Sårbare unge har alt for længe oplevet beskæftigelsessystemet som en karrusel, hvor de bliver kastet ud i det ene meningsløse aktiveringstilbud efter det andet, uden at de har fået det bedre eller kommet tættere på et job af den grund.
Det mener beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), der nu er klar til at træde et skridt tilbage i indsatsen til udsatte unge.
”Mange unge føler, at beskæftigelsessystemet er en aktiveringskarrusel. Hver gang, der er gået x-antal måneder, skal de ud i et nyt projekt, fordi vi har bestemt det. Det træder vi tilbage fra, og det fjerner vi,” lød det fra beskæftigelsesministeren på et pressemøde onsdag.
LÆS OGSÅ: Overblik: Her er de centrale elementer i ny beskæftigelsesreform
I den nye beskæftigelsesreform, der blev indgået onsdag, fjernes en række af de rettigheder, de unge har i dag. Det gælder for eksempel uddannelsespålægget, men også retten til gentagen aktivering og mentorstøtte fjernes.
Endelig bliver de unge omfattet af de samme regler som andre kontanthjælpsmodtagere, hvor de som udgangspunkt vil blive vurderet som jobparate. Nogle kan blive omvisiteret, hvis de har andre udfordringer end ledighed. Sker det, vil det betyde, at de kun har ret til en årlig samtale med en sagsbehandler i det kommunale beskæftigelsessystem.
Flere penge til IPS-indsats
Besparelserne på de sårbare unge - men også generelt de udsatte borgere - på blandt andet ØVO-tilbud og mentorstøtte er blevet mødt af skarp kritik fra blandt andre Dansk Socialrådgiverforening, der frygter, at flere borgere efterlades på perronen. Særligt, når de fremover kun har ret til en årlig samtale og aktivering efter behov.
”Jeg er helt enig i, at vi skal væk fra nutidens kontrol og mistillid, men vi skal ikke tilbage til fortidens passive beskæftigelsespolitik, hvor de allermest udsatte blev overladt til sig selv. Når man efterlader unge med anbringelsesbaggrund, borgere med et aktivt misbrug eller alvorligt syge mennesker på kontanthjælp uden at hjælpe dem videre, så kan deres problemer vokse sig så store, at de ender på førtidspension,” forudser socialrådgivernes forkvinde, Signe Færch.
LÆS OGSÅ: Lose: Risikabelt med mere ansvar til a-kasserne lige nu
Økonomiminister Stephanie Lose (V) erkendte på pressemødet onsdag, at besparelserne er foretaget med åbne øjne.
”Der ligger nogle valg og prioriteringer i det her. Det gør der, fordi de penge, vi finder her, er med til at muliggør, at vi kan løfte nogle andre ting,” sagde Stephanie Lose på pressemødet.
Men der sættes også penge af til at investere i ungeindsatsen, forsikrede hun og henviste til millioninvesteringer i den såkaldte IPS-indsats (Individuelt Planlagt job med Støtte). Indsatsen er målrettet unge med psykisk sygdom, der kæmper med at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
I perioden 2026-35 afsættes således årligt 100 millioner kroner og fra 2036 varigt 150 millioner kroner til at udbygge indsatsen i Ungeløftet.
Præmie skal få kommuner til at prioritere udsatte
For at undgå, at udsatte ledige overlades til sig selv, når man fjerner en række statslige krav om samtaler og aktiveringstilbud, indføres der også en jobpræmie til kommunerne, der får udsatte borgere ud i løntimer. Jobpræmien skal sikre, at kommunerne fortsat har incitament til at give dem en indsats.
”Vi har i forhandlingerne haft et stærkt fokus på, at kommunerne belønnes, hver gang de lykkes med at løfte nogle af de borgere, der er alleryderst i systemet, ind og tættere på arbejdsmarkedet. I dag har kommunerne refusionstrappen, men den giver ikke nok økonomisk gevinst for kommunerne. Med en jobpræmie får de en belønning oveni,” lød det fra radikales Samira Nawa.
Jobpræmien er på 75 millioner kroner årligt, og den skal træde i kraft i 2026, men allerede til sommer vil aftalepartierne blive præsenteret for en model for ordningen, fremgår det af reformaftalen. En del af finansieringen skal komme ved at omprioritere en jobbonus for unge uden uddannelse og beskæftigelse på 57 millioner kroner fra en tidligere aftale.
