I løbet af den sidste uge har man på LinkedIn kunnet iagttage på Brian Mikkelsen, der storsmilende har budt velkommen til nye medlemmer i Dansk Erhverv (DE).
Det er langt fra usædvanligt. Men de to nye medlemsvirksomheder, GF Forsikring og Esbjerg Havn, har hver især har vakt undren i arbejdsgiver-, erhvervs- og brancheorganisationernes univers.
De nye medlemsvirksomheder befinder sig ikke kun uden for de områder, hvor Dansk Erhverv traditionelt set er gået på jagt. Begge virksomheder er også samtidigt medlemmer af andre organisationer.
Og selvom indmeldelserne ikke i sig udgør skelsættende vendepunkter i kampen mellem erhvervslivets organisationer, er de et tegn på, at spillereglerne ændrer sig.
Dropper hundredårig brancheorganisation
Havneområdet er i DE-kikkerten som en forlængelse af tilstedeværelsen inden for transport og logistik, og lige præcis det gamle oliemekka Esbjerg Havn - nu "førende aktør inden for bæredygtighed og grøn omstilling" som følge af havvindindustrien - passer perfekt til Dansk Erhvervs nye strategiske identitet som grøn erhvervsorganisation.
Artiklen fortsætter under opslaget
Men Esbjerg Havn adskiller sig fra Odense Havn, Nyborg og Fredericia Havn, drevet af ADP, der også blev medlem af Dansk Erhverv tidligere i år.
Det nye medlem er ikke en privat, aktieselskabsdrevet havn, men en kommunal selvstyrehavn.
Esbjerg Havn er knudepunkt for 200 virksomheder og 10.000 ansatte, men selve havnen har cirka 50 offenligt ansatte og har Kommunernes Landsforening (KL) som arbejdsgiverorganisation.
Hvad skal sådan en havn i Dansk Erhverv? Havnens direktør, Dennis Juul Pedersen, besvarer gerne: den politiske interessevaretagelse.
Men det er blot otte måneder siden, at Esbjerg Havn forlod brancheorganisationen Danske Havne for til gengæld at melde sig ind i Dansk Industri (DI) med henvisning til, at man ville være tættere på havnens kunder, som tæller shipping- og industrivirksomheder.
Medlemskabet af DI fortsætter, fortæller havnedirektør Dennis Juul Pedersen til A4 Overenskomst:
"Vi er voldsomt tilfredse med service, rådgivning og prisniveau i både Dansk Industri og Dansk Erhverv. I modsætning til Danske Havne."
Esbjerg Havn har dermed forladt havnenes brancheorganisation siden 1917 for at blive dobbeltmedlem hos både DE og DI.
Dermed kommer man tættere på Vestas, der i 2020 meldte sig ind i Dansk Erhverv.
Og så er det en politisk helgardering: I Dansk Erhvervs fremtidige politiske linje og lobbyisme om alt fra rammevilkår, sejlrender og udbygning af havvind, må DE nu også tage hensyn til en kommunal selvstyrehavn på den vestjyske kyst.
Ingen alarm
Det vakte opsigt, at GF Forsikring har meldt sig ind i Dansk Erhverv.
Forsikringsgigantens administrerende direktør, Mark Palmberg, fremhæver over for A4 Overenskomst rådgivning, kurser, events og arrangementer. Det skal styrke GF Forsikrings "regionale og kommercielle erhvervsfokus," fortæller direktøren:
"Medlemskabet får ingen betydning for vores medlemskab af Forsikring & Pension, som fortsat vil hjælpe GF med politisk forsikrings-interessevaretagelse, regelfortolkning med videre."
Alligevel har indmeldelsen i en anden erhvervsorganisation end den traditionelle branche- og arbejdsgiverorganisation for forsikringsselskaber skabt undren blandt flere organisationsprofessionelle. Mark Palmberg sidder endda i Forsikring & Pensions (F&P) bestyrelse, bemærkes det.
Man spærrede dog ikke øjnene op i F&P, der var varskoet om indmeldelsen. Tværtimod anerkender man, at DE kan tilbyde noget til de selvstændige afdelinger i det medlemsejede forsikringsselskab, som F&P ikke kan: godt gammeldags lokalt købmandskab af den slags, som Dansk Erhverv er bygget på.
Det sætter derfor ingen strategiske alarmer i gang. I toppen af F&P er man mest ked af, at det af omverdenen muligvis kan opfattes som en forfaldsfortælling, og ser det som en opgave at synliggøre organisationens værdi.
Men indmeldelsen er et eksempel på, at store virksomheder i stigende grad indløser medlemskab af flere erhvervsorganisationer, også på tværs af gamle brancheskel.
Det giver gode jagtforhold for en sulten organisation som Dansk Erhverv, der vil udvide trofævæggen. Men flere kilder påpeger, at udvidelserne ikke kommer uden risici.
Udvidelse er ikke uden risiko
Først de mulige interessekonflikter: Hvem skal erhvervsorganisationen eksempelvis holde med, når man både repræsenterer havne og de vognmænd, der betaler havnene for at fragte gods?
Og hvad når der opstår konflikter mellem virksomhederne og forsikringsselskaberne? Børsen har netop lagt spalter til en fejde mellem forsikringsbranchen i F&P og Dansk Erhverv om erhvervsretshjælpsforsikringer.
Bekymringerne afvises på flere niveauer i Dansk Erhverv. Man repræsenterer allerede hundredvis af virksomheder, der handler med hinanden, og når der en sjælden gang opstår en konflikt, som markedet ikke kan klare, løses det i al mindelighed.
Faktisk kan det virke decideret konfliktnedtrappende, når flere virksomheder i en handelskæde er samlet under samme tag, lyder det.
Så er der risikoen for, at Dansk Erhverv i sit vokseværk vil repræsentere så bredt, at det går ud over det, der er blevet beskrevet som en af organisationens største styrker:
Administrerende direktør Brian Mikkelsens evne til hurtigt og elegant formulere skarp politik uden at klappe det af med et væld af modsatrettede interesser.
Det lykkes alligevel mastodonten Dansk Industri at blive landets klart mest citerede organisation, lyder modargumentet.
Ikke opløsning, men bevægelse
At GF Forsikring og Esbjerg Havn har meldt sig ind i Dansk Erhverv er ikke et jærtegn, der varsler den komplette opløsning af grænser mellem erhvervs- og arbejdsgiverorganisationerne.
Det er også stadig en væsentligt tungere beslutning at skifte arbejdsgivermedlemsskab - hvori der virkelig er bundet magt - end at kigge efter nye medlemstilbud og lobbyisme under andre organisationers banner end det traditionelle.
Men et billede træder frem: Flere dobbeltmedlemskaber for enten at maksimere den politiske interessevaretagelse eller skræddersy en pakke af medlemstilbud. Og villigheden til at se bort fra historisk tilknytning.
LÆS OGSÅ: Benhård kamp om magt, medlemmer og politisk indflydelse: Dansk Erhverv udfordrer Dansk Industri
Det er symptomer på en tiltagende troløshed i forholdet mellem virksomhed og erhvervsorganisation.
Som topleder i 2024 er man ikke nødvendigvis længere bundet af, at direktøren to generationer tilbage har givet eksklusivt håndslag til repræsentanter fra det daværende Dansk Smedemesterforening, Det Danske Handelskammer eller Jernets Arbejdsgiverforening.
Det er kun med til at accelerere erhvervsorganisationernes kamp om medlemmer, magt og indflydelse.
