Køb, køb, køb.
Der er kun én ting, der tæller nu, og det er hastighed, for virkeligheden er, at vi bagud”, sagde statsministeren, da hun præsenterede Accelerationsfonden for 50 milliarder kroner. Budskabet var klart: Der skal købes kampvogne, ammunition, droner og andet militært isenkram i stor skala, så Danmark kan forsvare sig selv.
Men hvad er militært materiel uden soldater?
HKKF-formand Tom Blocks modsvar til Mette Frederiksen er ”Fasthold, fasthold, fasthold”. Med tilføjelsen at uden en højere og mere konkurrencedygtig løn til soldaterne, forsvinder de ud af hæren, søværnet og luftvåbnet. Ligesom det er svært at rekruttere tilstrækkeligt med unge, der har lyst til at trække i soldateruniformer til en månedsløn under 24.000 kroner.
Vi skal kort sagt tale mandskab lige så meget, som vi taler indkøb og produktion af krudt og kugler. Hvordan får vi hurtigt tiltrukket og uddannet flere soldater midt i den største sikkerhedspolitiske krise, som Danmark har stået i siden den kolde krig?
Men det er en svær og følsom diskussion. Sprængfyldt med dilemmaer og tabuer. Også for fagbevægelsen.
Fra sundhedskrise til sikkerhedskrise
For Danmark mangler ikke bare soldater, ingeniører og sikkerhedseksperter til at styrke forsvaret. Vi mangler også læger, psykiatere og bioanalytikere til vores sygehuse; smede, procesoperatører og datamatikere til vores industri, socialpædagoger til vores bosteder og så videre. Vi har rekordhøj beskæftigelse, lav ledighed, små ungdomsårgange og mangel på arbejdskraft. Det trykker alle steder.
”I forsvaret tager ting tid – lang tid,” har Tom Block fastslået med henvisning til, at en ny erhvervsrettet konstabeluddannelse nu skal udrulles til hele hæren. Og at faglærte soldater i fremtiden selvfølgelig skal have en faglærts løn.
HØR OGSÅ: Soldater-formand Tom Block: De faglige kolleger forstår ikke altid, hvorfor vi savner anerkendelse
Men problemet er åbenlyst, at vi ikke har tiden. Når vi skal købe militært udstyr i lyntempo, skal vi også rekruttere soldater i lyntempo. To nye rapporter omtalt i Berlingske er skræklæsning og understreger behovet for hurtigt at gøre det attraktivt at trække i kampuniform. Ifølge både tyske Kiel Institute samt Tænketanken International Institute for Strategic Studies, IISS, kommer Europa til at mangle 50 brigader og cirka 300.000 soldater. Oveni de tropper vi har i dag. Ellers vil Europa og Danmark ikke kunne forsvare sig mod et russisk angreb.
For kun et par år siden stod Danmark i en sundheds- og velfærdskrise i kølvandet på Covid-19. Danske hospitaler var ved at nedsmelte på grund af blandt andet lange ventelister og personalemangel. Socialdemokratiets formand diskede op med syv milliarder kroner til et ekstraordinært lønløft til udvalgte faggrupper i den offentlige sektor. Oveni hvad de fik forhandlet sig til ved overenskomstbordet i 2024.
LÆS OGSÅ: Finansminister svarer på Metal-formands angreb: Derfor er lønløft ikke et brud på den danske model
Mette Frederiksens begrundelse for at give netop de faggrupper et varigt lønløft var, at de er svære at tiltrække og fastholde.
”De er vitale for, at velfærdssamfundet hænger sammen”, understregede hun overfor TV2. Mette Frederiksen tilføjede, at SVM-regeringen også så på, at der er nogle jobfunktioner, som vi også som samfund har behov for at sige en særlig tak for.
For hvad er en vuggestue uden pædagoger? Hvad er en intensivafdeling på et sygehus uden sygeplejersker? Og hvad er et plejehjem uden social- og sundhedsassistenter?
Lønløftet var kontroversielt, men regeringen blandede sig i den danske model med åben pande.
Minister vil vende tilbage til lønspørgsmål
Nu står Danmark midt i en anden alvorlig krise. Hvor det er soldaterne, der er vitale for vores sikkerhed. Hvor det er dem, der er svære at rekruttere og fastholde. På grund af blandt andet lønninger i den lave ende. Soldater får ofte nej til at låne i banken til huskøb og søger over i erhvervslivet og tjener det dobbelte eller tredobbelte.
Og regeringen ved godt, at lønnen til både menige soldater og korporaler halter. Da HKKF holdt kongres i november, lagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen vejen forbi og sagde fra talerstolen, at ”Lønspørgsmålet er noget, vi analyserer, og det vil vi vende tilbage til.”
”Vi skal sikre bedre vilkår, så medarbejderne bliver længere”, fastslog Troels Lund Poulsen for tre måneder siden. Og siden er verden vildt forandret med en amerikansk præsident, der kalder Ukraines præsident Zelenskyj for diktator og forhandler fredsaftaler med Putin hen over hovedet på Europa og Ukraine.
Lønløft til soldater kan altså være på vej. Hvordan reagerer andre faggrupper, der har overenskomster med staten?
Da lønløftet til blandt andet pædagoger og sosu-assistenter kom, lød der et ramaskrig fra flere private fagforbund. Dansk Metals formand Claus Jensen kaldte det et brud med den danske arbejdsmarkedsmodel, når politikere hælder skattekroner ud over udvalgte medarbejdergrupper. Og Metal-formanden var ikke den eneste, der var bekymret for den ladeport, som regeringen lukkede op.
FH-formand Morten Skov understregede, at det ekstraordinære lønløft skulle være en engangsforestilling, så vi også har en dansk model på det offentlige arbejdsmarked i fremtiden. Offentlige og private fagforbund svor overfor hinanden, at de aldrig igen ville tillade et lønløft til udvalgte faggrupper.
Tilsvarende lovede finansminister Nicolai Wammen (S) i forbindelse med trepartsforhandlingerne om fordeling af lønløftet, at ”det bliver ikke noget, der kommer til at gentage sig”.
Hvad gør fagbevægelsen?
Det er godt et år siden. Nu er vi midt i en ny usikker verden, og spørgsmålet er, om fagbevægelsen er nødt til at give hinanden håndslag på ikke at kæmpe imod et lønløft til soldater?
Diskutere med sig selv, hvordan man får løst arbejdskraftmangel i nogle brancher, hvis flere skal arbejde i militæret? Hvordan man bidrager klogt og balanceret til at øge sikkerhed og beredeskab uden at lænse dansk erhvervsliv og velfærd for hænder og hoveder?
Finansministeren er statens arbejdsgiver og kan så let som ingenting åbne pengekassen og give et lønløft nu og her. Eller han kan ved næste års overenskomstforhandlinger på det statslige område give ekstra meget til HKKF.
For noget kommer der til at ske. Danmark har i dag i underkanten af 20.000 ansatte i forsvaret, heraf er cirka 15.000 i uniform i flåden, flyvevåbnet og hæren. Det rækker ikke i fremtiden.
