I mere end et årti har hun været ansigtet på sygeplejerskernes lønkamp og deres stemme i en række overenskomstforhandlinger.
Men det er snart slut.
I forrige uge meddelte Grete Christensen nemlig sin afgang som formand i Dansk Sygeplejeråd efter 14 år.
Nyheden kom ti dage efter, Lønstrukturkomitéen punkterede påstanden om sygeplejerskernes strukturelle lønefterslæb og efter mere end to år med kritik fra egne rækker ovenpå de sammenbrudte overenskomstforhandlinger i 2021.
Når Grete Christensen om få måneder fratræder posten, ser foreningen ind i en trepartsforhandling om milliardbeløbet til løn- og arbejdsvilkår i det offentlige, som kan blive hendes eftermæle på godt og ondt.
Derfor er det særligt timingen, flere sætter spørgsmålstegn ved. Hvorfor trækker hun sig nu? Og hvor efterlader formanden Dansk Sygeplejeråd?
Der er delte meninger om, hvad hendes eftermæle bliver, men de fleste er enige om, at hun trods de seneste par års uro blandt sygeplerskerne er lykkedes med at sætte sygeplejerskernes løn- og arbejdsvilkår højt på den politiske dagsorden.
I anledning af Grete Christensens exit tegner A4 et portræt af den afgående formand. Portrættet baserer sig på en lang række samtaler med kilder, der har et nærgående kendskab til Grete Christensen. Hovedpersonen selv medvirker ikke efter flere forgæves henvendelser.
Ledergen i ørkenen
Grete Christensens første skridt på vej mod sin formandskarriere begynder i den nubiske ørken.
På en længere tur gennem det nordlige Sudan lærer den unge sygeplejerske, at hun kan bevare roen og overblikket i svære situationer. Hun fornemmer for første gang sit eget ledergen. Det har hun fortalt i et portræt hos TV2 Øst.
Men Grete Christensens vej ind i sygeplejefaget begynder allerede, da hun som teenager bruger sine sommerferier som hjælper på et plejehjem. Her opdager hun, at arbejdet som sygeplejerske kan tilbyde en række spændende muligheder. Det har hun tidligere fortalt til Kristeligt Dagblad.
Mulighederne kaster hun sig senere over: først sygeplejeuddannelsen i Holbæk og senere efteruddannelsen til intensivsygeplejerske.
To år efter uddannelsen tager Grete Christensen sit første skridt ind i den fagpolitiske verden, som danner ramme for mange år af hendes liv. Som 27-årig får hun nemlig sin første tillidsmandspost på Holbæk Centralsygehus. I 1991 tog hun endnu et skridt med titlen som amtskredsformand for Dansk Sygeplejeråd Vestsjællands Amt.
I dag bor Grete Christensen i Holbæk med sin mand, Arne Holm Rasmussen, og kunne i sidste uge fejre både sin 66 års fødselsdag og 25 år i toppen af DSR. I 1998 blev hun nemlig valgt som 1. næstformand for DSR. Det var noget særligt for hende.
To år forinden havde Grete Christensen også stillet op til posten som næstformand over for kandidaten Aase Langvad. Dengang skulle der kun vælges én. De to fik lige mange stemmer, og Grete Christensen tabte den efterfølgende lodtrækning.
En opmærksom lytter
Ét af de karaktertræk, som flere kilder uafhængigt af hinanden fremhæver, er, at hun er en opmærksom lytter.
Det husker Luca Pristed, der var en af Grete Christensens kritikere under sygeplejerskernes strejke i 2021, da han mødte formanden første gang.
"Jeg husker, hvordan hun lyttede til de ting, selv jeg sagde,” siger Luca Pristed, der dengang var under uddannelse til sygeplejerske.
Og denne evne har Grete Christensen taget med sig ud på arbejdspladserne, i dialog med sygeplejerskerne, og når hun har samlet sine medlemmer på tværs af landet.
Ved forhandlingsbordet er Grete Christensens lytteevner en del af det, der, ifølge flere kilder, gør hende til en god forhandler.
Én af dem er formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S), der har siddet på den anden side af forhandlingsbordet. Han fortæller, at Grete Christensen kan bide sig fast til bordkanten under 12-timers lange forhandlinger, og peger på dengang i 2018 hvor hun holdt ved under det syv uger lange tovtrækkeri i Forligsinstitutionen.
“Selvom det var enormt hårdt, var Grete Christensen alligevel lyttende og holdt en god tone,” fortæller Anders Kühnau.
