Der har altid været kort vej fra tanke til handling for Mona Striib.
For nok var det faldet den dengang 31-årige hjemmehjælper lidt for brystet, at hun forud for generalforsamlingen i Husligt Arbejderforbund i Kolding var blevet fortalt, hvem hun burde stemme på som ny formand for den lokale afdeling.
Der var da også en bekendt, som havde spurgt, om hun ikke selv skulle overveje at stille op.
Men Mona Striib nød arbejdet som hjemmeplejer, så hun havde aldrig fået taget endeligt stilling til, hvorvidt hun skulle forsøge at blive ny formand, før hun sad til generalforsamlingen. Men det var også muligt at stille op på selve aftenen:
"Og det gjorde jeg så. Senere kom jeg jo så hjem og kunne fortælle min daværende mand, "jeg er i øvrigt blevet valgt til formand i aften. Så måske der lige er noget, vi skal have snakket om," husker Mona Striib.
Siden da har en 32 år lang og snoet karriere ledt Mona Striib til den absolutte top på det danske arbejdsmarked.
En position, der er kulmineret over de seneste seks måneders forløb i spidsen for Forhandlingsfællesskabet, hvor hun har haft til opgave at holde fagbevægelsen fri for et internt ragnarok under uddelingen af Christiansborgs løngaver og OK24.
For FOA's medlemmer er det resulteret i op til 17 procent mere i løn over de næste to år - et overenskomstresultat, som 82 procent af medlemmerne kvitterede for med et "ja".
Men det er også et forløb, der visse steder har gødet et i forvejen udbredt ry om, at FOA's dagsordener løber så dybt i hende, at det kan stå i vejen for, at Forhandlingsfællesskabets beslutninger er til fællesskabets bedste.
Ét langt træk
I en tid hvor nepotisme og fødselsberettigede forspring mod magtens top flittigt diskuteres i dagbladene, står Mona Striib i klar kontrast.
Født af et forældrepar, hvor far arbejdede på kontor for Gulf Oil, og mor var hjemmegående, men gjorde rent i børnehaver og den lokale svømmehal i døgnets ydertimer, kom Mona Striib selv i gang med at arbejde som 16-årig.
Mona Striib som FOA-næstformand i 2008. Foto: Jette Rantorp
Historien om, hvordan hun som 18-årig blev tillidsrepræsentant for 250 ufaglærte hos Danfoss i Kolding er gengivet mange gange. Siden gik vejen forbi byggebranchen og en entreprenøruddannelse for ufaglærte, men arbejdet med at binde jern, lægge fliser og støbe beton passede dårligt til hendes første graviditet, og hun måtte droppe ud.
Det ledte dog til det job, hun har nydt mest - foruden hvor hun er i dag - nemlig i hjemmeplejen, fortæller Mona Striib, da A4 Overenskomst fanger hende over telefonen få dage før afstemningen om OK24 offentliggøres.
"Det var simpelthen så berigende og givende at være i sådan et fag. Det elskede jeg faktisk," siger Mona Striib.
Blå bog: Mona Striib
Født 1961 i Aarhus, men er opvokset i Kolding. I dag bosat i Frederikssund.
Blev som 18-årig tillidsrepræsentant for omkring 250 ufaglærte medarbejdere på Danfoss i Kolding. Siden fulgte nogle år i byggebranchen, inden hun blev hjemmehjælper.
Kom ind i fagpolitik i 1992, da hun blev lokalformand for Husligt Arbejderforbund i Kolding, som efter to fusioner blev en del af FOA.
Blev i 1995 næstformand for FOA i Kolding, inden hun i 2002 overtog som formand for FOA i Kolding. I 2004 vandt hun et kampvalg om næstformandsposten i FOA, hvor hun sad indtil 2018, og Dennis Kristensen trådte tilbage som formand.
Efter et tæt kampvalg mod Nanna Højlund overtog hun formandsposten. Sideløbende har hun også været formand for Forhandlingsfællesskabet.
Er mor til tre børn og har tre børnebørn.
Kilder: FOA & Ritzau
Også her blev hun valgt som tillidsrepræsentant, hvilket via den førnævnte generalforsamling i Kolding ledte hende til at have fagpolitik som fuldtidsarbejde.
