I foyeren til Dansk Industris topmøde torsdag løber en håndfuld jakkesætklædte erhvervsmænd i cirkler om sig selv, fordi den kaffekande, de har stillet sig ved, er tom.
Er den ikke? Jo, det er den, bekræfter de hinanden. Panikken spreder sig.
Pludselig får de øje på en ung mand med en trækvogn fyldt med kaffekander. De nærmest løber efter ham, får bremset vognen og hældt kaffe op. Et minut før programmet starter.
Den første taler er Dansk Industris (DI) egen administrerende direktør, Lars Sandahl Sørensen. Det er nu ingen sjældenhed at høre ham tale. Faktisk har han i de senere år udtrykt holdninger til en lang række emner, der går ud over, hvad man normalt ville forvente af en DI-chef. Fra børns skærmbrug og trivsel til regionernes forvaltning af sundhedsområdet.
På det punkt adskiller Lars Sandahl Sørensen sig fra sine forgængere. Og det seneste halve år har samfundsarkitekten i ham kun fået mere spillerum, efter at han i april ansatte Mette Østergaard som direktør public affairs, kommunikation, brand og marketing. Hun deler nemlig samme drøm om at gøre DI - og mere specifikt de danske virksomheder - til en samfundsforandrende kraft.
“Jeg kan godt forstå, at nogle synes, det er mærkværdigt, at vi tillader os at blande os i stort set alle dele af samfundets udvikling,” siger hun.
“Det er et skifte fra kun at kræve de rammevilkår for erhvervslivet, man gerne vil have, til også at komme med bud på, hvordan vi bedst løser udfordringerne i fællesskab.”
Hvorfor Dansk Industri skal det, spurgte A4 Overenskomst Mette Østergaard om, da vi fangede hende mellem generalprøverne til DI's topmøde.
Glade børn er godt for erhverslivet
Danskerne er blevet for selvcentrerede. De unge mangler selvtillid. Mobiltelefonerne skal ud af folkeskolen. Grønlænderne skal stoppe med at dvæle ved kolonitiden. Og så skal ansvaret for sundheds- og ældreområdet samles i regionerne.
Det er nogle af de holdninger, DI har givet udtryk for i det seneste års tid.
Det stritter muligvis i mange retninger, men faktisk er det en del af en helt bevidst strategi, siger Mette Østergaard.
“Dansk erhvervsliv er samlet set en kæmpe stor samfundsaktør, og vi vil gerne understrege, hvor infiltrerede virksomhederne er i alle dele af vores liv, og at det derfor er vigtigt, at vi også taler med og om dem,” siger hun.
Og spørger man Mette Østergaard, kan alle eksemplerne linkes til erhvervslivet.
Tag eksempelvis forslaget om at fjerne mobiltelefoner fra folkeskolerne. Det er relevant for DI, fordi virksomhederne har brug for et sundt og afbalanceret samfund, hvor børn trives, så de i fremtiden kan blive nysgerrige på al den viden og de ideer, vi skal leve af.
Det handler om, at individet har det så godt som muligt, siger hun.
"Så bliver de uddannet, dannet og giver samlet set et bedre samfund."
En konkurrencefordel
Mette Østergaard understreger flere gange, at hun godt kan forstå, hvis andre undrer sig over, at Dansk Industri bevæger sig væk fra, hvad der traditionelt har været deres kerneområde.
“For mig at se er det bare fuldstændig naturligt at insistere på, at når man er så afgørende for samfundets udvikling, så må man også gerne have en stemme,” siger hun.
Så I mener, at I har ret til at bestemme mere, end I gør, fordi virksomhederne bidrager så meget til samfundet?
“Jeg synes, det er lidt gammeldags at tale om ret. Jeg synes hellere, vi skal tale om alle de gevinster, der er ved at samarbejde. Det giver ingen mening ikke at lytte, fordi erhvervslivet er så stor en komponent i, hvordan vi designer samfundet.”
Er det også meningen, at denne her udvikling skal give jer en konkurrencefordel over for eksempelvis Dansk Erhverv?
