Det er forbundet med stor risiko at give a-kasserne mere indflydelse i beskæftigelsesindsatsen. I hvert fald, hvis regeringen havde købt fagbevægelsens ønske om at give a-kasserne det fulde ansvar i seks måneder med at få dagpengemodtagere i job.
Det mener økonomiminister Stephanie Lose (V), der har været en central figur i den afsluttende fase i forhandlingerne om en ny beskæftigelsesreform. Regeringen og flere af Folketingets partier præsenterede onsdag en reformaftale, hvor a-kasserne i en treårig forsøgsordning får ansvaret for jobindsatsen i fire måneder.
”Hvis man gav a-kasserne mere ansvar på nuværende tidspunkt, end det vi lægger op til med det nye forsøg, så er der en risiko for, at man sætter kommunernes refusionstrappe ud af kraft. Særligt, hvis ledige ikke kommer i job, imens de får en indsats i a-kassen. Det vil have en negativ beskæftigelseseffekt,” siger Stephanie Lose til A4 Beskæftigelse.
LÆS OGSÅ: Overblik: Her er de centrale elementer i ny beskæftigelsesreform
Økonomiministeren henviser til kommunernes refusionsmodel, der går ud på, at jo hurtigere de får ledige i job, desto mere får de refusion fra staten. Reglerne gælder også, selv om a-kasserne i 2024 overtog ansvaret for dagpengemodtageres kontaktforløb i de første tre måneder. Konkret betyder det, at en kommunes refusionssats vil blive reduceret betragteligt, hvis de overtager ledige fra a-kasserne efter tre måneder.
A-kasser til eksamen i "storskalaforsøg"
I stedet for fagbevægelsens drømmescenarie med et permanent a-kasseansvar i seks måneder, skal der etableres et nyt, treårigt a-kasseforsøg, hvor 100.000 udvalgte dagpengemodtagere får deres kontaktforløb i a-kassen i de første fire måneder. Det er ifølge aftaleteksten uvist, hvilke a-kasser der kommer til indgå i forsøget, og om det bliver i et geografisk afgrænset område.
Stephanie Lose er dog ikke i tvivl om, at forsøget er en god måde at teste a-kasserne evner af på.
”Det er rigtig klogt, at vi en gang for alle får lavet et storskalaforsøg, som giver os tilstrækkelig viden, så vi senere kan beslutte, hvordan a-kassernes rolle skal se ud i fremtiden,” siger hun.
”På den måde kan vi afklare, om det er en god idé at tildele dem et mere permanent ansvar senere. Hvis der er a-kasser, der i forsøget leverer gode resultater, kan man godt forestille sig, at de kan få mere ansvar. Det modsatte kan gøre sig gældende, hvis der er a-kasser, der ikke kan finde ud af det,” uddyber økonomiministeren.
Afviser Venstre-sejr i a-kassestrid
Ifølge A4 Beskæftigelses oplysninger har spørgsmålet om a-kassernes rolle fyldt i både den interne armlægning i regeringen og i forhandlingerne med partierne, hvor det har udgjort en af de sværeste knaster. Spørgsmålet har været et kardinalpunkt for SF, der før jul indgik en alliance med Fagbevægelsens Hovedorganisation og tre andre partier om at give a-kasserne ansvaret i seks måneder.
Men det er ikke lykkedes at overbevise en samlet regering om idéen, og de manglende indrømmelser i forhold til a-kasser og udsatte unge blev til sidst udslagsgivende for, at SF tirsdag trak sig fra forhandlingerne. Dagen før havde SF-formand Pia Olsen Dyhr og FH-formand Morten Skov Christiansen i fælles debatindlæg gjort det klart, at det ville være en kæmpe fejl, hvis man ikke gav a-kasserne noget mere ansvar.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Fakta: Nye forsøg i jobreformen
- I det nye storskalaforsøg deltager 100.000 dagpengemodtagere deltager i det nye storskalaforsøg i tre år. Deltagende a-kasser får i forsøget udvidet deres ansvar for kontaktforløbet fra tre til fire måneder
- I et andet forsøg får 25.000 dagpengemodtagere over tre år frit valg af kontaktforløb hos enten kommunen, a-kassen eller en anden aktør, herunder private leverandører og civilorganisationer, i de første fire måneder af deres ledighedsforløb
- Forsøgene ventes at blive konkretiseret og afgrænset senere i implementeringen af beskæftigelsesreformen
Kilde: Aftale om reform af beskæftigelsesindsatsen, april 2025
Ifølge kilder, A4 Beskæftigelse har talt med, var især Venstre stopklods for, at kravet ikke blev imødekommet. Stephanie Lose vil dog ikke kalde de manglende indrømmelser til SF for en sejr i forhandlingerne.
”Nej, det vil jeg ikke kalde det. Til gengæld ser jeg det som en sejr, at der nu kommer fokus på, om ledige rent faktisk kommer i job af en indsats. Det var relativt uklart, om a-kasserne lykkedes med opgaven i det tidligere a-kasseforsøg. Nu får a-kasserne en chance i et nyt storskalaforsøg, og dermed får vi noget kvalificeret viden, der kan bruges til at vurdere a-kassernes indsats,” siger hun.
Halsboe: Forsøg er udtryk for, at vi har lyttet
Ikke bare fagbevægelsen, men også brancheorganisationen Danske A-kasser, er stærkt utilfreds med, at a-kasserne ikke kunne få mere. En ny forsøgsordning er ikke tilstrækkeligt, mener Eva Obdrup, der er formand i Danske A-kasser.
Politikerne har ”forpasset en oplagt chance for at sikre en mere enkel og effektiv støtte til de ledige, der står tættest på arbejdsmarkedet”, slår a-kasseformanden fast.
LÆS OGSÅ: Regeringen misser ambition om besparelser for tre milliarder i jobreform
Trods en kras kritik fra fagbevægelsen og a-kasserne mener Ane Halsboe-Jørgensen (S), at det nye storskalaforsøg er udtryk for, at regeringen har forsøgt at imødekomme deres ønsker.
”Nu har vi lavet en reform, hvor vi får testet af, hvad det vil betyde med en måned mere. Det er en tilkendegivelse af, at vi synes, a-kasserne leverer et vigtigt bidrag,” siger Ane Halsboe-Jørgensen, der understreger, at det var på hendes "vagt", at a-kasserne sidste år fik ansvaret for forsikrede ledige i de første tre måneder.
Har det været på bordet i forhandlingerne med seks måneder til a-kasserne?
”Jeg refererer ikke fra forhandlingerne. Men jeg vil sige det sådan, at jeg er meget optaget af, at a-kassernes evner kommer i spil i vores beskæftigelsesindsats,” siger beskæftigelsesministeren.
Direkte adspurgt om der internt i regeringen har været uenighed om, hvor meget a-kasserne skulle have, svarer Ane Halsboe-Jørgensen, at hun står fuldt inde for den nye reform.