Mona Striib mistede dog hurtigt titlen som formand. Husligt Arbejderforbund fusionerede samme år med Dansk Kommunal Arbejderforbund (DKA), hvis lokale formand ikke kunne se andet for sig end at fortsætte i spidsen.
Det var helt fint for Mona Striib, der som næstformand i DKA fik den perfekte læreplads til at sætte sig ind i regler, lovgivning og overenskomstaftalernes tekster. Ved siden af det læste hun en diplomuddannelse i organisationsledelse, der primært blev gennemført i de helt tidlige morgentimer, inden børnene vågnede, og arbejdet kaldte.
Kendetegner det dig, at der er meget fart på?
"Det gør det meget. Men jeg har også lært, at man skal være grundig, og det er blevet ved mig. Altså på trods af at vi har dygtige folk ansat i FOA, så skal jeg helst selv ned i materien for at være sikker på, at jeg forstår, hvad jeg har med at gøre. Sådan så uanset, hvad jeg møder af argument hos modparten, så har jeg styr på fakta," siger Mona Striib.
"Nogle vil elske et portræt - det vil Mona nok ikke"
Netop grundigheden og det store fokus på fakta er en af de ting, som først nævnes blandt de kilder, A4 Overenskomst har talt med. Som forhandler og formand vinder hun mange point på at være stærk på substansen og for at have politisk tæft - forstået ved en afvæbnende humor, en tillidsskabende og direkte talemåde samt ved at have styr på sit bevægelsesrum i forhandlinger.
En kilde beskriver desuden, at Mona Striib klart er en magtspiller, der kæmper for sin position:
"Men hun gør det ikke for sin egen person, men for medlemmerne. Og der adskiller hun sig måske fra andre på det niveau. Nogle ville elske, at du skrev et portræt af dem - men den opmærksomhed tvivler jeg egentlig på, om hun er glad for," siger en forbundsleder.
Generelt er det ord som professionel, jovial og tillidsvækkende, der knytter sig til FOA's formand. Men hendes oprigtige personlighed er det, som flest lægger vægt på i beskrivelsen af hende. Flere fortæller for eksempel, at de aldrig er nervøse for, om hun sidder med en skjult agenda.
Mona Striib deler materiale ud på Hovedbanegården i forbindelse med FOA ulighedsdag i 2015. Foto: Jørgen True.
Oprigtigheden ses også i hendes måde at kommunikere på, hvor "meningerne ikke er pakket ind i gavepapir", hvilket en højtstående kilde på arbejdsgiversiden kalder for "dejligt befriende".
De uindpakkede holdninger kommer uagtet modtagerens status. For eksempel skulle beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen have fået en meget uforsødet vurdering af SVM-regeringens forslag om at afskaffe Store Bededag, da Mona Striib var forbi ministerkontoret.
"Nogle ville måske pakke budskabet pænt ind og sige, "vi forstår godt, at I kommer med forslaget". Men altså, der er ikke rigtigt forskellige modes for Mona," siger en kilde.
Internt beskrives Mona Striibs ledelsesstil som "af den gamle skole", hvor der i modsætning til den "moderne" type af leder er langt til anerkendelse og rygklap.
"Hun er heller ikke den, som er mest optaget af en god kultur omkring møder eller er opmærksom på, om alle kommer til orde. Men det er også, fordi hun er to the point og har blikket på substansen" siger en kilde i fagbevægelsen.
Den tyste vej mod magtens rum
I 2018 trådte Mona Striib ud af 14 år i FOA-næstformandens mere tilbagetrukne rolle, da Dennis Kristensen faldt for FOA's aldersgrænse og medlemmerne valgte hende over nuværende næstformand i FH Nanna Højlund i et tæt kampvalg.
319 stemte på Mona Striib ved FOA's formandsvalg i 2018, mens 271 stemte på Nanna Højlund (th.). Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Men det var et FOA i bad standing, hvad angik troværdighed og tillid, som hun overtog, beretter kilder. Måske Dennis Kristensens ry og eftermæle er en anelse hårdt, men hans snakkeglade stil gav den nye formand en åben bane for at vise sig som en anden type formand.
Og det har hun sidenhen gjort, lyder det samstemmende.
For netop en dyb tillid til, at det, der tales om i fortrolighed, også forbliver fortroligt, når journalister og interessenter ringer bagefter, er en kvalitet, som mange fremhæver. Det samme gælder for de aftaler hun indgår - også dem, der ikke nødvendigvis skrives på officielt papir med det samme.
