Der er ikke noget at sige til, at 3F er under økonomisk pres, når man ser på, hvordan især Det Faglige Hus og ASE lokker lønmodtagere med slagtilbud.
Mens 3F’s industrigruppeformand Mads Andersen, transportformand Jan Villadsen og byggeriformand Claus von Elling forhandler nye overenskomster på plads, har forretningsmænd som Johnny Nim fra Det Faglige Hus og Jens Klarskov fra ASE fri bane til at rekruttere nye medlemmer.
ASE tilbyder nu også en gratis familiefagforening i seks måneder, hvor to voksne og alle børn op til 21 år dækkes. Uanset familiens sammensætning.
Og ASE er gået woke. I en familiefagforening behøver man ikke være gift eller bo under samme tag.
”I kan dække både dine, mine og vores børn – og de behøver ikke bo hos dig”, som det fremhæves.
For ASE er familiebegrebet særdeles bredt. ”Du kan også dele medlemskabet med din gode ven Tobias eller din nabo Kirsten og på den måde spare penge,” lyder det på hjemmesiden.
Gult forretningskoncept virker
Først efter et halvt år koster det 99 kroner i månedligt kontingent for hele familien, og så får man juridisk hjælp, karriererådgivning og et rabatunivers på størrelse med Atlanterhavet. Selvfølgelig også til Wolt, hvor budene kører uden overenskomster.
Familiefagforeningen betyder, at ASE til en pris på 99 kroner lige nu er Danmarks billigste fagforretning for to voksne. Under en halvtredser pr. person.
I Det Faglige Hus betaler man 69 kroner per hoved. Og blandt de gule ligger Krifa i den dyre ende med et månedligt kontingent på 150 kroner.
Forudsætningen for et halvt års gratis ASE-medlemskab er, at begge voksne – ægtefæller, partnere eller naboer - melder sig ind i a-kassen, som koster fuld pris fra første dag.
Forretningskonceptet virker. Jens Klarskov, tidligere adm. direktør i Dansk Erhverv og Dansk Byggeri, må være en yderst tilfreds bestyrelsesformand i ASE.
Både fagforeningsbenet og a-kassen vækster. Ifølge Danmarks Statistik havde ASE fagforening sidste år knap 70.000 medlemmer, ligesom ASE’s a-kasse var Danmarks syvende største med 137.000 medlemmer.
Det Faglige Hus' a-kasse er med 192.000 medlemmer Danmarks tredje største, mens Krifas a-kasse ligger på sjettepladsen med 148.000 medlemmer.
Ned ad bakke siden Claus Hjort
Det er snart et kvart århundrede siden, at VK-regeringen og daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) åbnede op for tværfaglige arbejdsløshedskasser.
Det ideologiske angreb på fagbevægelsen har i den grad virket. Siden er det gået ned ad bakke for både de faglige a-kasser og de lønmodtagerorganisationer, der tegner overenskomster. Færre er organiserede, og færre er dækket af en overenskomst. Arbejdsgivere har fået det nemmere, de klassiske fagforeninger har fået det sværere.
Uden tværfaglige a-kasser havde Johnny Nim, Jane Heitmann og Jens Klarskov ikke været de succesfulde forretningsmænd, som de er i dag.
De har bygget deres big business op omkring at sælge forsikring mod arbejdsløshed, der er strengt reguleret af lov og dermed gør kunderne trygge. Og de har fanget tidsånden og lavet partnerskaber med blandt andet Wolt, som mange falder pladask for.
Alt det arbejde, som topforhandlerne i Dansk Metal, 3F, Fødevareforbundet NNF, Dansk El-Forbund og andre lige nu gør for at hive en god overenskomst hjem, får de gule foreninger kvit og frit.
LO-forbund taber i unfair konkurrence
Taberne er især de gamle LO-forbund. Især 3F er økonomisk pressede på grund af den benhårde konkurrence fra discount-forretningerne.
Skal man så bebrejde Claus Hjort Frederiksen, Johnny Nim, Jane Heitmann og Jens Klarskov, at 3F kører med driftsunderskud og snart skal igennem en omfattende spareøvelse? Ja, men ikke kun!
3F-toppen har været alt for langsomme til at modernisere og tilpasse organisationen både centralt og lokalt. Ingen tvivl om den sag.
Men tilbage står også, at de gule bygger forretninger op omkring de tværfaglige a-kasser ved at lukrere på det dygtige og dyre overenskomstarbejde, som foregår i netop 3F, FOA, Dansk Metal og andre steder.
Det er unfair konkurrence og dybt skadeligt for helt almindelige lønmodtagere på længere sigt.
Politik betyder noget. Det gjorde det i 2001, da Anders Fogh Rasmussen og Claus Hjort kom til med deres frihedsideologi, der lige siden har eroderet den danske model.
Og det gør det i dag, hvor beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) holder de gule udenfor indflydelse i blandt andet det nye arbejdsmarkedsråd.