“Ja, det synes jeg da. Når vi insisterer på, at erhvervslivet er en afgørende komponent i samfundet, giver det os en platform og en legitimitet, som jeg tror, at mange virksomheder vil sætte pris på.”
Faktisk er den udvikling, DI har sat i gang, fuldstændig tilsvarende, hvad der i forvejen foregår i erhvervslivet, mener Mette Østergaard.
For store virksomheder er det at tage samfundsansvar allerede et konkurrenceparameter. Man finder ikke en topleder i dag, der er indifferent over for spørgsmål om klima, diversitet og geopolitik, siger hun.
“Så det er en konkurrencefordel for os, fordi det er en konkurrencefordel for dem".
Hvor går så grænsen for, hvad I skal have en holdning til?
“Så længe vi kan forklare, hvorfor vi blander os, og hvorfor det har betydning for, hvordan vi skaber et stærkt samfund, så synes jeg egentlig ikke, der er grænser.”
En samfundsforandrer
Mette Østergaard har en imponerende karriere bag sig, men ikke i arbejdsgiverorganisationer. Al hendes erfaring kommer fra mediebranchen, hvor hun blandt andet har været chefredaktør på Berlingske og TV 2 News.
Så hvorfor skifte mediebranchen ud med Dansk Industri?
“Jeg har altid set mig selv som en samfundsforandrer. Jeg har aldrig været partipolitisk, men jeg er altid gået enormt meget op i, hvordan samfundet udvikler sig," siger hun og fortsætter:
“Det har jeg gjort i 20 år i mediebranchen, hvor jeg var med til at påvirke de dagsordener, vi taler om. Og så ville jeg gerne prøve at udvide min arena og kigge på vores samfund fra virksomhedernes synsvinkel.”
Så da Dansk Industri tilbød hende jobbet, var hun ikke i tvivl.
Nu skal Mette Østergaard med egne ord være "katalysator" for udviklingen med at gøre DI til en endnu større samfundsaktør. Det handler såvel om måden, man kommunikerer på, forholdet til politikerne som til medlemmerne.
Den danske model fredes
For nylig gik direktør for Dansk Arbejdsgiverforening Jacob Holbraad og formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Morten Skov Christiansen sammen i et opråb mod en ny tendens. Der er kommet for mange kokke i den danske model, lød det. Underforstået: Politikerne skal holde nallerne væk.
Den kritik deler Dansk Industri, fortæller Mette Østergaard.
Så politikerne skal holde sig fra den danske model, men I vil gerne mene mere om politik. Er der ikke et misforhold her?
“Det er helt adskilt for mig. Den danske model er nogle fine principper, vi har haft i 125 år, og dem skal vi holde fast i. Dækker det så alle politikområder? Nej, det gør det ikke. Så selvfølgelig er der alle mulige andre områder, som vi kan blande os i.”
Så det her handler ikke om eksempelvis at få flere politikområder med ind i overenskomsterne?
“Nu er jeg jo ikke overenskomstdirektør, men hvis du spørger mig, så nej. Det er ikke formålet. Vi er ret bevidste om, at der er nogle fine principper i den danske model, som vi gerne vil holde i hævd,” siger Mette Østergaard.
Overenskomsterne er altså fredet.
Men resten af Dansk Industri skal fremover være samfundsarkitekter, må man forstå. Velfærdsingeniører. En slags Lykke Per-figur, hvis personlige ambitioner involverer hele kongerigets fremtid.
“Så håber jeg, at danskerne vil se DI som en positiv og aktiv samfundsaktør. Det vil jeg i hvert fald arbejde for lykkes," siger Mette Østergaard.
Tilbage ved DI's topmøde er den danske magtelite mødt frem.
Store virksomheder, partiledere, ministre og selveste kongen har også lagt vejen forbi. Alle de fotografer, der før stod ved løberen for at fotografere kendte og kongelige, er nu samlet ved scenen.
Lars Sandahl Sørensen stiller sig op til mikrofonen og går i gang med at fortælle om sine visioner. Om hvordan han ser Danmark. Om vores tillid, evner og velstand, der er større end nogensinde før.
Og selvfølgelig om sine medlemmer, der er skyld i alt det.