Med den tilgang har Mona Striib ifølge Dansk Metals formand Claus Jensen gjort FOA til en loyal kollega i fagbevægelsen. Han beskriver hende som en kvik person, der er godt inde i tingene, og som er dygtig til at vide, hvornår hun skal blande sig i og holde sig ude af diskussionerne.
LÆS OGSÅ: Kommentar: Nu kommer FOA med til hulemøderne
Resultatet af den høje tillid er, at FOA i dag er i en markant mere magtfuld position end tidligere. Det istemmer Metal-formanden.
"Det er min helt klare opfattelse, at Mona hun har rykket FOA tættere på magten. Både i forhold til Christiansborg, men også internt i fagbevægelsen," siger Claus Jensen.
Luft under negativt ry
Mona Striib har ikke alene rykket FOA tættere mod magten. Hun har også selv taget væsentlige skridt mod magt og indflydelse, hvilket blandt andet kom til syne ved hendes placering som nummer fire på A4 Mediers liste over de mest magtfulde i den danske model.
Placeringen kan i høj grad tilskrives formandsposten i Forhandlingsfællesskabet. For sjældent har personen i den stol haft så stor betydning som i de seneste seks måneder, hvor først det ekstraordinære lønløft fra Christiansborg skulle fordeles, direkte efterfulgt af en overenskomstfornyelse for det offentlige område.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
De fleste steder er holdningen, at hun har fyldt rollen godt ud som "samlende" og "fair" figur. Hun har i hvert fald løst den vigtigste opgave - nemlig at undgå en offentlig forbundskrig.
Men ikke alle deler den positive opfattelse. For der er et udbredt ry om, at Mona Striib er så formet af FOA's holdninger, at hun ikke evner til at træde tilbage og anskue fællesskabets bedste. Og det er ikke blevet dulmet i de seneste måneder.
Et eksempel kom eftersigende da forhandlingsudvalget mødtes op til den ekstraordinære trepart til en debat om, hvem der havde de stærkeste krav på at få del i pengene. Her blev flere stødt, da Mona Striib som formand skulle samle op efter diskussionen. Nogle gengiver hendes opsamling som en mere FOA-orienteret version, end den, FOA's næstformand, Thomas Enghausen, havde leveret på vegne af forbundet i selve debatten.
Mona Striib selv er "naturligvis" klar over, at det for nogle måske er en kilde til negativitet mod hendes formandsskab i Forhandlingsfællesskabet, at netop FOA's medlemmer er blandt dem, som endte med at få den største bid af kagen:
"Det er jeg ikke så naiv, at jeg ikke tænker, at der ligger en modstand mod," siger Mona Striib, der slår fast, at hun sagtens kan se sig selv i øjnene efter forløbet.
Nattesøvnen skal prioriteres bedre
Når fagpolitiske historieskrivere om 25 år kigger tilbage mod starten af 2020'erne, vil de formentlig kunne sætte et oplagt punktum for kapitlet om de offentlige ansattes årelange lønkamp efter det ekstraordinære lønløft og netop overståede OK24.
LÆS OGSÅ: Sagen forfra: Årelangt opråb endte med mere i løn - men spørgsmålet om ligeløn forsvandt undervejs
Men Mona Striib er på ingen måde i gang med at tælle måneder frem til, at hun selv skal videregive formandsposten i FOA, forstår A4 Overenskomst hurtigt, da vi spørger "hvad så nu?".
Kalenderen er allerede godt fyldt i de kommende år. Håndslaget fra OK24 om at udvikle en egentlig fritvalgsordning til ansatte i kommuner og regioner skal indfries, vejen til en mere bæredygtig løndannelse i det offentlige skal brolægges, og så venter der en masse udvalgsarbejde.
Kan du godt lide at have travlt?
"Ja," svarer Mona Striib uden tøven.
Men den seneste tid har også lært FOA-formanden, at kroppen skal kunne følge med den travle kalender. For seks måneders intenst forhandlingsforløb sætter sig, og kroppen har da også fortalt hende, at der måske også har været lidt for meget pres på.
"Så det handler om at fortsætte med at have travlt, men at blive bedre til at prioritere en god nattesøvn," siger Mona Striib.
