Jobcentrene har været en katastrofe og et synligt bevis på et beskæftigelsessystem, der har svigtet de svageste. Og regeringen har ikke modet til at ændre kursen.
Det mener Karin Liltorp, der indtil for nylig var beskæftigelsesordfører for Moderaterne. Det var meningen, at hun lige nu skulle sidde og forhandle om en beskæftigelsesreform, men på grund af det hun oplevede som manglende inddragelse af hende som ordfører, meldte hun sig for få uger siden ud af Lars Løkke Rasmussens regeringsparti.
Nu er Karin Liltorp aktuel med en selvbiografi, om hvordan det er at være nybegynder i Folketinget. I bogen afslører hun detaljer fra en tumultarisk tid i Moderaterne, men hun spidder også jobcentrene og de politikere, der for 18 år siden stod fadder til dem. Og så sætter hun også ord på sine tanker om den kommende beskæftigelsesreform, som hun ikke har høje forventninger til, vil kunne ændre noget af betydning.
Jeg fik besked på, at jeg ikke kunne få noget at vide. Da udspillet først lå på bordet, var løbet kørt. Jeg fik at vide, at udspillet skulle vedtages inden for to uger
Karin Liltorp, tidligere beskæftigelsesordfører for Moderaterne
Det sidste vender vi tilbage til. Først skal det handle om, hvorfor hun mener, det nuværende beskæftigelsessystem er spild af penge, men også ødelæggende for menneskers helbred. Antallet af borgere på offentlig forsørgelse har ligget stabilt på omkring 20 procent siden 1980, og det er ifølge Karin Liltorp et klart bevis på, hvorfor jobcentrene har fejlet.
”Jobcentrene er et af de største politiske fejltrin i nyere tid – et gigantisk eksperiment, der har svigtet de mennesker, det skulle hjælpe. Over 30.000 siders lovgivning, der lidt karikeret kan forkortes til 'hvis du ikke har et arbejde, skal du straffes med krav, der for alvor kan få dig til at føle dig virkelig uduelig',” skriver Karin Liltorp i bogen.
I et kapitel, der handler om hendes syn på beskæftigelsesindsatsen og hendes tid som ordfører på området, uddyber hun sit synspunkt. Jobcentrenes systematiske krav, kontrol og sanktionslogik har skabt langt mere skade end gavn. Mennesker, der søgte hjælp, har i stedet fået knækket deres selvværd, lyder hendes påstand i bogen.
”Det er ikke bare spildte penge, det er spildte liv,” slår Karin Liltorp fast.
Eks-politikere skal stilles til ansvar for svigt
Karin Liltorp mener, at de politikere, der indførte jobcentrene tilbage i 00'erne, burde stå til ansvar for deres beslutning dengang. Hun er lidt mere usikker på, hvordan det skal ske. Men man burde i det mindste drøfte, om tiden ikke er til at indføre en forfatningsdomstol, som borgere kan klage til, påpeger hun.
”Jeg synes, det er lidt for nemt at være politiker, når der tages nogle sindssyge beslutninger, der gør folk syge, uden at det får konsekvenser. Hvordan vi som politikere skal holdes ansvarlige for vores beslutninger, ved jeg ikke, men det er noget, vi burde snakke om,” siger Karin Liltorp, der nu har meldt sig ind i Alternativet.
Er det ikke lidt nemt for dig at pege fingre af tidligere politikeres beslutninger?
”Jo, det er supernemt. Men jeg håber også, der vil være nogle politikere i fremtiden, der peger fingre af os, hvis vi laver noget dumt.”
Artiklen fortsætter under billedet
Karin Liltorp blev valgt ind i Folketinget for Moderaterne i 2022. Nu er hun socialordfører i Alternativet. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Der sidder formentlig nogle sagsbehandlere derude, der tænker, at de gør en stor indsats for borgerne, og at kritikken af jobcentrene er en kende hård. Er det en kritik af deres arbejde?
”Nej, overhovedet ikke. De er underlagt de regler, de nu engang er underlagt. Der sidder dygtige sagsbehandlere derude, og der er også masser af enkeltstående eksempler på borgere, der er blevet hjulpet videre. De fleste sagsbehandlere har også en indsigt i, hvilke initiativer der virker for den enkelte borger, men de får ikke lov til at folde dem ud.”
Du er modstander af det kontrolsystem, der er blevet skabt, fordi det rammer de svageste ledige. Men har du ikke også selv været med til at skabe et nyt kontrolregime, når du som medlem af et regeringsparti var med til at indføre arbejdspligten? Burde du ikke feje for egen dør først?
”Jo, i allerhøjeste grad. Jeg er meget negativ over for arbejdspligten, men det var igen et af de kompromiser, jeg blev nødt til at indgå. Det har også ført til, at jeg nu har skiftet parti,” erkender Karin Liltorp.
