3F's forbundsformand lægger ikke skjul på alvoren.
"Efter min mening står vi på en brændende platform," siger Henning Overgaard.
Tallene taler deres eget tydelige sprog. Forbundet har oplevet et fald på 60.000 på ti år, svarende til at flere end hver femte 3F'er har forladt organisationen siden 2013.
Henning Overgaard lægger heller ikke skjul på, at han har bundet sig til masten. Siden valget i 2022 har Henning Overgaard igen og igen slået fast, at hans vigtigste mission som 3F-forbundsformand er at knække kurven. Det gør han også i dette interview med A4 Overenskomst.
"Det lærte jeg som tillidsmand på frysehuset: Den dag, du ikke længere skal være tillidsmand, så afleverer du tingene på en bedre måde, så fremtidens frysehusarbejdere også har en tryg arbejdsplads. Om 20 og 30 år skal 3F'erne som minimum stå lige så stærkt, som jeg har gjort gennem mit arbejdsliv. Og det er det, der er på spil, når organiseringsgraden falder," slår han fast.
Også i 2023 tabte forbundet medlemmer. Og i midten af juni vedtog 3F's hovedbestyrelse at gå til fase to i en storstilet manøvre, der skal vende supertankeren.
Ikke blot snak
Fase et af den såkaldte "kerneopgaveproces" begyndte kort efter 3F's sidste ordinære kongres i efteråret 2022 med vedtagelsen af tre overordnede strategiske mål, der skal gennemsyre alt, hvad 3F laver: flere medlemmer, flere overenskomster og flere tillidsrepræsentanter.
"Det kan godt være, det lyder simpelt, men det har jo stor betydning for, hvad det er for nogle kerneopgaver, vi som organisation skal fokusere på for at opnå de tre mål. Og jeg er stolt over den meget åbne og intense diskussion, vi har haft med hinanden om, hvilke ønsker og behov vores medlemmer og i høj grad også de potentielle medlemmer har," siger formanden.
Da jeg interviewede dig op til kongressen i 2022, sagde du jo de samme ting: kerneopgave, fællesskab, medlemsfremgang, tillidsfolk. Har du bare brugt det senete halvandet år på snak?
"Det har været en nødvendig drøftelse. Det her er ikke er en koncern- eller direktionsbeslutning, der kan træffes heroppe på mit hjørnekontor. Hele organisationen skal med. Det føler jeg, vi er lykkedes med. Og det har gjort os meget klogere, at vi har givet os tid til at komme mere i dybden, end vi nogensinde har været før."
Den nye indsigt kommer blandt andet fra en historisk stor medlemsundersøgelse. Resultaterne både afliver et gammelt håb og planter et nyt.
Aha-oplevelse og nyt håb
Mere end 80 procent af de 8.000 nuværende og potentielle 3F-medlemmer, der er blevet spurgt, er nemlig udmærket klar over, at løn- og arbejdsvilkår fastlægges i de overenskomster, fagforeningerne tegner med arbejdsgiverne.
Resultatet spejler A4's nylige imagebarometer, hvor den danske befolkning rangerede Krifa og Det Faglige Hus allerlavest, når det kommer til indflydelse på arbejdsmarkedet. Alligevel er "de gule" fagforeninger vokset med mere end 100.000 medlemmer på et årti.
Henning Overgaard kalder det "en stor aha-oplevelse":
"Vi har jo i årevis haft en antagelse om, at vi skal bruge flere ressourcer på at oplyse, kommunikere og fortælle om, hvor lønkronerne kommer fra. Men det er der slået en pæl igennem nu. Det ved lønmodtagerne godt."
LÆS OGSÅ: Fem opsigtsvækkende resultater fra imagebarometer af den danske models organisationer
Men medlemsundersøgelsen giver også håb i 3F.
"Er det, fordi lønmodtagerne ikke vil os? Nej. Undersøgelsen viser, at fire ud af fem synes, at fagforeninger er nødvendige. Wauw! Sikke et kæmpe potentiale, vi står med," siger Henning Overgaard, inden han tilføjer:
"Det er også et vink med en vognstang."
Slut med fri leg
Derfor iværksætter 3F nu fase to. Og det er her, det bliver svært. For at høste potentialet skal der nemlig prioriteres.
Der skal frigøres ressourcer, og organisationen skal tunes, så 3F er til stede hos medlemmerne og de potentielle medlemmer - både i fagforeningen og på arbejdspladserne.
For det første skal der være mere ensartethed i, hvad medlemmerne oplever, deres fagforening kan gøre for dem.
