Den efterhånden langstrakte føljeton om en ny beskæftigelsesreform ser ud til snart at nå sin afslutning.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har overstået en detaljeret gennemgang af regeringens udspil til en reform på 115 sider, og partierne har fået svar på over 100 spørgsmål til udspillet. Alt peger nu i retning af en aftale inden påske med næste uge som den mest sandsynlige.
Det fortæller flere kilder tæt på forhandlingerne uafhængigt af hinanden.
LÆS OGSÅ: Karin Liltorp revser regeringen for uskønt forløb om jobreform: ”Jeg fik besked på, at jeg ikke kunne få noget at vide. Da udspillet først lå på bordet, var løbet kørt”
Onsdag aften var der igen indkaldt til forhandlinger i Beskæftigelsesministeriet. Her var der på forhånd lagt op til, at to emner ville få den største opmærksomhed på mødet: a-kassernes fremtidige rolle i beskæftigelsesindsatsen og de udsatte ledige.
”Det er lige nu de to store knaster. De små er der styr på,” siger en kilde fra forhandlingsbordet.
Flere kilder bekræfter, at man så småt er ved at nå til det afgørende moment i forhandlingerne, hvor beskæftigelsesministeren ventes at give indrømmelser til partierne for at lukke en aftale. Måske allerede i denne uge, så næste uge blot skal bruges på at justere detaljer i aftaleteksten, inden den kan præsenteres for offentligheden.
Flere modeller for a-kasser i spil
Et sted, hvor det ventes, at ministeren vil komme flere af partierne i møde, er netop i forhold til a-kasserne. Forventningen er, at a-kasserne får ansvaret for de forsikrede ledige i de første fire måneder som minimum. Det er én måned mere end i dag.
I første omgang som led i et forsøg, som på sigt vil kunne gøres permanent, hvis a-kasserne præsterer gode resultater. Dermed lægges der op til, at man vil kopiere det tidligere a-kasseforsøg, hvor a-kasserne fik ansvaret for de ledige i de første tre måneder, og som siden blev gjort varigt.
LÆS OGSÅ: Kortlægning: Kommuner klar til at vende ryggen til hjørnesten i arbejdspligten
Hvordan et nyt a-kasseforsøg skal indrettes, hvis det ender sådan, er der i forhandlingerne forskellige bud på.
Der har været forslag fremme om at begrænse forsøget til et indsnævret geografisk område, hvor enkelte kommuner deltager. En anden model kunne være, at forsøget blot skal omfatte en håndfuld a-kasser, men til gengæld i hele landet.
Minister udsat for dobbeltpres
Spørgsmålet er, hvordan partier til både højre og venstre for regeringen vil tage imod et nyt a-kasseforsøg. Før jul indgik SF, Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti en alliance med Fagbevægelsens Hovedorganisation, der sammen vil kæmpe for, at a-kasserne skal have ansvaret for dagpengemodtageres indledende jobindsats i hele seks måneder. Ikke i et forsøg, men på permanent basis.
En kilde fra forhandlingerne fortæller, at det er vedkommendes indtryk, at hvis det stod til Ane Halsboe-Jørgensen alene, ville hun være klar til at drøfte yderligere indrømmelser til a-kasserne, der rækker ud over et forsøg i fire måneder. Men ministeren er presset internt, idet hendes regeringskolleger i især Venstre er af en anden opfattelse. Venstres tilgang er, at a-kasserne nødigt skal have mere end private aktører, selv om de også står til at få mere indflydelse i et tilsvarende firemåneders forsøg.
Ministeren er samtidig udsat for et dobbeltpres på grund af alliancen mellem den brogede skare af partier og fagbevægelsen. Og både SF’s Karsten Hønge og Dansk Folkepartis Nick Zimmermann har gjort det til et kardinalpunkt i forhandlingerne, at a-kasserne skal have det fulde ansvar for dagpengemodtagerne i det første halve års ledighed.
En handel i porten kunne være at udvide et nyt a-kasseforsøg til seks måneder, mod til gengæld at give Venstre noget andet i forhandlingerne spekulerer en kilde tæt på forhandlingerne.
Udsatte unge optager partier
Et andet afgørende slag bliver om de udsatte ledige, hvor regeringen har tænkt sig at spare mere, end hvad ekspertgruppen har lagt op til. Mange af de spørgsmål, partierne har afkrævet Ane Halsboe-Jørgensen svar på i forhandlingerne, har drejet sig om de marginaliserede unge. Frygten hos flere partier er, at de overlades til sig selv og til sidst bliver så dårlige, at de ender på førtidspension.
I Kommunernes Landsforening (KL) frygter man, at besparelserne på de udsatte vil føre til – hvis ikke en social massegrav – så i hvert fald en situation med flere marginaliserede mennesker, som risikerer at blive distanceret endnu mere fra arbejdsmarkedet.
LÆS OGSÅ: Regeringen vil binde kommunerne til masten i aftale efter jobreform. Men nu tvivler KL på centralt element i lækket udspil
Kommunerne er særligt frustrerede over, at regeringen vil beskære ØVO-tilbud (øvrig vejledning og opkvalificering) og mentorstøtte, som udsatte ledige nyder gavn af, samt drift af jobcentrene for ekstra 800 millioner kroner. Det er heller ikke faldet i god jord hos kommunerne, at regeringen via en aftale vil tvinge dem til selv at være med til at finde pengene.
KL har imidlertid sat spørgsmålstegn ved, om man overhovedet er villig til at indgå en sådan aftale. Men hvis regeringen sætter hårdt mod hårdt og står fast på besparelserne, må det være i kommunernes interesse at mødes med dem, lyder analysen fra en kilde fra forhandlingsbordet.
SF, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre sidder ifølge A4 Beskæftigelses oplysninger stadig med ved bordet hos beskæftigelsesministeren.
