Et nyt og eksperimenterende a-kasseforsøg bliver særdeles omfattende. Det kommer til at dække alle landets a-kasser, undtagen dem på Fyn og i hovedstadsområdet.
I løbet af tre år bliver 100.000 dagpengemodtagere forsøgskaniner i et eksperiment, hvor a-kasserne skal til eksamen.
Det fremgår af et fortroligt notat fra forhandlingerne om beskæftigelsesreformen, A4 Beskæftigelse er i besiddelse af.
Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet står som afsender på notatet, som har været på forhandlingsbordet til allersidst i forhandlingerne.
LÆS OGSÅ: Fortroligt notat: Begrænset antal private leverandører kommer i betragtning til nyt fritvalgsforsøg
I notatet kan man læse, at næsten samtlige af landets a-kasser kommer til at deltage i det nye forsøg, som regeringen har døbt ’storskalaforsøget’. Her får a-kasserne ansvaret for dagpengemodtagernes jobindsats i de første fire måneder, hvilket er én måned mere, end de har fast i dag. Det ventes, at cirka 25 procent af alle nye dagpengemodtagere kommer til at deltage i forsøget hvert år.
Kommuner på Fyn og i hovedstadsområdet står dog ikke til at deltage i forsøget. De skal i stedet deltage i et andet forsøg med fritvalg, hvor ledige kan vælge, om det er kommunen, a-kassen eller en privat aktør, der skal stå for indsatsen.
”Alle landets a-kasser vil indgå i forsøget, bortset fra dagpengemodtagerne i de kommuner (som udgangspunkt i hovedstadsområdet og Fyn), hvor der er forsøg med frit valg,” står der i det fortrolige notat.
Samtaler hos en ud fire kan droppes
I storskalaforsøget vil a-kasserne som udgangspunkt skulle afholde tre jobsamtaler i løbet af de fire måneder, hvis ikke borgeren er kommet i job i mellemtiden. Det vil dog være muligt for dem at undlade op imod 25 procent jobsamtaler, hvis de skønner, at det er et unødvendigt tidsspilde for den enkelte dagpengemodtager. Den første samtale vil dog være obligatorisk og skal afholdes fysisk i a-kassen, fremgår det af notatet.
LÆS OGSÅ: Analyse: Regeringens opgør med jobcenterregimet vil ikke nødvendigvis sætte kommuner fri af statens jerngreb
Sideløbende med forsøgsgruppen vil der blive etableret en kontrolgruppe af ledige, således man kan måle effekten af a-kasseforsøget.
”Med 100.000 personer i forsøgsgruppen skal forskellen i beskæftigelse mellem grupperne, målt på beskæftigelsesgraden de første år efter ledighed, være større end 1,0 procentpoint (svarende til cirka. 1 arbejdsdag), før det med rimelig sandsynlighed er muligt at identificere en signifikant effekt,” står der i notatet.
Forsøg vil påvirke beskæftigelsen
Ligesom det var tilfældet med det tidligere a-kasseforsøg fra 2020, hvor a-kasserne fik ansvaret for det indledende kontaktforløb i tre måneder, skal det nye forsøg evalueres grundigt. Evalueringen vil bestå af en såkaldt effektevaluering, der måler de beskæftigelsesmæssige effekter af forsøget, og en evaluering af borgernes og a-kassernes erfaringer og tilfredshed med forsøget.
Begge evalueringer skal afrapporteres endeligt i 2031, hvilket vil sige et år efter, storskalaforsøget er afsluttet. Selve forsøget vil koste cirka fire millioner kroner i perioden 2026-31, da der skal bruges penge på it og evalueringsrapporter. De samlede udgifter, hvor de afledte beskæftigelseseffekter er indregnet, vil imidlertid blive langt højere, fremgår det af det fortrolige notat.
LÆS OGSÅ: Jobpræmie og IPS-millioner skal kompensere for massive besparelser på sårbare unge og udsatte ledige
Beskæftigelsesministeriet skønner nemlig, at forsøget vil få en negativ indvirkning på beskæftigelsen, der vil falde med 140 fuldtidspersoner årligt i perioden 2027-29. Når alt er regnet sammen vurderes storskalaforsøget at koste 164 millioner kroner, inden det er afviklet igen i 2031, viser en tabel fra notatet.
”Det er vurderingen, at forsøget har et omfang, der giver gode forudsætninger for, at det kan skabe substantiel ny viden om a-kassernes ansvar, og derved øge potentialet for, at resultaterne indgår i vurderingen af området fremover. Der er i den sammenhæng et centralt hensyn til, at forsøgsordningen er tilstrækkeligt stor til, at det er muligt at identificere og generalisere effekterne af forsøgene. Dette indebærer dog, at forsøgene er af en sådan volumen, så de formentlig vil påvirke arbejdsmarkedet i en midlertidig periode,” står der i notatet.
Artiklen fortsætter under tabellen
Foto: Fra notatet 'Forsøg med udvidet ansvar til a-kasser', april 2025
Blev først bragt i spil til sidst
Det var slet ikke meningen, at det nye a-kasseforsøg skulle være så stort. Da regeringen indledte forhandlingerne med partierne i februar lå et mindre forsøg med 15.000 dagpengemodtagere på bordet.
Men ved at opgradere a-kasseforsøget forsøgte beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og regeringen ifølge A4 Beskæftigelses oplysninger at gøre en aftale mere spiselig for blandt andre SF.
Manøvren skulle angiveligt være sket i slutfasen af forhandlingerne. Det var dog ikke nok for SF, der stod fast på, at a-kasserne skulle have udvidet deres ansvar permanent. Det opskalerede forsøg endte alligevel med at blive bevaret i den endelige reform.
Partierne, der er med i beskæftigelsesreformen, vil blive inddraget i udformningen af det nye a-kasseforsøg.
