A4 Beskæftigelse
Køb abonnement

Ledighed blandt dimittender falder markant - nye regler kan spille en rolle

Nyhed|
10. marts 2025 kl. 6.00
Der er ikke helt uden betydning, hvilken uddannelse man tager, hvis man vil i job lige efter endt studietid, viser ny analyse, der bl.a. dykker ned i dimittendledighed (genrefoto). | Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dimittendledighed er den laveste i mere end ti år, og både regelændringer og konjunkturer kan forklare udviklingen, fremgår det af ny analyse.

I 12 år har andelen af dimittendledige ikke været lavere.

Det viser en ny analyse fra Beskæftigelsesministeriet, der har dykket ned i udviklingen for studerende, der netop har afsluttet studiet og skal i beskæftigelse.

I december 2024 udgjorde dimittendledige cirka 20 procent af alle dagpengemodtagere, hvilket er lavere end i perioden 2020-23, hvor hver fjerde dagpengemodtager var dimittend. Både andelen og antallet af dimittendledige er dog fortsat højere end i 2008. I dag er der omkring 15.000 fuldtidsdimittendledige, viser analysen.

”Der kan være mange årsager til, at dimittendledigheden er faldet. Antallet af dimittender følger generelt konjunktursituationen på arbejdsmarkedet. Derudover er det et område, hvor der har været en del regelændringer, som har haft til formål at nedbringe antallet af dimittendledige. Senest i maj 2023 blev dimittendsatsen sat ned efter tre måneder og dagpengeperioden forkortet til et år. Dertil har der også været forskellige uddannelsespolitiske tiltag,” står der i analysen.

Mellemlange uddannelser skiller sig ud

Der er dog ikke helt uden betydning, hvilken uddannelse man tager, hvis man vil i job lige efter endt studietid. Det er i høj grad dimittender fra mellemlange og lange videregående uddannelser, der er ledige efter endt uddannelse, hvor cirka halvdelen af alle står uden job, når den sidste eksamen er overstået. For dimittender fra erhvervsfaglige uddannelser er det kun 15 procent, der gør det.

LÆS OGSÅ: Professor foreslog drastiske ændringer i ungeindsatsen. Nu giver han sit bud på, hvordan regeringens storstilede plan for sårbare unge bliver en succes

Når man ser på, hvem der er stadig er ledig efter tre måneder på dagpenge, er det især dimittender fra mellemlange videregående uddannelser, der skiller sig ud. 32 procent af dimittender fra denne gruppe har nemlig ikke fundet arbejde efter tre måneder, mens det gør sig gældende for 40-50 procent for dimittendledige fra øvrige uddannelser.

Nye regler 

1. maj 2023 blev dagpengeperioden for dimittender forkortet fra to til et år, og samtidig blev ydelsen sænket for dimittendledige uden forsørgerpligt efter tre måneder på dagpenge. Ifølge analysen er der tegn på, at de nye regler kan have påvirket beskæftigelsen for dimittender.

Der er nemlig en højere afgang til beskæftigelse for dimittendledige i 2023 end i 2022. Og afgangen er højere fra omkring fire måneder, efter at de er startet på dimittenddagpenge, fremgår det af analysen.

”Det tyder således på, at de dimittendledige hurtigere afgår til beskæftigelse efter de nye regler. Der kan dog være konjunkturmæssige forskelle, der ikke er taget højde for i den deskriptive analyse, og som gør, at dimittendledige har et anderledes afgangsmønster mellem 2022 og 2023, uafhængigt af reglerne,” skriver Beskæftigelsesministeriet.

Analysen viser også, at stadig flere studerende melder sig ind i en a-kasse, efter at det blev gratis for dem at være medlem i 2009. 

Mere fra A4 Beskæftigelse

GDPR