fyre de mange medarbejdere, fastholder formanden. Han er også sikker på, at det er et anderledes stærkt fundament, den nye frontfigur overtager.

- I dag har vi en mere robust organisation. Selvfølgelig har valgkampen op til kongressen været præget af uenigheder, men det har det jo også været tydeligt, at der ikke er optræk til en stor revolution, siger Kim Simonsen.

LÆS OGSÅ: Forbundets mand er klar til at træde op på tronen: Jeg kender HK som min egen bukselomme

Han tolker den relative borgfred som et tegn på, at der er styr på HK's økonomi. Det gør forbundet i stand til at investere i fremtidens arbejdsmarked.

Mr. HK

60-årige Kim Simonsen er Mr. HK. Han var stadig teenager, da han i 1979 blev aktiv i HK Ungdom, mens han gik på handelsskole. Som udlært blev han valgt som tillidsrepræsentant for kollegerne på skattekontoret i Grenå Kommune. Og siden fik han socialdemokratiske stemmer nok til en plads i kommunens byråd.

Fra 1990 og fremefter har Simonsen alene gjort karriere i fagbevægelsen. I 18 år var han formand for HK Kommunal. Og på kongressen i 2008 steg han helt til tops.

Gennem de år har Kim Simonsen været med til at indføre 37 timers arbejdsuge, sjette ferieuge, løn under barsel og arbejdsmarkedspensioner. Men de største sejre har for Simonsen været, når det er lykkedes at hjælpe de enkelte medlemmer.

- I fagbevægelsen har det ofte været sådan, at når vi har opnået en stor sejr, så skal vi videre til den næste. Det er måske derfor, at nogle af de største glæder har været, når det er lykkedes at redde et medlem fra at gå fra hus og hjem, fortæller Kim Simonsen.

- At få en personlig tak fra et medlem har været en lige så stor glæde for mig som de store resultater, jeg har bidraget til at opnå.

LÆS OGSÅ: Portræt: Anja C. Jensen vil være HK's første kvindelige formand med sin farmors ølflaske om halsen

Men når Kim Simonsen ser tilbage på de store politiske sejre i sin tid, skal der vendes mange sider i kalenderen.

- Jeg må konstatere, at vi efterhånden skal langt tilbage for at finde en af fagbevægelsens helt store sejre. Jeg har faktisk lidt svært ved at finde den, fastslår Simonsen.

For selvom han har været med ved bordet til en række trepartsforhandlinger, så har de seneste år været kendetegnet af ændringer, der langt fra har været på HK's og resten af fagbevægelsens ønskeliste

- Dagpengene er faldet, og den tid, man kan få dem i, er blevet forkortet. Samtidig er uligheden steget, siger Kim Simonsen, som ærgrer sig over at måtte efterlade en bunke af mærkesager, han ikke nåede til.

Den absolutte top af fagbevægelsen nåede han heller aldrig. Kim Simonsen satsede længe på at blive LO-formand Harald Børstings afløser. Men han manglede den nødvendige opbakning og endte med at kaste håndklædet i ringen inden den afgørende kongres i 2015.

Kim Simonsen fyldte 60 år i april. Han var stadig teenager, da han i 1979 blev aktiv i HK Ungdom. Foto: Lisbeth Holten

Medlemsflugt gør ondt

Da Kim Simonsen i 2008 overtog hjørnekontoret på Weidekampsgade 8 fra den tidligere formand, John Dahl, var en af de største udfordringer at stoppe medlemsnedgangen. Forbundet havde siden årtusindskiftet sagt farvel til hvert tiende medlem.

Men på vej ud må Kim Simonsen med stor ærgrelse konstatere, at det heller ikke er lykkedes for ham at sætte en prop i tilbagegangen. Tværtimod. I hans formandsperiode har HK tabt yderligere 100.000 medlemmer.

- Det er jeg utrolig ærgerlig over. Både fordi jeg tidligere har lovet, at medlemstallet skulle forbedres, men også fordi jeg synes, at vi har taget rigtig mange initiativer for at få det til at lykkes, siger Kim Simonsen.

Han nævner forsøg med gratis kontingent og lønforsikringer, ligesom han gentager store sejre som kortere arbejdstid, mere ferie og forsvar af frokostpausen.

- Der er masser af gode resultater at fremhæve, men lige lidt har det hjulpet. Medlemmerne forsvinder fortsat, konstaterer han.

LÆS OGSÅ: 3F, FOA og Metal åbne for at fjerne kandidat-SU: HK's holdning afgøres af formandsvalget

Og den afgående formand vil ikke løbe fra, at en stor del af ansvaret ligger hos ham.

- Det har jeg bestemt. Man kan ikke være kaptajn uden selv at have et stort ansvar. Jeg kan komme med en helt masse forklaringer, undskyldninger og årsager til, at det ikke er lykkedes. Men jeg må bare konstatere, at det er det ikke, og det ærgrer mig i høj grad, konstaterer Kim Simonsen.

Han mener, at det er fagbevægelsens historiske triumfer, der i nogen grad spænder ben for sig selv.

- Vi har sejret stort, for man kan have et arbejdsliv med en god løn, fem ugers ferie, barnets anden sygedag og pensionsordning uden at være medlem af en fagforening. Goderne tilfalder også dem, som ikke er medlemmer. I dag er der mange, som er med på en fribillet, og der er ingen tvivl om, at det er blevet en hæmsko for fagbevægelsen, fastslår Kim Simonsen.

Selv vil Kim Simonsen nu melde sig ind i en idrætsforening og bruge noget mere tid sammen med sin familie. Og så vil han beholde sine pladser i diverse bestyrelser.

- Jeg stopper som formand for HK i en relativt tidlig alder, og derfor håber jeg da, at andre kan bruge mine erfaringer.