“Så længe en afdeling har leveret den grundlæggende service, har der været fri leg. Det tror jeg, vi bliver nødt til at lave om på. Er man tagdækker i Hedensted eller stilladsarbejder i Aalborg eller bygningsarbejder i Valby skal man grundlæggende kunne regne med, at interessevaretagelsen af ens arbejdsliv er ens alle steder," siger Henning Overgaard.
Og så skal hele organisationen marchere i samme retning:
"Nu har vi truffet en beslutning om, hvad afdelingerne skal løse, før de laver andet: organisere medlemmer, tegne overenskomster og få flere tillidsvalgte. Det skal ind på lystavlen i hele 3F. Og det vil der fremover være løbende målinger af, som offentliggøres i hovedbestyrelsen."
Hvis der er behov for at prioritere og bruge fagforeningens kræfter bedre, siger du vel også, at der noget, der fungerer dårligt?
"I virkeligheden har det jo fungeret hammergodt. Det skal vi være stolte af. Men når medlemstallet falder i den grad, vi har oplevet over flere årtier, så lukker man øjnene, hvis ikke man erkender, at der er noget, hvor vi ikke formår at tiltrække folk godt nok. Er der noget, vi laver som fagforening, vi ikke skal lave mere? Så langt er vi ikke endnu. Men det er det, vi skal finde ud af nu."
Ikke en spareøvelse
3F-formanden understreger gentagne gange, at fase to ikke bliver skitsen til en spareplan.
"Det er en prioriteringsøvelse. Hvordan vi bruger medlemmernes penge skal omlægges og geninvesteres klogere. Det gør vi af omsorg for medlemmerne, for 3F og for den danske model. Vi gør ikke det her af økonomisk nød."
Skal der være færre afdelinger?
“Mine kolleger ude i afdelingerne er bedre til at vurdere, om vi har det rette antal, end jeg er herinde. Og det er vigtigt for mig at sige, at det ikke kun er i afdelinger, der skal ske ændringer. Det er i lige så høj grad i forbundshuset."
Det er ikke nemt at få 3F-formanden til at være konkret, i forhold til hvordan organisationen skal ændres. Det er jo det, fase to går ud på at finde ud af, siger han.
Han vil dog gerne udpege et konkret område, hvor der kan sættes ind: den interne mødekultur i fagbevægelsen, der til tider kan være "ekstrem" og kaste for meget proces og overflødige møder af sig.
Kan ikke genskabe det forsvundne
Men det er en anden kultur, Henning Overgaard fremhæver, når man spørger ham om, hvori den sværeste forandring består.
Fagbevægelsen er bygget på 100 års succeser, indleder Henning Overgaard:
"At være ramt af at den succes nu har tilbagegang, det udfordrer en kultur, mange har båret hele livet. Jeg har stadig en stor tro på den kultur og identitet, jeg mødte, da jeg startede. Og jeg ønsker mig tilbage. Men jeg tror bare, vi må se i øjnene, at vi ikke kan genskabe det, der er forsvundet."
Hvad er det, der ikke kan genskabes?
"3F’s historie er grundlæggende bygget op om, at man er medlem, der hvor man bor og arbejder, og dyrker sin medlemsindflydelse i sin egen fagforening. Autonomien har været medlemsrettigheden. Men når vi bliver udsat for ulødig konkurrence, bliver vi også nødt til i højere grad at bruge styrken i det store 3F-fællesskab."
Netop forholdet mellem forbund og lokalafdelinger er en af de mest spændingsfyldte dynamikker i 3F, der historisk har udløst store følelser. Seneste kongres bød på ophidset debat om, hvorvidt lokalafdelingerne måtte kalde sig selv "fagforeninger". Og da forbundstoppen kritiserede ansættelsen af tidligere forbundsformand Per Christensen i 3F Storkøbenhavn, var der vrede i baglandet over det, der blev set som indblanding i afdelingens selvbestemmelse.
"Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke har nogen hemmelig plan i skuffen, der angriber lokalafdelingernes suverænitet. Det handler ikke om, at forbundet skal overtage 3F. Det her handler om, at vi fællesskab får bygget et 3F til fremtiden," siger Henning Overgaard.
Er det, du lægger op til, ikke hamrende kontroversielt og afsæt til store interne sværdslag i 3F?
“Nej, jeg oplever faktisk en hovedbestyrelse og lokalafdelingsformænd, der tager ansvaret lige så meget på sig, som jeg gør. Så er det klart, at det skal klippes en hæl og hakkes en tå, når beslutningerne skal træffes. Men der er vi ikke endnu. Og der heldigvis konsensus i organisationen om, at vi har nogle udfordringer, der må og skal løses."
Tiden vil vise, hvor langt den konsensus rækker, når diskussionerne løftes ud af maskinrummet i fase tre, og planerne for at vende supertankeren formentlig bliver konkrete kongresbeslutninger i 2025.
