Aktører råber vagt i gevær: Antallet af førtidspensionister risikerer at stige med beskæftigelsesreform

Mere end kvart million danskere har på grund af dårligt helbred vendt arbejdslivet ryggen, og i stedet modtager de nu førtidspension. Selv om der er rekordhøj beskæftigelse i Danmark, havner stadig flere danskere i disse år på den livslange førtidspensionering. 

Samtidig stiger antallet af tilkendelser måned for måned. I 2024 fik 22.365 borgere tilkendt førtidspension, hvilket er markant højere end for ti år siden, hvor antallet af nytilkendelser lå på knap 6.500 om året.

Udviklingen får nu markante stemmer i beskæftigelsesdebatten til at råbe op. De frygter, at den kommende beskæftigelsesreform ikke formår at bremse udviklingen. Snarere tværtimod. 

LÆS OGSÅ: Regeringen vil om kort tid måle kommunernes succes i løntimer. Men allerede nu snuser mange ikke-jobparate til arbejdsmarkedet, viser nye rekordtal

Signe Færch, forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening, er en af dem, der nu advarer politikerne på Christiansborg, der i disse uger forsøger at blive enige om en reform.

Reformen risikerer at levere mere brænde til bålet, mener hun. Endnu flere udsatte borgere risikerer nemlig at blive glemt, hvis der ikke længere er krav til kommunerne om at give dem en aktiv indsats med flere opfølgende samtaler om året.

”Hvis man gør, som regeringen lægger op til, og holder op med at have kontakt med de mest udsatte og tilbyde dem indsatser, så tror jeg, at vi om nogle år vil se, at antallet af borgere på førtidspension vil fortsætte med at stige,” siger Signe Færch.

”Man vil nok først se et fald, fordi man ikke længere afklarer folk. Men derefter vil der formentlig ske en stigning igen. Det samme skete, da vi havde den passive arbejdsmarkedspolitik, hvor der måtte ryddes op bagefter,” uddyber hun.

Vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Erik Simonsen er på linje med socialrådgivernes forkvinde. Beskæftigelsesreformen må ikke få den konsekvens, at antallet af førtidspensionister fortsætter sin himmelflugt.

”Det må ikke ske. For så er vi endt et helt forkert sted,” konstaterer Erik Simonsen.

Bekymret for de unge

Ifølge et lækket regeringsnotat skal udsatte ledige, der er i risikozonen for at havne på førtidspension, fremover kun mødes af kravet om én indledende samtale i beskæftigelsessystemet og derefter en opfølgende samtale et år efter. I den mellemliggende periode er der ingen krav til de udsatte ledige, om at de skal deltage i aktiveringstilbud, som tilfældet er i dag. 

Signe Færch er særligt bekymret for de unge, hvis de overlades til sig selv. For stadig flere unge udviser mistrivsel og har psykiske diagnoser, som spænder ben for, at de kan fungere på arbejdsmarkedet. Stigningen i førtidspensionstilkendelser er særligt udtalt blandt unge under 40 år.

”Hvis man fjerner kravet om, at kommunerne skal tilbyde udsatte ledige indsatser, så vil det også ramme sårbare unge. Hvis det sker, vil ungeløftet være et plaster på et åbent benbrud," siger Signe Færch og henviser til en politisk aftale, der skal få flere af de 43.000 unge, der hverken er i arbejde eller uddannelse, ind i et arbejdsfællesskab.

Ifølge Signe Færch er der eksempler på unge, der har mistet motivationen på grund af mange nederlag op gennem opvæksten, at de ikke længere tror på, at der er en plads til dem på arbejdsmarkedet. 

”Det kan være anbragte unge, som har brug for massiv støtte. Dagen efter, de er fyldt 18 år, kan de træde ind i et beskæftigelsessystem, hvor de kun kommer til at have én årlig kontakt til systemet og intet andet. Det er meget bekymrende,” siger hun.

Kræver omfattende afdækning

Med den kommende beskæftigelsesreform lægges der op til, at kommunerne får frihed til at tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen selv, uden at de skal trækkes med rigide regler og proceskrav fra staten. Men øget frisættelse er ikke en billet til uansvarlighed i kommunerne, understreger Erik Simonsen.

”Det er fint nok, at man vælger at give kommunerne en større grad af frihed, men det kræver, at man er meget opmærksom på, hvordan kommunerne agerer i det. Vi skal have sikkerhed for, at kommunerne ikke fuldstændig overlader borgerne til sig selv, men at man får lavet en indsats, der er målrettet den enkelte person. Vi må ikke ende med et resultat, hvor man har sparet nogle penge på at lave en ny beskæftigelsesindsats, hvis det til gengæld betyder, at vi får flere på førtidspension," siger DA's vicedirektør.

LÆS OGSÅ: Stadig flere lønmodtagere er betænkelige ved at have kolleger med psykiske lidelser

Arbejdsgiverforeningen opfordrer politikerne til at lave en omfattende afdækning af, hvorfor så mange danskere havner på førtidspension. Det skal ikke nødvendigvis være en egentlig ydelsesreform, men der er behov for at kigge førtidspension og andre varige tilbagetrækningsydelser efter i sømmene, mener Erik Simonsen.

Ifølge vicedirektøren er der store forskelle i kommunernes tilkendelser, og for at skabe en større ensartethed i det foreslår DA, at der bliver etableret en central myndighed, der skal stå for tilkendelserne fremover.

DA: Kommuner belønnes for at opgive de ledige

Derudover ønsker DA, at kommunerne fremover skal måles på, hvor gode de er til at holde folk væk fra førtidspension. Antallet af borgere på førtidspension indgår nemlig ikke i dag i Beskæftigelsesministeriets benchmark, der rangerer kommunerne på beskæftigelsesområdet.

”Det er forkert, at man kan blive udnævnt til at være en dygtig kommune, blot fordi man har få borgere på kontanthjælp. Hvis det er udtryk for, at der i stedet er mange på førtidspension, giver det ikke et retvisende billede af, hvor godt kommunen præsterer. Derfor bør man integrere førtidspensionstal i ministeriets benchmark,” siger Erik Simonsen.

Den nuværende benchmark rangerer kommunerne i forhold til, hvor mange borgere de har på offentlig forsørgelse. Offentlig forsørgelse omfatter dagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, men ikke førtidspension. En ny analyse fra DA viser, at de kommuner, der er højt placeret på den nuværende benchmark, ikke præsterer lige så godt, når det kommer til at minimere antallet af borgere på førtidspension. 

Derfor mener arbejdsgiverforeningen, at benchmarken reelt ”belønner” de kommuner, som bøvler med at få ledige i job og i stedet sender dem på førtidspension eller anden permanent forsørgelse.

A4 Beskæftigelse har forsøgt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), men hun ønsker ikke at stille op.