I ly af statsminister Mette Frederiksens (S) udmeldinger om arbejdskraft som politisk valuta, samlebåndsmentalitet og opgør med en stigende pensionsalder har socialdemokratiske partisoldater og folk med rødder i fagbevægelsen begået et kampskrift, der i den grad udfordrer virksomhedernes behov for mere arbejdskraft.
Hovedbudskabet i bogen 'Om mangel på arbejdskraft' er, at man ikke bør se virksomhedernes udfordringer med at rekruttere medarbejdere som et generelt samfundsproblem. Tværtimod kan det også være en god ting, at virksomhederne bøvler med at finde de ansatte, de trænger. Det mener den socialdemokratiske beskæftigelsesordfører, Jens Joel, der er medforfatter til bogen.
”Det, at vi har knaphed på arbejdskraft, er naturligt i en højkonjunktur og jo faktisk med vilje. Det er en gevinst, og det er udtryk for, at Socialdemokratiets krisepolitik har virket,” siger Jens Joel og uddyber:
”Når der er gang i økonomien, beskæftigelsen og knaphed på arbejdskraft, kan vi se, at virksomhederne søger efter medarbejdere lidt bredere. Det er grundlæggende godt for lønmodtagere og borgere fra kanten af arbejdsmarkedet, der dermed får en chance på arbejdsmarkedet. Men det er også godt for samfundet. Her tænker jeg på de langtidsledige, som vi har fået færre af, og kvinder med anden etnisk baggrund, der er kommet i arbejde. Vi er nu i en situation, hvor flere oplever tryghed på jobbet. Skulle man alligevel miste det, er det relativt nemt at finde et nyt. Det er måske også blevet nemmere at forhandle sig til bedre løn- og arbejdsvilkår.”
Upræcise arbejdsgivere
Kampskriftet har ikke overraskende skabt røre i arbejdsgiverkredse. Direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen mener, at bogens konklusioner er lige så tossede, som hvis man påstod, at jorden ikke var rund, men flad.
Forfatterne til bogen 'Om mangel på arbejdskraft'
Frederik Lasserre, faglig chef i Socialdemokratiet
Bjarke Dahl Mogensen, politisk chef i Socialdemokratiet
Frederik I. Pedersen, cheføkonom i fagforbundet 3F
Jens Joel, MF, beskæftigelsesordfører i Socialdemokratiet
Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Gustav Elias Dahl, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Emilie Damm Klarskov, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Frederik Vad, MF, udlændinge- og integrationsordfører i Socialdemokratiet
I 2018 var Brian Mikkelsen ude og advare om, at velfærdssamfundet ville bryde sammen, hvis ikke der blev lavet arbejdsudbudsreformer, der kunne gøre det nemmere for virksomhederne at tiltrække flere udenlandske arbejdstagere. Siden dengang er 270.000 flere personer kommet ud på arbejdsmarkedet, og beskæftigelsestallene har for længst rundet tre millioner.
DA: Vi ønsker nok arbejdskraft, ikke billig
I sidste ende handler det om politiske prioriteringer, når man vil gøre noget til store samfundsproblemer eller ej. Det mener Anders Borup Christensen, cheføkonom i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
I den forbindelse lægger cheføkonomen da heller ikke skjul på, at han ikke deler Jens Joels opfattelse. Virksomhedernes udfordringer med at rekruttere medarbejdere er et af de absolut vigtigste samfundsproblemer, politikerne bør bruge det meste af deres vågne timer på at få løst, mener Anders Borup Christensen.
”Hvis man har ambitioner om at komme i mål med den grønne omstilling, sikre tilstrækkelig arbejdskraft til den offentlige velfærd og sikre erhvervslivet nogle gode vækstvilkår, så de kan vokse sig store inden for landets grænser, så er mangel på arbejdskraft et samfundsproblem,” siger han.
Cheføkonomen køber heller ikke den myte, der ifølge ham eksisterer, om at arbejdsgivernes efterspørgsel efter arbejdskraft i virkeligheden handler om at få en så billig en af slagsen.
”Det har aldrig handlet om, at vi mangler billig arbejdskraft. Nej, vi ønsker nok arbejdskraft,” siger Anders Borup Christensen.
Højere løn er en løsning - men det har konsekvenser
I et opsigtsvækkende interview med Berlingske, har økonomiprofessor fra Aarhus Universitet, Michael Svarer, udtalt, at mange af virksomhedernes rekrutteringskvaler kunne løses ved at hæve lønningerne. Anders Borup Christensen anerkender, at en af løsningerne på mangel på arbejdskraft er at betale mere i løn.