Der peges også på, at Grete Christensens forhandlingsevner hviler på vedholdenhed, ordentlighed, og ikke mindst erfaring i kraft af hendes mange år på posten. Men hvad har hendes forhandlingsevner bragt med sig?
Sygeplejerskernes fag i fokus
Ser man på Grete Christensens tid i toppen af DSR fra et bredt perspektiv, påpeger flere kilder, at hun har formået at løfte sygeplejerskernes fag.
Nogle fremhæver, at hun har videreført og har en del aktier i den ellers omdebatterede akademisering af sygeplejefaget. Det ses med oprettelsen af flere specialuddannelser, herunder uddannelsen i borgernær sygepleje og senest uddannelsen i akutsygepleje.
Resultatet af OK15-forhandlingerne er et eksempel på, at sygeplejesker med højere uddannelse desuden har fået mere i lønposen. I aftalen fik formanden blandt andet forhandlet mere løn og pension til kandidatuddannede sygeplejersker.
Grete Christensen er også lykkes med at sætte sygeplejerskerne i både politikernes og mediernes lys i løbet af sin tid som sygeplejerskernes førstekvinde, lyder det fra flere kilder. Trods kritik for at tale sygeplejerskernes fag ned, har vi gennem årene trods alt talt om netop deres del af sundhedsvæsenet.
Særligt siden de første sygeplejersker nedlagde arbejdet i juli 2021 og indtil i dag, har medielandskabet ad flere omgange været fyldt med personer, der vifter firkløveren i det røde, runde DSR-logo. En opmærksomhed, som blandt andet har bragt politisk bevågenhed og en lønstrukturkomité med sig.
Derfor peger kilder på, at sygeplejerskerne står stærkere end andre faggrupper i samtalen om bedre løn de offentligt ansatte. De er ganske enkelt ikke til at komme uden om politisk, når pengene skal fordeles. Og det er blandt andre Grete Christensens fortjeneste.
“Det synes jeg er udtryk for dygtig faglig politik, som Grete har været i stand til,” siger Simon Pihl, A4 Mediers arbejdsmarkedspolitiske kommentator og socialdemokratisk byrådsmedlem i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Men opmærksomheden er ikke alene DSR-formandens fortjeneste, lyder det fra andre. Bevægelsen bag Foreningen for Danske Sygeplejersker og Luca Pristeds opfordring til arbejdsnedlæggelser under aktionen #kollektivopsigelse bliver også fremhævet. Deres oprør har både stukket ud fra og kritiseret Dansk Sygeplejeråd, og dermed har de også indtaget deres egen plads i medierne til fordel for sygeplejerskerne.
Efterlader DSR i en usikker tid
Det rigtige tidspunkt at træde af formandsposten er svær at udpege. Alligevel er der enighed blandt kilderne om, at Dansk Sygeplejeråd står i en særlig svær tid netop nu - foreningen har både en vigtig trepartsforhandling og OK24 tæt forude.
Nogle af kilderne peger desuden på, at Grete Christensen ikke har kridtet den rigtige bane op for sygeplejerskerne til den videre kamp.
Resultaterne fra Lønstrukturkomitéen afliver argumenterne om tjenestemandsreformens lønpåvirkning og sygeplejerskernes lønefterslæb. Og Grete Christensen er selv blandt afsenderne af disse tal, som medlem af komitéen.
DSR-formanden er også kritiseret for at manipulere informationerne i sin egen formidling af kommissionens resultater. Det ses i en artikel i Berlingske, skrevet af Vibeke Frost og Marietta Annie Petersen, som var aktive i Foreningen for Danske Sygeplejersker.
Derfor efterlader Grete Christensen ifølge flere kilder Dansk Sygeplejeråd med rekrutteringsudfordringen som det stærkeste kort på hånden i spillet om flere lønkroner.
Foreningen og de danske sygeplejersker efterlades dog med god vind i sejlene efter flere år med en øget opmærksomhed på hopitalsgangenes udfordringer og den manglende ligeløn. Men der skal også lægges en ny kurs, udtrykker formanden i pressemeddelelsen.
“Jeg tænker efterhånden, at det er det eneste, vi ikke har prøvet, så måske er det det, der skal til,“ udtaler Grete Christensen om sin afgang. Og netop den sætning er i nogles øjne en erkendelse af, at der skal udformes en ny vej for Sygeplejerskernes kapgang.
Derfor kan det nye kommende ansigt for sygeplejskerne se ind i en mission, samfundet allerede har øjnene rettet mod.
