Regeringen foreslår massive besparelser på indsatsen til de svageste ledige, mens uddannelsesindsatsen til de nyledige og mere ressourcestærke fastholdes, som den er i dag.
Det fremgår af et 115 siders langt notat fra Beskæftigelsesministeriet, der går i dybden med regeringens forslag til en beskæftigelsesreform.
Dansk Socialrådgiverforening og Rådet for Socialt Udsatte har tidligere været bekymret over udsigten til milliardbesparelser på indsatsen til de ressourcesvage ledige, men nu melder Karin Liltorp, Moderaternes beskæftigelsesordfører, sig helt opsigtsvækkende også i koret af kritikere.
Hun vil ikke kommentere det lækkede notat, A4 Beskæftigelse er kommet i besiddelse af, men hun er stærkt bekymret over, at de svage risikerer at holde for i bestræbelserne på at spare tre milliarder kroner på jobcenterområdet.
”Det er rigtig godt, vi får fjernet en masse regler. Men jeg er stadig rædselsslagen over, at det risikerer at gå ud over de svageste i samfundet. Det bekymrer mig dybt,” siger hun.
LÆS OGSÅ: Regeringen dropper endegyldigt besparelser for 500 millioner på lediges uddannelsesrettigheder
Konkret foreslår regeringen, at der skal spares 800 millioner kroner på de såkaldte ØVO-tilbud (øvrig vejledning og opkvalificering), der tæller alt fra jobsøgningskurser til livsmestringsforløb, samt på mentorstøtte og drift af jobcentrene, fremgår det af notatet.
Særligt de mere ressourcesvage ledige nyder i dag stor gavn af ØVO-tilbud og mentorstøtte, idet de ofte har komplekse udfordringer, som gør, at de har svært ved at få foden inden for på arbejdsmarkedet. ØVO-tilbud, mentorstøtte og drift af jobcentrene udgør i dag cirka 80 procent af de samlede udgifter til den aktive beskæftigelsesindsats.
Artiklen fortsætter under tabellen
Foto: Notat, regeringen, februar 2025
"Indsats reduceres til det minimale"
Mens regeringen vil spare på indsatsen til de mere sårbare ledige, fastholder den de lediges uddannelsesrettigheder. Det betyder, at regeringen friholder lediges ret til seks ugers jobrettet uddannelse for besparelser. Ekspertgruppen, der præsenterede anbefalinger til reform i sommeren 2024, foreslog ellers, at ledige først skulle have ret til jobrettet uddannelse efter 26 uger i stedet for de nuværende fem uger.
LÆS OGSÅ: Socialrådgivernes forkvinde har læst regeringens bud på en jobreform. Nu frygter hun en tilbagevenden til dårligere tider
Det nye notat viser også, at kommunerne får større frihed til at tilrettelægge indsatsen til borgere længere væk fra arbejdsmarkedet. Fremover skal der kun være krav om, at de skal deltage i én samtale i løbet af de første seks måneder. Regeringen vil også udvide og fremrykke den såkaldte afklaringsret, der blev vedtaget i forbindelse med kontanthjælpsaftalen fra oktober 2023, så borgere længere fra arbejdsmarkedet får ret til en årlig afklaring efter et år i beskæftigelsessystemet.
”Fremrykkelse og udvidelse af afklaringen skal understøtte, at der tages hånd om borgere længere fra arbejdsmarkedet, så ingen borgere overlades til sig selv og går unødigt passive i længere perioder. En årlig afklaring understøtter et fokus på retssikkerhed, idet kommunen mindst én gang om året skal vurdere, om borgerens sag er i tilstrækkelig fremdrift, når krav til indsats og samtaler reduceres til det minimale,” står der i det 115 siders regeringsnotat.
Vil kæmpe videre
Karin Liltorp er bekymret for, om borgere, der har brug for ekstra støtte i at komme i arbejde, kommer til at sejle deres egen sø i fremtidens beskæftigelsesindsats.
”Jeg er bange for, at vi ikke har nok fokus på at sætte noget andet i stedet for til denne gruppe af ledige, når vi frisætter kommunerne. Nu vil jeg kæmpe for, at vi ikke glemmer de svage,” siger Moderaternes beskæftigelsesordfører.
A4 Beskæftigelse har forsøgt at få en kommentar til notatet fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Men hun har ikke lyst til at kommentere, så længe forhandlingerne med partierne er i gang, oplyser Beskæftigelsesministeriet.
Forhandlinger om en beskæftigelsesreform ventes at fortsætte i denne uge.
Tabellen viser den samlede økonomi i regeringens forslag til beskæftigelsesreform. Foto: Notat, regeringen, februar 2025
