Ved hjælp af data fra sagsbehandlere i jobcentrene viser nye studier, at det har positive beskæftigelseseffekter at sende ledige i uddannelse og på andre opkvalificeringskurser.
Og det er netop disse studier, som de økonomiske vismænd bruger som løftestang til at konkludere, at det vil være tudetosset, hvis regeringen og partierne på Christiansborg vælger at skære markant ned på lediges uddannelsesaktivering, når de om kort tid skal forhandle om gennemgribende ændringer af beskæftigelsesindsatsen.
LÆS OGSÅ: Ny vismandsrapport er en bombe under anbefalinger til jobreform, mener fagbevægelsen
Regeringens ekspertgruppe på området har netop foreslået gedigne nedskæringer på uddannelsesaktivering i den kommunale jobindsats. Men der bliver nu sat spørgsmålstegn ved, om det er en god idé.
Tirsdag udkom de økonomiske vismænd nemlig med en rapport, der er en sønderlemmende kritik af ekspertgruppens forslag. Med til at præsentere rapporten var Jakob Roland Munch, der ud over selv at være vismand er professor i økonomi ved Københavns Universitet.
Han står sammen med to kolleger bag de nye studier, der viser helt andre resultater af effekterne ved uddannelsesaktivering, end dem ekspertgruppen har lagt til grund for sine anbefalinger.
”Helt overordnet viser vores studier, at efter syv kvartaler vil ledige, der har været aktiveret i uddannelse, være i beskæftigelse i knap 40 timer mere om måneden, end ledige der ikke har været i uddannelsesaktivering. 40 timer om måneden er en ret stor beskæftigelseseffekt,” siger Jakob Roland Munch.
Gevinster overstiger udgifter
Studierne viser også, at gevinsten ved at sende folk i uddannelse, mens de er ledige, overstiger udgifterne forbundet med aktiveringen med næsten en faktor tre. Det betyder, at en investering på 10.000 kroner i uddannelsesaktivering giver et afkast på 27.000 kroner tilbage på grund af højere indkomst, når den ledige er kommet i job igen, viser en cost-benefit-analyse i studierne.
LÆS OGSÅ: Arbejdsgiverne afviser fagbevægelsen: Ingen grund til at kassere anbefalinger til jobreform
I studierne, der er fra 2023 og i år, har Jakob Munch Roland og de andre forskere haft adgang til data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star). Dataen giver et indblik i, hvilke ledige sagsbehandlerne i jobcentrene sender på uddannelseskurser, og hvem der sjældnere får det tilbudt.
I vores rapport hejser vi et flag og siger, at man skal passe på med at bruge grønthøsteren på alt, hvad der handler om uddannelsesaktivering
Jakob Roland Munch, økonomisk vismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet
Den viden tager ældre studier, som ekspertgruppens anbefalinger beror på, ikke højde for. Men det er ret afgørende viden for at kunne sige noget meningsfyldt om, hvor godt et instrument uddannelsesaktivering er i jobindsatsen, forklarer Jakob Roland Munch.
”Den tidligere forskning har kæmpet med at få kontrolleret for selektion ind i uddannelsesaktivering. Men vi kan se, at det ikke er tilfældigt, hvilke ledige der kommer i opkvalificerende kurser, privat jobtræning eller helt slipper for aktivering,” siger han og uddyber:
”Der er en tendens til, at de stærke ledige klarer sig selv, og de svagere ledige bliver sendt i uddannelsesaktivering. Tager man ikke højde for, at det er de svagere ledige der ender i uddannelsesaktivering, så kommer uddannelsesaktivering til at fremstå som et dårligere instrument, end det i virkeligheden er.”
I dialog med ekspertgruppe
Problemet ved ekspertgruppens vurdering af, at uddannelse ikke virker, er ifølge Jakob Roland Munch, at den bygger på Finansministeriets regnemetoder, som baserer sig på ældre studier fra 00’erne, der blandt andet ikke tager højde for lediges motivation for at uddanne sig.
LÆS OGSÅ: V og M afviser ikke ekspertgruppes forslag: "Ingen tvivl om, at der kan spares på uddannelse"
Vismanden kan dog godt forstå, at regeringens eksperter har taget udgangspunkt i Finansministeriets regnemodeller, idet det har været deres opdrag fra start. Men han ærgrer sig alligevel over, at de ikke har inddraget den nyeste forskning på området. Særligt, når han og de andre forskere bag de nye studier har været i dialog med ekspertgruppen undervejs.
”I vores rapport (vismændenes seneste rapport, red.) hejser vi et flag og siger, at man skal passe på med at bruge grønthøsteren på alt, hvad der handler om uddannelsesaktivering. Der er ny forskning, der peger på, at uddannelsesaktivering virker og har gavnlig effekt for de ledige.”
”Tager man højde for de positive effekter, bliver regnestykket givetvis et andet, end det ekspertgruppen er nået frem til,” siger vismanden.
Op til sagsbehandlere at vurdere behov for uddannelse
Det er ikke lykkes A4 Beskæftigelse at få ekspertgruppens formand, økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner til at kommentere vismændenes indvendinger.
Men medlem af ekspertgruppen, ph.d. og adjunkt ved Københavns Universitet Jakob Egholt Søgaard køber ikke helt kritikken. Ifølge ham vil det med anbefalingerne stadig være muligt for de ledige at blive sendt i et uddannelsesforløb i fremtidens beskæftigelsessystem.
”Jeg er sådan set enig i, at uddannelsesaktivering stadig skal være en del af beskæftigelsessystemet fremadrettet. I vores anbefalinger målretter vi uddannelsesrettighederne. Sagsbehandlerne vil stadig kunne tilbyde de her kurser i det omfang, sagsbehandlerne vurderer, at de er virkningsfulde,” siger Jakob Egholt Søgaard.
Står det til ekspertgruppen, skal ledige først have ret til seks ugers jobrettet uddannelse efter et halvt år og ikke efter fem uger, som tilfældet er i dag.
Derudover anbefaler eksperterne, at der skal skæres ned på de såkaldte ØVO-tilbud (øvrig opkvalificering og vejledning), der tæller alt for jobsøgnings- og CV-kurser til livsmestringsforløb. Endelig skal puljen til uddannelsesløft afskaffes, og så skal uddannelsesrettighederne i beskæftigelsessystemet i højere grad målrettes ledige med svagere tilknytning til arbejdsmarkedet.
Til gengæld foreslår ekspergruppen at udvide målgruppen for både voksenlærlingeordningen og retten til uddannelsesløft med 110 procent dagpengesats til også at gælde faglærte med helbredsmæssige udfordringer.