”Men der er jeg så bare nødt til at sige, at virksomhederne er ude og konkurrere om arbejdskraften hver dag. De giver allerede en højere løn. Vores seneste lønstatistik viser, at lønnen på DA-området er steget med 6,4 procent i andet kvartal i år. Så lønnen er steget, og lønnen er kommet op,” siger han.
Hvis man følger den logik, er lønniveauet så højt nok, når virksomheder stadig står over mangler arbejdskraft?
”Det er svært for mig at svare på. Det, der ville ske, hvis man hævede lønnen voldsomt, det er, at virksomhederne ville holde op med at efterspørge arbejdskraft. Varerne og tjenesterne ville blive dyrere, og så ville forbrugerne begynde at efterspørge færre ting. Det ville betyde faldende beskæftigelse, og så ville behovet for arbejdskraft selvsagt også falde. Men er det det, vi som samfund ønsker? Det ville heller ikke forbedre lønmodtagernes realløn. For det kan godt være lønningerne ville stige, men det ville priserne også,” understreger Anders Borup Christensen.
Cheføkonomen hilser debatten om arbejdskraft velkommen, og den socialdemokratiske debatbog er et fint grundlag at diskutere ud fra.
”Det er udmærket at have en debat om problemerne i vores samfund, og hvilke udfordringer vi hver især ser. Jeg håber da, at den her regering, Socialdemokratiet er en del af, vil holde fast i den kurs, de har lagt i regeringsgrundlaget, om at øge arbejdsudbuddet. De mangler fortsat nogle reformer for at indfri de målsætninger, de har sat.”
Eksemplet med Brian Mikkelsen er udtryk for, at arbejdsgiver- og brancheorganisationerne ikke altid er særligt præcise, når de skriger på mere arbejdskraft, mener Jens Joel.
”Mit budskab til erhvervslivet er, at vi er nødt til at være mere præcise om, hvor der mangler arbejdskraft, og hvilken arbejdskraft der mangler. Samtidig er vi også nødt til at være mere præcise i vores politiske svar. Som sagt mener vi ikke, at mangel på arbejdskraft er et generelt samfundsproblem. Men det kan godt være et problem i visse brancher, som vi som samfund bliver nødt til at løse,” siger han.
Politisk opgave at skaffe hænder til grøn omstilling
Den socialdemokratiske beskæftigelsesordfører nævner den grønne omstilling og social- og sundhedssektoren, som områder man politisk bør vedblive med at have fokus på.
”Det er en politisk opgave at sikre arbejdskraft til den grønne omstilling, fordi vi politisk har sagt, at klimatilpasningerne skal gå hurtigere. Her er det ikke markedet, der dikterer det, men det er os politikere, der skal sikre, at vi har den arbejdskraft, der er behov for til at løse den opgave. Vi har brug for at sikre flere faglærte til vores produktions- og industrivirksomheder, der laver de grønne løsninger.”
”Samtidig kommer vi også i fremtiden til at mangle sosu-ansatte, fordi der bliver flere ældre. Her er vi nødt til at lave nogle politiske beslutninger, der sikrer, at vi har de medarbejdere, der er brug for. Vi skal uddanne flere sosu’er, og vi skal gøre det mere attraktivt at arbejde i social- og sundhedssektoren. Det var også derfor, vi lavede et lønløft,” siger Jens Joel.
LÆS OGSÅ: Virksomheder skriger på arbejdskraft, men stadig flere vil nødigt ansætte ledige og engelsktalende medarbejdere
Ifølge økonomiprofessor Michael Svarer er mangel på arbejdskraft i sidste ende et politisk spørgsmål. Virksomhedernes hyr med at finde medarbejdere truer hverken den danske velfærd eller konkurrenceevne for nuværende, har han udtalt i et interview med Berlingske.
Udenlandsk arbejdskraft løfter dansk økonomi
Forleden viste en økonomisk redegørelse fra regeringen, at de rekordhøje beskæftigelsestal og fremgang i økonomien i særdeleshed skyldes tilgangen af udenlandsk arbejdskraft. Aktuelt er der næsten 400.000 udenlandske lønmodtagere i Danmark, hvilket er en fordobling siden 2015.
Jens Joel medgiver, at politiske reformer, hvor man har gjort det nemmere for danske virksomheder at rekruttere i udlandet, har skabt et solidt fundament for den høje beskæftigelse. Men det skyldes også en generel, høj efterspørgsel efter medarbejdere i takt med det økonomiske opsving, mener han.
Og når alt kommer alt, vil beskæftigelsesordføreren da også hellere prioritere at få flere seniorer og unge uden job og uddannelse ud på arbejdsmarkedet, frem for at justere beløbsgrænser, der kan få flere udlændinge til Danmark.
SVM-regeringen har som ambition at øge arbejdsudbuddet med 45.000 personer inden i 2030, fremgår det af regeringsgrundlaget.
