Den seneste måneds ferieperiode har hverken været præget af sygeplejerskestrejke, pilotkrig, advokatundersøgelser eller lignende arbejdsmarkedsdramaer.
Tværtimod har denne sommer i modsætning til de seneste år været en ganske stilfærdig affære for den danske model.
Men en ny sæson står for døren, og her bliver der rigeligt på dagsordenen i krydsfeltet mellem Christiansborg og arbejdsmarkedets parter - ikke mindst i arbejdsgiversiden af den danske model.
Hvad ligger på skrivebordet, når topchefer, rådgivere, lobbyister og embedsmænd i landets arbejdsgiverorganisationer møder ind til anden halvdel af 2024?
For at besvare det spørgsmål har A4 Overenskomst allieret sig med to tidligere topfolk i arbejdsgiververdenen, seniorrådgiver i Rud Pedersen Jens Klarskov og Benny Damsgaard, der er direktør og partner i public affairs-bureauet Conxus.
Beskæftigelsessystem skal sikre arbejdskraft
Reaktionerne fra fagbevægelsen var voldsomme - og negative - da regeringens ekspertgruppe i slutningen af juni præsenterede forslag til fremtidens beskæftigelsessystem.
LÆS OGSÅ: Formand for ekspertgruppe affejer kritik fra fagbevægelsen: "Jeg må bare melde hus forbi"
Arbejdsgiverorganisationerne gav udtryk for en mere afmålt tilfredshed.
"Man er ikke ligeså investeret som fagbevægelsen, og det kommer ikke til at gå ligeså meget bananas. Men beskæftigelsessystemet er vigtigt for arbejdsgiverne, særligt i en situation med stor mangel på arbejdskraft," siger Benny Damsgaard, der har en fortid som politisk rådgiver i Dansk Industri.
I øjeblikket er anbefalingerne i høring hos arbejdsmarkedets parter og beskæftigelsesaktører med frist 15. september. Arbejdsgivernes interessevaretagelse på området sker i regi af Dansk Arbejdsgiverforening, fortæller Jens Klarskov, tidligere administrerende direktør i Dansk Erhverv:
"Der vil være elementer i en reform, hvor arbejdsgiverne vil være lidt hip som hap om, hvilken vej det går. Man er naturligvis interesseret i, at også private leverandører får adgang. Men det grundlæggende ønske til systemet er, at arbejdskraften skal være tilgængelig hurtigt og nemt for virksomhederne," siger han og fortsætter:
"Man vil have et effektivt system, og Dansk Arbejdsgiverforening vil nidkært vogte over, at de effektiviseringer, som ekspertudvalget stiller i udsigt, bliver til noget."
Platformsarmlægning i ministeriets baglokale
Lønmodtager eller selvstændig? Et ganske afgørende ansættelsesretligt spørgsmål, der i årevis har skabt hovedbrud i takt med fremkomsten af algoritmeledelse og digitale arbejdsplatforme.
I det spæde forår blev EU's platformsdirektiv vedtaget, og det påhviler nu regeringen, Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening at overføre direktivet og den kontroversielle formodningsregel til det danske arbejdsmarked. Det sker i Beskæftigelsesministeriets såkaldte implementeringsudvalg.
LÆS OGSÅ: Platformsdirektivet er omsider på plads. Nu rykker den ideologiske kamp inden for Danmarks grænser
"Det er et puslespil med 100 brikker, og EU har kun givet de 80. Dermed overlader man en del fest og farver til medlemslandene, der kan sætte deres eget præg," siger Jens Klarskov.
Arbejdsgiverorganisationerne vil gerne have klare regler, men frygter samtidig, at direktivets bestemmelser om algoritmeledelse vil ødelægge forretning og innovation hos danske virksomheder.
Direktivet kan ende med at få stor betydning for store platformsvirksomheder som Wolt, men også påvirke sådan noget som freelancere i andre dele af arbejdsmarkedet.
Store aktier i grøn trepart
Økonomisk set er det ikke afgørende for medlemsvirksomhederne, men Dansk Industri (DI) kommer alligevel til at bruge kræfter på at få aftalen fra den grønne trepart glat gennem Folketinget.
