Tirsdag i sidste uge mødtes virksomheder, civilsamfund, politikere og mange flere til et topmøde på Marienborg. Her satte de deres signatur på et nyt nationalt partnerskab, hvor de forpligter sig på at løfte indsatsen for sårbare unge, så flere af dem bliver en del af et arbejdsfællesskab.
Indtil videre omfatter det nationale partnerskab blot en hensigtserklæring, som nu skal konkretiseres og udmøntes i lokale partnerskaber.
Samarbejdsaftalen, partnerne har underskrevet, indeholder dog ingen resultatmål om, hvor mange unge der skal være i job om få år, således at man har et succeskriterium at stile efter.
LÆS OGSÅ: Marienborgmøde gav jobindsats til sårbare unge et rygstød. KL og tænketank har dog hver deres forbehold
Spørger man Jon Kvist, der er professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, er det da heller ikke nødvendigt. Jon Kvist sad med i en regeringsnedsat reformkommission, der i 2023 blandt andet anbefalede at etablere et lignende partnerskab, som de kaldte ungegarantien.
Laver man centralt fastsatte mål, risikerer man at komme ud i et top-down processtyret hierarki, som vi kender alt for godt fra beskæftigelses- og socialområdet, påpeger han.
”Det, der sker, når man begynder at sætte mål op, er, at man stirrer sig blind på at opfylde målene, i stedet for at koncentrere sig om det menneske, det handler om,” siger Jon Kvist.
Tidligere har man haft konkrete målsætninger for ungegruppen. I 2017 blev et flertal i Folketinget enige om, at andelen af 15-24-årige, der er uden job eller uddannelse, skal bringes ned til 3,5 procent i 2030. I mellemtiden er andelen dog vokset.
Artiklen fortsætter under faktaboksen
Ungeløftet
- Ungeløftet er et landsdækkende partnerskab på tværs af samfundet og er en del af en bred politisk aftale, hvor der er afsat 1,3 milliarder kroner over ti år til at løfte de unge. Målgruppen er unge op til 30 år, der hverken er i uden uddannelse eller arbejde
- Ungeløftet består af et nationalt partnerskab og lokale partnerskaber mellem virksomheder, civilsamfund, foreninger og kommuner. Aktørerne skal gå sammen i initiativer, der som formål at få flere sårbare unge i job
- Alle aktører, der vil løfte de unge, kan tilslutte sig partnerskaberne, hvis de underskriver en samarbejdsaftale
Kilde: Ungeløftet.dk
Brug for noget ekstraordinært
Jon Kvist mener, at ungeløftet og partnerskaberne er helt i tråd med det, han og Reformkommissionen foreslog. Professoren er særligt glad for, at regeringen lægger op til, at det skal være de lokale partnerskaber mellem den enkelte kommune, lokale arbejdspladser og civilsamfund, der skaber forandringerne, der skal til for, at de unge får fodfæste på arbejdsmarkedet.
”En af vores pointer i Reformkommissionen var, at nødden skal knækkes lokalt. Det varierer på tværs af kommuner, hvilke udfordringer man har med de unge, og hvilke muligheder man har lokalt for at løse de udfordringer. Vi håbede, at man ville lave nogle nationale rammer, der tog højde for de lokale forskelle, så man kan lykkes lokalt. Når jeg læser ungeløftet og det nationale partnerskab, virker det også til, at det er det, man vil. Det er rigtig positivt,” konstaterer Jon Kvist.
LÆS OGSÅ: Se hele listen: Disse 50 organisationer har tilsluttet sig ungeløftet
Skiftende regeringer har gjort det til deres prestigeprojekt at få flere af de sårbare unge i job og uddannelse, og den nuværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har ved flere lejligheder erkendt, at indsatsen indtil nu er slået fejl.
Jon Kvist, politikerne har forsøgt at gøre noget ved det her problem i årevis, men det er endnu ikke lykkedes at knække koden. Hvorfor skulle det lykkes med ungeløftet og partnerskaberne?
”Ja, det er korrekt, at man har dårlige erfaringer. Det tyder på, at der skal tages nogle ekstraordinære greb. Det forsøger man at gøre ved, at det offentlige indgår i partnerskaber med aktører fra erhvervslivet og civilsamfundet. Man får nogle meget større muskler på banen, som det offentlige tilbud ikke har,” siger han.
Lysten ødelægges ved administrativt bøvl
Hvad skal til for, at ungeløftet og partnerskaberne bliver en succes?
”Jeg tror, man har fat i det rigtige. Med det nye initiativ giver man området et spotlight i en arena, hvor der allerede nu indgår nogle alliancer og modeller, som man kan lade sig inspirere af. Jeg ser ingen faresignaler ved, at noget går tabt, ved at man nu forsøger sig med det her,” siger Jon Kvist og fortsætter:
”Men det er vigtigt, at det ikke bliver administrativt bøvlet at implementere ungeløftet og partnerskaberne. Hvis man har for meget administrativt bøvl, risikerer man at få ødelagt lysten til at være med. Det er nok det, man skal passe på med, så man ikke overregulerer.”
LÆS OGSÅ: Unge havner på førtidspension som aldrig før: Nu sætter to jobcenterchefer ord på, hvad de har erfaret i mødet med sårbare unge
Når flere aktører skal tage del i indsatsen, er der så ikke en fare for, at indsatsen falder ned mellem to stole?
”Ikke umiddelbart. Kommunerne kommer stadig til at få hånd i hanke med de unge, og de vil fortsat indgå i deres sagsbunker. Men det får nok den betydning, at kommunerne i højere grad bliver aflastet.”
Hvad ser du mest frem til at følge med ungeløftet og partnerskaberne?
”Jeg ser frem til at følge med i, hvordan det bliver rullet ud i hele landet i den kommende tid. Da vi talte med aktørerne i forbindelse med Reformkommissionens arbejde, oplevede vi, at mange havde en stor lyst til at give et bidrag i indsatsen med de unge. Nu har de fået Christiansborgs stempel på, at det er en rigtig god idé, og dermed har man fjernet den usikkerhed, der måske har været ved at indgå i partnerskaber med andre aktører,” fastslår Jon Kvist.
Virksomheder som McDonald’s, Lidl og ISS har allerede tilsluttet sig det nationale partnerskab, og blandt civilsamfundsorganisationer gælder det blandt andet Dansk Ungdoms Fællesråd, Dansk Idrætsforbund og Headspace, der har tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen som drivkraft.
