Efter en langstrakt forhandlingsforløb har SVM-regeringen, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti indgået en aftale om en ny beskæftigelsesreform.
Aftalen, der blev præsenteret ved et pressemøde i Beskæftigelsesministeriet onsdag eftermiddag, rummer besparelser på den kommunale beskæftigelsesindsats for 2,6 milliarder kroner i 2030 og fra 2035 varige besparelser for 2,7 milliarder kroner om året.
Blandt andet får kommunerne større frihed til selv at tilrettelægge deres beskæftigelsesindsats. Det skal ikke længere være et krav, at indsatsen skal samles i et lokalt jobcenter, men i stedet kan forskellige målgruppers beskæftigelsesindsats for eksempel placeres i forskellige forvaltninger.
Samtidig skal ledige borgere til omkring en halv million færre samtaler i kommunerne, og 70.000 sygemeldte tages helt ud af beskæftigelsessystemet.
Derudover reduceres antallet af målgrupper fra de nuværende 13 til fem.
A4 Beskæftigelse giver her et overblik over nogle af hovedelementerne i reformen:
To forsøgsordninger
Et af de centrale punkter i aftalen går ud på, at a-kassernes ansvar for beskæftigelsesindsatsen skal udvides fra de nuværende tre til fire måneder i en treårig forsøgsordning. Udvalgte dagpengemodtagere vil dermed skulle gå til samtaler i deres a-kasse i de første fire måneder af deres ledighedsperiode.
Samtidig får en gruppe af dagpengemodtagere mulighed for selv at vælge om deres kontaktforløb skal foregå i kommunen, i a-kassen eller hos en privat leverandør eller civilorganisation.
Effekten af begge de to forsøgsordninger vil derefter blive evalueret.
Unge skal underlægges samme regler
Unge under 30 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, skal underlægges de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere. Dermed afskaffes krav om gentagen aktivering, ret til mentorstøtte og læse-, skrive-, og regnetests. Kommunerne kan dog stadig tilbyde indsatserne efter behov.
Derudover afskaffes uddannelsespålægget for unge dagpengemodtagere, der også på lige fod med øvrige dagpengemodtagere får de første tre måneder af deres kontaktforløb i a-kassen.
Udsatte ledige skal have færre samtaler
Fremover skal kommunerne kun påkræves at have én samtale med de mest udsatte ledige i løbet af de første seks måneder i stedet for de nuværende fire. Samtidig indfører aftalen en årlig afklaring, hvor kommunen skal tage stilling til, om den ledige får den rette ydelse og indsats.
Derudover får kommunen mulighed for at fritage aktivitetsparate borgere fra beskæftigelsesindsatsen i kortere perioder.
Jobpræmie til kommunerne
Den nye aftale afsætter 75 millioner kroner til en jobpræmie til kommunerne, der skal øge deres incitament til at få flere borgere, der er længst fra arbejdsmarkedet, i beskæftigelse.
Jobpræmiens størrelse skal reguleres efter, hvor mange løntimer borgerne opnår.
Partierne i aftalen vil blive forelagt en konkret model for jobpræmieordningen i sommeren 2025, og det er planen, at den skal implementeres i 2026.
Opkvalificering
Med aftalen afsættes en pulje på i alt 100 millioner kroner i 2027 og 2028 til at opkvalificere sagsbehandlere og ledere i kommuner og a-kasser. Pengene skal for eksempel bruges på kurser i beskæftigelsesfaglighed, forvaltningsret, samtaleteknik og virksomhedssamarbejde.
Skærpet tilsyn afskaffes
Det skærpede tilsyn afskaffes og erstattes af en statslig opfølgning, der skal fokusere på tilfredsheden med indsatsen og på, om kommuner og a-kasser lykkes med at få ledige i job eller uddannelse. Derudover skal der systematisk følges op på virksomhedernes tilfredshed med kommunernes beskæftigelsesindsats.
Kunstig intelligens
Med beskæftigelsesreformen får kommunerne hjemmel til at benytte sig af kunstig intelligens i beskæftigelsesindsatsen. Den kunstige intelligens skal både kunne bruges til at vejlede borgeren i jobsøgningen og til at matche virksomheder og ledige.
Besparelser på ØVO
Regeringen vil forsøge at få kommunerne til indgå en aftale om at reducere udgifterne til øvrig vedledning og opkvalificering (ØVO) og mentorordningen, som især er målrettet ledige, der er længere fra arbejdsmarkedet. Aftalen skal sikre en besparelse på yderligere 490 millioner kroner frem til 2035 og herefter 540 millioner kroner varigt.
Derudover reduceres udgifterne til mentorordningen med 50 mio. kroner årligt.
Ifølge aftaleteksten får kommunerne frihed til selv at finde besparelserne på de målgrupper og indsatser, hvor det lokalt giver mening.
Den nye beskæftigelsesreform vil blive indfaset i to forskellige spor frem til 1. januar 2027.
- En række initiativer bliver implementeret ved en ændringslov, som træder i kraft henholdsvis 1. februar 2026 og 1. juli 2026
- 1. januar 2027 gælder det tiltag, der er forligsbelagt med forlig om førtidspension og fleksjob.
- Resten af tiltagene, heriblandt den nye målgruppestruktur, træder i kraft 1. januar 2027
Aftalen er en stemmeaftale og vil dermed ikke få status af et nyt særskilt forlig. Elementer i aftalen, der ikke er dækket af eksisterende forlig, vil derfor ikke fremover være forligsbelagte.
Læs hele aftalen her.