Følte sig overflødiggjort som ordfører
Bruddet med Moderaterne var til sidst uundgåeligt. Hun havde længe haft svært ved at forsvare politiske kompromiser, hun var lodret imod. Og hele processen op til regeringens udspil til en beskæftigelsesreform blev den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over.
Det, der chokerede mig mest, var, at man over natten havde besluttet sig for, at de penge, ekspertgruppen havde lagt op til skulle spares på uddannelse til de nyledige, lige pludselig skulle tages fra de svage grupper uden diskussion
Karin Liltorp, tidligere beskæftigelsesordfører for Moderaterne
Karin Liltorp følte sig overflødiggjort og negligeret som beskæftigelsesordfører. Det kulminerede i det sene efterår sidste år, hvor en intern arbejdsgruppe af fagministre sad og lagde arm om et udspil. Flere gange spurgte Karin Liltorp indtil, hvordan drøftelserne gik, men hendes henvendelser til ministrene blev ifølge hende selv mødt af tavshed.
”Jeg fik besked på, at jeg ikke kunne få noget at vide. Da udspillet først lå på bordet, var løbet kørt. Jeg fik at vide, at udspillet skulle vedtages inden for to uger,” husker hun tilbage.
Blev chokeret over udspil
Sidste sommer kom en ekspertgruppe nedsat af regeringen med anbefalinger til en gennemgribende reform af beskæftigelsesindsatsen.
Trods opdrag om, at der skulle findes besparelser for tre milliarder kroner årligt på indsatsen, så var der ifølge Karin Liltorp flere positive takter i ekspertgruppens forslag. Hun kunne især godt lide de overordnede tanker om større frisættelse og mere værdighed over for de svageste ledige.
Men hun blev slemt skuffet, da hun læste regeringens udspil, da det i februar i år blev lækket til pressen.
”Det, der chokerede mig mest, var, at man over natten havde besluttet sig for, at de penge, ekspertgruppen havde lagt op til skulle spares på uddannelse til de nyledige, lige pludselig skulle tages fra de svage grupper uden diskussion,” siger Karin Liltorp og henviser til, at regeringen ifølge udspillet lægger op til ekstrabesparelser for i alt 800 millioner kroner på bl.a. opkvalificering, vejledning og mentorstøtte til de ressourcesvage borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet.
Besparelserne på 800 millioner kroner var ikke en del af ekspertgruppens sparekatalog, som i stedet ville have fundet pengene ved at indskrænke de korttidslediges uddannelsesmuligheder.
Opråb gavnede
Karin Liltorp er stadig skuffet over den manglende inddragelse af hende som ordfører, og at hun først kunne læse regeringens udspil samtidig med alle andre.
Kunne du selv have gjort noget mere for at få indflydelse?
”Det er svært at sige. Muligvis. Men hvis man hver uge spørger, hvordan det går med de interne regeringsdrøftelser og ikke får noget svar tilbage, er det svært at se, hvad jeg kunne have gjort anderledes.”
LÆS OGSÅ: Lækket notat: Sådan vil regeringen måle kommunernes og a-kassernes jobindsats i fremtiden
Den tidligere beskæftigelsesordfører tvivler stærkt på, at regeringen har modet til at tage et opgør med den systemtænkning, der har hersket i beskæftigelsessystem siden jobcentrenes tilblivelse. I hvert fald ikke, efter hun har læst regeringens bud på en reform.
”Hvis jeg var blevet siddende som Moderaternes beskæftigelsesordfører og ikke havde råbt op, tror jeg, regeringens udspil ville være blevet vedtaget i sin oprindelige form uden særligt, store ændringer. Der er stadig håb, for der sidder nogle ordførere (fra partier uden for regeringen, red.), der kæmper for en anden retning i forhandlingerne,” siger hun.
S-ordfører: Genkender ikke Liltorps beskrivelse
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ønsker ikke at kommentere kritikken fra Karin Liltorp om manglende inddragelse af hende i regeringens reformarbejde. I stedet henviser Beskæftigelsesministeriet til socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel.
Ifølge ham vil regeringen skabe en jobindsats med mindre systemtænkning og mere frihed for den enkelte borger og sagsbehandler.
”Det var mit indtryk, at det også var Karin Liltorps ønske, og det er jeg glad for,” lyder det fra Jens Joel i et skriftligt svar.
”Jeg kan ikke genkende hendes beskrivelse af processen. Vi har gennem et halvt år drøftet reformen på de ugentlige ordførermøder, ligesom regeringspartierne jo hver især har haft god tid til at drøfte det,” uddyber han.
Ligesom beskæftigelsesministeren vil Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, ikke kommentere kritikken.
Forhandlingerne om en beskæftigelsesreform er gået ind i den afgørende fase, og en aftale kan lande i løbet af kort tid. I Alternativet er Karin Liltorp blandt andet blevet ordfører for socialområdet, sundhed og psykiatri.
