Det skal være slut med, at indvandrere – og særligt kvinderne – isolerer sig i hjemmet i årevis, uden at være en del af et arbejdsfællesskab, mener regeringen.
Derfor har kommunerne siden 1. januar skulle sende dem i en ny arbejdspligt, hvis de er på offentlig ydelse og ikke opfylder opholdskravet og krav om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år inden for de seneste ti år.
En hjørnesten i arbejdspligten er ifølge regeringen en ny, særligt tilrettelagt nytteindsats, hvor borgerne vil blive sat til at samle skrald, klippe buske og rengøre vinduer og facader på kommunens bygninger for deres ydelse.
Men flere kommuner distancerer sig nu fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (Star) melding om, at nytteindsatser forventes at udgøre en betydelig del af aktiviteterne i arbejdspligten.
LÆS OGSÅ: Regeringen vil om kort tid måle kommunernes succes i løntimer. Men allerede nu snuser mange ikke-jobparate til arbejdsmarkedet, viser nye rekordtal
A4 Beskæftigelse har været i kontakt med 18 ledende beskæftigelsesmedarbejdere i flere kommuner, og 13 af dem forventer, at de vil have borgere, der ikke vil blive sendt i den særligt, tilrettelagte nytteindsats.
En af dem, der helst vil undgå nytteindsatserne i arbejdspligten, er Lene Doris Nielsen, der er projektleder i Jobcenter Esbjerg.
”Så vidt muligt vil vi undgå den særligt tilrettelagte nytteindsats. I Esbjerg Kommune tror vi på, at virkeligheden virker. Dog arbejder vi sideløbende med en særligt tilrettelagt nytteindsats, hvor folk skal ud og rense strand, men håber ikke på, vi kommer til at gøre brug af det,” forklarer Lene Doris Nielsen.
Artiklen fortsætter under grafikken
Intet krav om nytteindsats
Heller ikke i Ishøj Kommune er appetitten på nytteindsatser særligt stor. Vestegnskommunen har siden januar kun haft fire borgere i arbejdspligt, og indtil videre har man gjort brug af eksisterende nyttejobs i kommunen, som er at slå græs og vedligeholde grønne områder.
”Vi ønsker ikke at have dem gående i en nytteindsats, men i stedet få dem i job. Det arbejder vi på. Vi har også koblet en virksomhedskonsulent på opgaven, som træner dem i at gå til jobsamtaler og skrive CV og jobansøgning,” siger Jørgen Dan Pedersen, jobcenterchef i Ishøj Kommune.
Arbejdspligten
- Arbejdspligten gælder for personer i kontanthjælpssystemet, der ikke opfylder opholdskravet (bopæl i Danmark i mindst ni år inden for se seneste 10 år) og beskæftigelseskravet om fuldtidsbeskæftigelse i mindst 2,5 år i løbet af de seneste ti år
- Fra 1. januar til 30. juni 2025 skal det første hold af borgere i arbejdspligt. Det drejer om borgere i kontanthjælpssystemet, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelser)
- Den 1. juli 2025 udvides målgruppen til også at gælde borgere, der er indrejst i Danmark i 1968 eller senere, og som ikke lever op til beskæftigelseskravet. Er man omfattet af arbejdspligten modtager man fra 1. juli en ny mindstesats i kontanthjælpssystemet, der er på knap 6.800 kroner om måneden
- I arbejdspligten skal borgere som udgangspunkt i indsatser, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse på 37 timer om ugen. Man kan dog blive undtaget for det fulde timekrav, hvis helbredet for den enkelte ikke rækker til aktivering i det omfang
Selv om nytteindsats bliver omtalt som en vigtig del af arbejdspligten, er der faktisk intet krav til kommunerne, om at arbejdspligten skal bestå af nytteaktivering. For kan man skrue forløb sammen, som for eksempel består af virksomhedspraktik, danskundervisning og jobvejledning, uden at nytteindsats indgår, er det også inden for skiven.
Det centrale er, at borgere omfattet af arbejdspligten i udgangspunkt skal aktiveres i 37 timer om ugen. Transporttid mellem to aktiviteter tæller også med i det samlede timetalsregnskab.
Satser på lønnede timer
Ordinære løntimer, hvor man får en reel løn for det arbejde, man leverer på en arbejdsplads, tæller ligeledes med. Og noget tyder på, at flere kommuner vil bestræbe sig på, at lønnede timer også inkorporeres i arbejdspligten.
Således tilkendegiver 14 ud af de 18 beskæftigelsesledere, A4 Beskæftigelse har været i kontakt med, at de aktuelt har borgere i ordinære løntimer som led i arbejdspligten, eller forventer, at det vil indgå på et senere tidspunkt.
”Vi satser i videst mulig omfang på ordinære løntimer,” konstaterer en afdelingsleder fra et jysk jobcenter, der ønsker at være anonym.
I april sidste år udkom Væksthuset med ny forskning, der viser, at hvis aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere får lønnede timer på en arbejdsplads blot få timer om ugen, får de en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet på sigt. Det gælder også for borgere med indvandrerbaggrund.
