Når spidserne i dansk politik og erhvervsliv torsdag mødes i Bella Centeret til Dansk Erhvervs årsdag, vil der ikke kun være hyldesttaler og netværksmuligheder på programmet.
Det er også arbejdsgiverorganisationens mulighed for at sætte de politiske pejlemærker for, hvor den skal hen det næste år.
Særligt er der grund til at lytte efter, når venstre-generalen Troels Lund Poulsen træder op på scenen for at holde åbningstalen.
På sin hjemmeside beskriver Dansk Erhverv talen med følgende ord:
"Regeringen har rokeret, og en ny politisk sæson venter. Men venter der også nye politiske prioriteringer? Er arbejdskraft stadig den vigtigste valuta, og kan råderum også rime på rammevilkår?”
Hvis spørgsmålene er udtryk for, at Dansk Erhverv er bekymret for, om arbejdskraft stadigvæk er den vigtigste valuta i dansk politik, så giver god mening for politisk kommentator Noa Redington.
For Socialdemokratiet har - med meldingen om at partiet på længere sigt ikke vil stemme for velfærdsforliget og dermed vil skrue ned for tempoet, hvor danskernes pensionsalder stiger - skiftet kurs på spørgsmålet om arbejdsudbud.
“Det er tydeligt, at Socialdemokratiet er famlende. Det er jo tredje eller fjerde gang, at partiet har skiftet position, i den tid Mette Frederiksen har været formand,” siger Noa Redington, der har en baggrund som særlig rådgiver for tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).
Noa Redington henviser blandt andet til, at statsminister Mette Frederiksen kaldte arbejdskraft for vor tids vigtigste valuta, da den nuværende SVM-regering blev dannet.
Ro på fra erhvervslivet
Hvis der er én ting, som Dansk Erhverv står skarpt på, så er det netop ønsket om at skaffe mere arbejdskraft. Derfor har Dansk Erhvervs administrerende direktør, Brian Mikkelsen, også været ude med skarp kritik af Socialdemokratiets pensionsudspil.
I et debatindlæg i Avisen Danmark skrev han, at “det er åbenlyst, at en genåbning af velfærdsforliget vil medføre et rivegilde, som næsten ikke kan andet end at munde ud i et stort skridt i den gale retning”.
Men der er ikke nødvendigvis grund til stor bekymring hos Dansk Erhverv, siger Noa Redington. Han påpeger, at det også kan være en mulighed for at stå fast og give kant til Socialdemokratiets politik. Noget, der ellers kan være svært med SVM-regeringen.
Derudover kan man stille spørgsmålstegn ved, hvor grundlæggende truet regeringens dagsorden om mere arbejdskraft er.
Det siger Jacob Bruun, der i dag er selvstændig rådgiver. Tidligere har han været særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), dengang han var statsminister og medlem af Venstre.
Han peger på, at der i sidste ende eksisterer nogle fundamentale økonomiske logikker, der tilsiger, at der er behov for mere arbejdskraft i Danmark. Og de logikker bliver ikke grundlæggende udfordret.
“Dansk Erhverv repræsenterer stadigvæk det, der er mainstream-tankegangen i dansk politik. Især fordi det stadigvæk er sådan, Finansministeriet tænker,” siger den tidligere Venstre-rådgiver.
Jorden er flad
Socialdemokratiets pensionsbombe har ikke været det eneste felt, hvor partiet har udfordret sin tidligere diskurs om arbejdskraft som vor tids vigtigste valuta.
Seneste har en række socialdemokrater - herunder folketingsmedlemmerne Jens Joel og Frederik Vad - skrevet en bog, hvor hovedpointen er, at man ikke bør se virksomhedernes udfordringer med at rekruttere medarbejdere som et generelt samfundsproblem.
I et interview med Berlingske sammenlignede Brian Mikkelsen den holdning med folk, der mener, at jorden er flad.
En grundholdning som Jacob Bruun godt tror, at Brian Mikkelsen kan finde opbakning til blandt Venstre-folk og moderater.
“Dansk Erhverv og Dansk Industri har i mange år været fortalere for det synspunkt som Venstre og Moderaterne også står med: at arbejdskraft er hovedmotoren til at sikre ansvarlighed i dansk økonomi,” siger Jacob Bruun.
Jacob Bruun tilføjer, at der i Venstre er mange, der ser muligheden for at lave arbejdskraftskabende reformer som en af de primære grunde til, at partiet overhovedet er med i regeringen.
Derfor skal Dansk Erhverv ikke være nervøse for at mangle venner på regeringskontorerne foreløbigt.
I sidste ende mener Noa Redington også, at kursskiftet fra Socialdemokratiet først og fremmest er et tegn på, at det er en debat, hvor partiet har svært ved at finde sine egne ben. Desuden er det ifølge ham tegn på, at partiet ikke har en skarpt formuleret økonomisk politik.
“Det hele er meget ideologisk og instrumentelt og handler meget om kommunikation,” siger Noa Redington, der konkluderer, at "Socialdemokratiet nok ikke kommer til at skrive de økonomiske lærebøger om”.
