En lille håndfuld kommuner skal sammen med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star) afdække, hvordan forskellige afdelinger i kommunerne kan blive bedre til at dele oplysninger om borgerne imellem sig.
Det fremgår af et notat om regeringens udspil til en beskæftigelsesreform.
Regeringen lægger op til, at styrelsen skal gennemføre workshops med deltagelse af 3-5 kommuner, og formålet er at belyse, hvilke barrierer kommunernes afdelinger oplever i forhold til at dele personoplysninger med hinanden.
LÆS OGSÅ: 15.000 forløb i en periode på tre år: Her er regeringens fritvalgsordning til dagpengemodtagere
Deling af borgernes oplysninger er vitalt for, at de tværgående indsatser for borgerne bliver så effektfulde som muligt. Især når det drejer sig om udsatte borgere, som er tilknyttet både en beskæftigelsesafdeling og en social- og sundhedsafdeling.
”En ny beskæftigelsesreform skal sikre bedre sammenhæng i indsatsen for de mest udsatte borgere. Det kræver bl.a. bedre koordination af indsatsen på tværs af velfærdsområder. Erfaringen er dog, at kommunerne kan være i tvivl om, hvornår og hvordan de må dele oplysninger om borgeren på tværs af velfærdsområder. Det kan spænde ben for koordineringen og sammenhængen i en ny og friere organisering af beskæftigelsesindsatsen,” står der i regeringsnotatet om en ny beskæftigelsesreform.
LÆS OGSÅ: Regeringsordfører er "rædselsslagen" for forslag til jobreform i lækket notat
Star og de udvalgte kommuner får et år til arbejdet, og resultaterne skal bruges til at udarbejde vejledningsmateriale til kommunerne. Materialet kan for eksempel tydeliggøre, hvornår der er hjemmel i lovgivningen til at dele data mellem forvaltninger, og hvornår der skal indhentes samtykke fra borgerne.
Relevante aktører som Kommunernes Landsforening (KL), Ankestyrelsen og en række ministerier vil også blive inddraget i arbejdet, står der i regeringens notat. Det fremgår dog ikke af notatet, hvilke kommuner der bliver udpeget til at deltage i afdækningen.
I Randers Kommune har man allerede foretaget en undersøgelse af, hvad der kan spænde ben for datadeling mellem kommunale afdelinger. Her har man fundet ud af, at medarbejdere kan blive usikre, når de skal arbejde på tværs af forvaltninger, og at den usikkerhed kan blive en hæmsko for den tværfaglige indsats over for udsatte borgere. Forskellige it-systemer begrænser ligeledes deling af data, viser undersøgelsen fra Randers Kommune, fremgår det af regeringsnotatet.
Byråd tvinges til at have beskæftigelsesfokus
Regeringens reformudspil lægger generelt op til en langt større frisættelse af beskæftigelsesområdet samt langt færre krav til borgere længere fra arbejdsmarkedet. Men bekymringen hos flere aktører er, at man risikerer at glemme de svageste ledige i den forbindelse.
For at sikre, at beskæftigelsesområdet og indsatsen til de udsatte ledige fortsat er på dagsordenen hos byrådspolitikerne, særligt når kravet til at have et jobcenter afskaffes, vil regeringen pålægge kommunerne, at beskæftigelsesindsatsen skal forankres i mindst et udvalg i kommunerne i en midlertidig periode.
LÆS OGSÅ: Debat: Får vi i fremtiden en aktiv eller en passiv beskæftigelsesindsats?
Kommunerne behøver dog ikke at etablere et selvstændigt beskæftigelsesudvalg, og de må gerne lægge området ind i et fælles udvalg med for eksempel social-, sundheds- eller erhvervsområdet.
”Forslaget skal sikre, at beskæftigelsesindsatsen holdes samlet, således at det understøttes, at kommunalbestyrelserne har diskussioner om beskæftigelsesindsatsen som en helhed. Dette skal samtidig understøtte, at ansvaret for og diskussionerne om implementeringen for en forventet reform, foregår i det samme udvalg”, står der i regeringsnotatet.
Kommunerne har allerede i dag tværgående udvalg, men der er i dag ikke krav til dem om at have et beskæftigelsesudvalg. Det bliver der i en overgangsperiode, som kommer til at løbe fra 1. januar 2026 til 1. januar 2030. Derefter vil kravet ophøre, fremgår det af notatet.
De politiske forhandlinger om en beskæftigelsesreform fortsætter i næste uge.
