Danske arbejdspladser skriger på arbejdskraft, og derfor ser arbejdsgiverne gerne, at de kan få lov til at hente flere medarbejdere fra udlandet.
Men kort før jul kuldsejlede arbejdsgivernes og fagbevægelsens forsøg på at indgå en aftale, hvor formålet var at lette virksomhedernes adgang til udenlandsk arbejdskraft.
Det skyldtes, at Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation ikke kunne finde fælles fodslag. Dels på grund af det tidspres, de var under, men også på grund af dybe uenigheder.
Det, parterne forhandlede om, var en såkaldt certificeringsordning, som, regeringen vil have, bliver til virkelighed. Ordningen har til hensigt at give en forlomme i kampen om udenlandsk arbejdskraft til virksomheder, der kan tilbyde arbejdstagere fra tredjeverdenslande et job på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår.
Men selv om certificeringsordningen altså ikke blev til noget i første omgang, så har regeringen langt fra tænkt sig at lade den dø, som tilfældet blev med den såkaldte Arne Plus-ordning, som også var en del af regeringsgrundlaget fra 2022.
Forsvaret kan suge arbejdskraft fra andre brancher
For når de nye overenskomstaftaler (OK25) er blevet stemt igennem senere på foråret, er det den klare opfattelse hos arbejdsmarkedets parter, at regeringen vil have dem til at gøre et nyt forsøg. Måske allerede lige efter påske og i hvert fald før sommerferien.
Flere kilder, A4 Beskæftigelse har talt med, fortæller, at Donald Trumps genkomst og den sikkerhedspolitiske situation, hvor der skal investeres massivt i forsvaret, øger behovet for initiativer, der kan gøre reglerne for at hente udenlandsk arbejdskraft til Danmark simplere.
”Det er klart, at en certificeringsordning, som regeringen lægger op til, ville kunne gøre det mere simpelt at rekruttere arbejdskraft,” forklarer Søren Kaj Andersen, lektor fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) ved Københavns Universitet.
”Der er ingen tvivl om, at vi kommer til at bruge flere penge på forsvaret, hvor der skal ansættes flere. Det drejer sig både om soldater med geværer, men der er også en masse supportfunktioner rundt om. Der skal nok ikke hentes indere eller indonesere, der skal stå i forreste linje, hvis russerne kommer, men der kan blive brug for håndværkere, der kan renovere bygninger, og mekanikere til at vedligeholde materiel. Der er med andre ord behov for en bred vifte af arbejdskraft, og det vil sige, at det kan suge arbejdskraft væk fra mange andre dele af arbejdsmarkedet og hen til forsvaret,” uddyber han.
Økonomisk plan skal adressere medarbejdermangel
En analyse fra Dansk Erhverv viser, at der om ti år vil mangle 130.000 medarbejdere i både den offentlige og private sektor. Analysen er lavet inden planerne om massiv oprustning i hele Europa, og derfor kan tallet potentielt være endnu højere nu.
Men det er ikke bare forsvaret, der står og skal bruge flere kolleger. Allerede nu skriger bygge- og anlægsbranchen, transportområdet og restaurationsbranchen på flere folk, og så skal vi heller ikke glemme det offentlige, hvor manglen på sosu’er og sygeplejersker fortsat er stor flere steder.
I Dansk Arbejdsgiverforening ønsker vicedirektør Erik Simonsen ikke at forholde sig til de kommende forhandlinger om en certificeringsordning, så længe de nye overenskomster ikke er på plads. Men han vil gerne slå et slag for, hvad han ser som en bundet politisk opgave i de kommende år: danske virksomheders konkurrenceevne, og at de har den arbejdskraft, de efterspørger.
Artiklen fortsætter under billedet
Lars Løkke Rasmussen har presset hårdt på for at indføre en certificeringsordning. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Når regeringen til efteråret ventes at præsentere en ny økonomisk plan, opfordrer Erik Simonsen den til også at præsentere en generel plan for rekruttering.
”Vi står over for nogle store, udgiftskrævende initiativer, som gør, at prioriteringerne skal være meget hårdere. Vi bliver nødt til at ændre vores tilgang til mange forskellige ting, hvis vi skal bruge flere penge på klimasikring, forsvaret og være med i et konkurrencedygtigt erhvervsliv i Europa.”
”Der er store forsvarsinvesteringer på vej i Tyskland og Europa, og vi står i en helt anden situation, end vi har gjort. Derfor er der meget fornuft i en ny økonomisk plan, som regeringen lægger op til. Men der er også behov for at have fokus på medarbejdermangel i den sammenhæng,” mener Erik Simonsen.
LÆS OGSÅ: Debat: DA's sang om arbejdskraft lyder som en vinylplade, der er kørt i hak
Hos fagforbundet 3F er man langt fra overbevist om behovet for nye, lempeligere krav til rekruttering af udenlandske medarbejdere. Tværtimod er der allerede rig mulighed for at hente udenlandsk arbejdskraft med de nuværende regler. Ikke mindst med den supplerende beløbsgrænse, der blev indført for to år siden, påpeger 3F’s forbundssekretær Søren Heisel.
”Den udenlandske arbejdskraft vil stadig have rigtig gode muligheder for at komme til Danmark, selvom vi skal bruge flere medarbejdere i enten forsvaret, ældreplejen, til den grønne omstilling, eller hvor det nu er, der kommer til at være behov for ekstra arbejdskraft,” siger forbundssekretæren.
Værn mod social dumping?
I regeringen er der imidlertid en bred erkendelse af, at rekrutteringsudfordringerne er kommet for at blive. Men der er også forskellige opfattelser blandt regeringspartierne af, hvad der er den bedste medicin til at løse dem. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har flere gange slået fast, at arbejdsløse seniorer og udsatte unge bør stå foran arbejdstagere med et udenlandsk pas. Hendes og fagbevægelsens mareridtsscenarie er, at man ved at åbne en ladeport til udenlandsk arbejdskraft risikerer at mangedoble sager om social dumping på det danske arbejdsmarked.
Moderaternes formand, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, er fortaler for, at certificerede virksomheder skal kunne hente udenlandske lønmodtagere til Danmark uden om de eksisterende beløbsgrænser, så længe de betaler deres medarbejdere en ”overenskomstmæssig løn”. Han har kaldt forslaget om en certificeringsordning for et forslag, der ”trumfer det hele”, og som vil kunne holde sager om social dumping stangen. Netop fordi folk fra tredjeverdenslande får rimelige løn- og arbejdsvilkår.
Uenighederne til trods er regeringen stadig fast besluttet på at leve op til regeringsgrundlaget og indføre en certificeringsordning, oplyser kilder uafhængigt til A4 Beskæftigelse.
Spørgsmålet er så, om arbejdsmarkedets parter til forskel fra sidste år kan blive enige om en model. Eller om regeringen har tænkt sig at køre videre med planerne, selv hvis parternes drøftelser bryder sammen igen.
Som TV 2 tidligere har beskrevet – og som A4 Beskæftigelse også erfarer – kuldsejlede forhandlingerne sidst, fordi parterne ikke kunne blive enige om, hvem der må blande sig i ansættelsesforhold af udenlandske medarbejdere på virksomheder, hvor der ikke er blevet valgt en tillidsrepræsentant.
Om parterne kan rydde den knast af bordet i nye forhandlinger, er uvist, men vilkårene for en aftale kan have ændret sig. Dels er OK25 slut om lidt, og så er der en helt ny virkelighed, hvor oprustning og rekrutteringsbehov fylder mere i den politiske bevidsthed.