"DI har siddet med ved bordet, og de har sat gevaldigt meget prestige på spil ved at tage 100 procent ejerskab over aftalen. Derfor kommer de til at lægge moderat fysisk pres på over for partierne uden for regeringen, særligt LA, Konservative og Radikale, for at få vedtaget aftalen med færrest mulige ændringer," siger Benny Damsgaard.
LÆS OGSÅ: Madsen: Den danske model leverer et grønt gennembrud
DI er ligesom de andre arbejdsgiverorganisationer optaget af, at der kommer ro og politisk konsensus for at sikre stabilitet på området. Organisationerne har også interesse i, at enkelte områder eller brancher ikke rammes særligt hårdt af en CO2-afgift.
Det kan dog godt blive en svær opgave, vurderer Benny Damgsaard, der også har en fortid som kommunikationschef i Det Konservative Folkeparti:
"Partierne skal acceptere, at de får marginal indflydelse på en aftale, der for Konservative og Radikale vedrører kerneområder som klima og natur. De vil meget nødigt reduceres til statister," siger Benny Damsgaard.
Skærpet konkurrence mellem arbejdsgiverorganisationer
Det er ikke noget nyt, at arbejdsgiverorganisationerne kæmper indbyrdes om medlemsvirksomheder, der er lig med kontingentkroner, overenskomstindflydelse og politisk slagkraft.
Men i de senere år er konkurrencen skærpet, og der har været en række eksempler på, at tunge arbejdsgiverorganisationer i stigende grad trækker store virksomheder til sig og opsluger andre arbejdsgiverorganisationer i fusioner.
LÆS OGSÅ: Bravida-exit fra Tekniq kan vælte dominobrikkerne på arbejdsgiversiden
"Der er mange virksomheder, der branchemæssigt placerer sig et sted mellem industri, håndværk, service og installation, og der er hård kamp om dem, selvom det udadtil altid foregår meget civiliseret," siger seniorrådgiver i Rud Pedersen Jens Klarskov.
Jens Klarskov har flere årtiers erfaring som topchef i arbejdsgiverorganisationer.
"Størrelse betyder noget. Med de krav, virksomheder stiller til organisationerne, er det ikke underligt, at vi er vidne til en konsolidering. Det betyder ikke, at den lille, dygtige branchespecifikke forening ikke kan overleve. Selvfølgelig kan den det. Men det bliver ikke lettere," siger han.
Bare i løbet af de seneste måneder har virksomheder, der beskæftiger titusindevis af ansatte, skiftet organisering. Coop har eksempelvis meldt sig ind i Dansk Erhverv (DE), mens installationsgiganten Bravida er gået fra Tekniq Arbejdsgiverne til Dansk Industri.
Kampen om milliarderne
Både Benny Damsgaard og Jens Klarskov fremhæver et helt oplagt sted, hvor arbejdsgiverorganisationerne vil sætte ind med politisk interessevaretagelse: efterårets forhandlinger om finansloven for næste år.
Det fylder for arbejdsgiverorganisationerne på to niveauer, forklarer tidligere DE-direktør Jens Klarskov:
"I gamle dage sagde man 'ro, regelmæssighed og renlighed' om børneopdragelse. Arbejdsgivere har det på samme måde med samfundsøkonomien. Derfor foretrækker man overordnet set en finanslov med stabilitet, holdbarhed og vished om fremtiden. Og ingen gakkede eksperimenter."
"På det mere konkrete niveau er der hvert år en stor underskov af særønsker fra alt fra den mindste brancheforening til Dansk Industri, og så går der en prioriteringsleg i gang," fortsætter han.
Et andet af efterårets samfundsøkonomiske sværdslag kan blive det økonomiske råderum. Ifølge Berlingske kan endnu en opjustering være på vej, denne gang på tre milliarder kroner.
"Det ville undre mig meget, hvis ikke en arbejdsgiverorganisation eller to fik den idé, at nogle af pengene kunne bruges på at lette selskabsskatten," siger Jens Klarskov.
