Tanken om at sende indvandrere ud for at samle cigaretskodder og skrald ved stranden gav Lene Nielsen decideret ondt i maven.
Derfor er strandrensning som en nytteindsats i arbejdspligten den absolut sidste aktivitet, hun som projektleder i Jobcenter Esbjerg vil sende borgere ud i.
”Jeg har ikke været tilhænger af den særligt tilrettelagte nytteindsats som en del af arbejdspligten. Jeg synes ikke, det giver mening. Så strandrensning er en indsats, jeg har i baghånden. Hvis alt vælter, så har jeg den, jeg kan trække op af skuffen,” siger Lene Nielsen.
LÆS OGSÅ: Kortlægning: Kommuner klar til at vende ryggen til hjørnesten i arbejdspligten
En rundspørge, A4 Beskæftigelse har foretaget, viser, at en lang række kommuner er klar på at droppe nytteindsats i arbejdspligten. Og i Jobcenter Esbjerg vil man gå en anden vej for at undgå nytteaktiveringen.
For i stedet for strandrensning skal borgere i arbejdspligten nu i praktik hos Lene Nielsen i jobcentret, hvor de vil blive sat til at pudse vinduer, spritte dørhåndtag, klippe buske og vaske og spule jobcentrets biler.
”Her i jobcentret kommer borgerne i praktisk hos mig, og jeg bliver deres kontaktperson. Forløbene vil blive oprettet som en praktik, så det vil ikke være en særligt, tilrettelagt nytteindsats. Det er opgaver, man i princippet vil kunne varetage på det rigtige arbejdsmarked også,” siger hun.
Fælles-TR: Svært at sige nej
Esbjerg Kommune fik godkendt jobcenterpraktikken torsdag i forrige uge, da fællestillidsrepræsentanter på tværs af faglige organisationer var samlet til et møde. Selv om opbakningen til jobcenterpraktikken ikke skete med de tillidsvalgtes gode vilje, så man det som en bunden opgave at finde tilstrækkeligt med aktiviteter i arbejdspligten, fortæller Sarah Henneberg, der er fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne.
”Det har været svært for os at sige nej til det, for det er lovgivningsmæssigt besluttet, at vi skal finde aktiviteter i arbejdspligten. Vi har følt os nødsaget til at sige ja til det,” siger Sarah Henneberg.
Praktikken i jobcentret, hvor Lene Nielsen kommer til at have tæt kontakt til borgerne, er dog en langt bedre løsning, end at de skal isoleres i et nyttejob på stranden, mener fællestillidsrepræsentanten.
”Fordelen ved det er, at man får en tættere relation til dem og dermed større kendskab til deres formåen ved at have dem inhouse. De opgaver, de skal udføre i jobcentret, er opgaver, vi normalt ikke får udført. Det giver lidt mere mening end at samle skrald på en strand,” siger Sarah Henneberg.
Det lyder meget som et nyttejob at skulle spritte dørhåndtag og vaske jobcenterbiler. I vælger bare at kalde det virksomhedspraktik i stedet. Er der noget om det?
”Jo. Men det er også derfor, at vi som faglige organisationer ikke er fortalere for arbejdspligten. Vi ved jo, at de opgaver, vi finder, ikke nødvendigvis munder ud i reelle jobs til de her borgere. I bund og grund bruger vi mange ressourcer på at lave en indsats, som er rigtig svært at tro på, giver noget udbytte jobmæssigt,” erkender Sarah Henneberg.
Skal beskrive arbejdsevne
Lene Nielsen forventer, at forløbene i jobcentret vil starte op lige efter påske. Det første kuld, hun vil tage under sine vinger, vil være et kuld på cirka ti arbejdspligtsborgere, som vil være hos hende fire til seks uger. De skal møde op hos hende to formiddage om ugen, forventer hun.
Det er korte praktikforløb, der i modsætning til den særligt, tilrettelagte nytteindsats har en varighedsbegrænsning.
”Det drejer sig om aktivitetsparate borgere, der har andre udfordringer end ledighed. Så skal vi tage små skridt ad gangen, og min opgave bliver at observere dem og komme med en beskrivelse af deres arbejdsevner,” siger Lene Nielsen.
Sådan har kommuner indrettet ny nytteindsats
Mens Esbjerg Kommune vil prioritere jobcenterpraktikker i arbejdspligten over nytteaktivering på stranden, så har andre kommuner fundet på helt andre nytteindsatsopgaver.
A4 Beskæftigelse har været i kontakt med 18 forskellige beskæftigelsesledere i kommunerne, og her er, hvad de fortæller, de har som indhold i den særligt tilrettelagte nytteindsats:
- Sy puder og dyner af gamle lagner og donere til Mødrehjælpen
- Værkstedsarbejde
- Vaske legetøj i børnehaver og vuggestuer
- Gå ture med ældre på plejehjem
- Klippe buske, feje blade, vedligeholde parker, slå græs på grønne områder
- Lettere praktiske opgaver på skoler
- Madspildsortering
- Reparation af bænke og legepladser
- Lave blomsterbuketter til plejehjem
Målet bliver at få dem sluset ud på en anden arbejdsplads bagefter, enten i virksomhedspraktik, løntilskud eller i ordinære løntimer. Det skal ske i deres tempo, understreger Lene Nielsen, samtidig med at de også passer andre aktiviteter i arbejdspligten som for eksempel danskundervisning.
Gnidningsfri implementering
Esbjerg Kommune har et tæt samarbejde med virksomheder i lokalområdet, som er villige til at tage imod borgere i arbejdspligt, fortæller Lene Nielsen.
Endemålet er at gøre integrationsborgere selvforsørgende, hvilket det hele tiden har været, uanset arbejdspligt eller ej, understreger hun.
Og faktisk er det ifølge Lene Nielsen gået relativt gnidningsfrit at få implementeret arbejdspligten indtil videre. Det ændrer dog ikke på, at hun væmmes ved arbejdspligtens nye nytteindsats.
”Jeg synes, det er sjovt og fedt at få lov til at arbejde med det. Det kan godt være et bureaukratisk helvede, men på den anden side, kan man også vælge at se positivt på det. Det handler om at keep it simple, så meget det overhovedet kan lade sig gøre,” siger projektlederen.
I alt skal omkring 250 borgere i Esbjerg Kommune i arbejdspligt. Aktuelt er 136 omfattet af arbejdspligten, og det tal vil stige, så man når op på cirka 250 fra 1. juli. På det tidspunkt vil borgere, der er indrejst i Danmark i 1968 eller senere, og som ikke lever op til beskæftigelseskravet, blive omfattet.
