Det er flere år siden, at den tidligere topprofil i Venstre Claus Hjort Frederiksen senest udtalte sig offentligt om beskæftigelsespolitik.
Men nu har anbefalinger fra regeringens ekspertgruppe på området fået den tidligere beskæftigelsesminister til at stemple ind i debatten om jobindsatsens fremtid. Og han har en klar advarsel med i ærmet til regeringen og Folketingets partier, der til efteråret skal forhandle om en ny beskæftigelsesreform.
For selv om Claus Hjort Frederiksen synes, at det kan være fint med mindre bureaukrati og kontrol i beskæftigelsessystemet, som ekspertgruppen foreslår, så advarer han samtidig politikerne imod at glemme de svageste ledige i processen.
“Risikoen er, at hvis nogle af de svageste ledige ikke får en fuld indsats, så kan man tabe dem på gulvet. Man skal huske på, at dem man først og fremmest skal gøre en indsats for, er de svage ledige. Dem, som ikke selv magter at videreuddanne sig, eller på andre måder formår at få kvalifikationer til et job,” siger Claus Hjort Frederiksen.
Det var en meget stor gevinst, man opnåede dengang, hvor man ikke længere skulle have et førsteklasses- og et andenklassessystem
Claus Hjort Frederiksen om reformen fra 2006, hvor man etablerede jobcentrene
De svageste ledige var også i fokus, da Claus Hjort Frederiksen som beskæftigelsesminister oprettede jobcentrene som et led i kommunalreformen i 2006.
Netop derfor kan han godt blive nervøs for ekspertgruppens forslag om at give kommunerne carte blanche til at lukke jobcentrene. Han mener nemlig, at jobcentersystemet er den bedste garant for, at alle ledige får en god og jobrettet indsats, uanset om man er tæt på det næste job, eller man står længere væk fra arbejdsmarkedet.
“Reformen løste det problem, at man ikke længere havde to systemer: et for kontanthjælpsmodtagerne og et for de forsikrede ledige. Det var en meget stor gevinst, man opnåede dengang, hvor man ikke længere skulle have et førsteklasses- og et andenklassessystem,” uddyber Claus Hjort Frederiksen.
Jobcentrets historie
2001: VK-regeringen træder til og Claus Hjort Frederiksen bliver beskæftigelsesminister med en ambition om at opbygge et kommunalt “alt-i-et-beskæftigelseshus”
2006: Som et led i kommunalreformen bliver jobcentrene oprettet. Til at starte med har størstedelen af jobcentrene både statslig og kommunal ledelse
2009: Et flertal i Folketinget vedtager en aftale om et enstrenget, kommunalt beskæftigelsessystem, og kommunerne overtager de statslige dele af jobcentrene
2011-2014: SRSF-regeringen træder til og indfører en lang række reformer på beskæftigelsesområdet - blandt andet en kontanthjælpsreform, der introducerer målgrupperne "jobparat" og "aktivitetsparat", ligesom jobafklarings- og ressourceforløbene bliver indført med førtidspensionsreformen
2024: A-kasserne overtager ansvaret for de forsikrede ledige i de første tre måneder af deres ledighedsperiode
2024: En ekspertgruppe, udpeget af SVM-regeringen, fremlægger anbefalinger til en gennemgribende reform af beskæftigelsesindsatsen. Ekspertgruppen foreslår blandt andet, at man afskaffer kravet om, at kommunerne skal have et jobcenter
Ingen prestige i at hjælpe folk i job
Dermed skulle det være slut med tidligere tiders a- og b-hold i beskæftigelsessystemet, hvor man som forsikret ledig kunne se frem til en bedre behandling fra det offentlige, end man kunne som kontanthjælpsmodtager.
Før havde man som forsikret ledig skullet henvende sig i den statslige arbejdsformidling, imens de ikke-forsikrede ledige var et ansvar for kommunernes socialforvaltninger.
Men efter kommunalreformen fik de nye, større kommuner til opgave selv at løfte ansvaret for alle ledige. Det skulle skabes en “enstrenget indsats,” hvor alle skulle mødes med en jobrettet beskæftigelsesindsats.
Og netop den jobrettede indsats var noget, der lå Claus Hjort Frederiksen meget på sinde. Forinden havde socialrådgiverne ifølge ham nemlig haft et for stort fokus på at løse alle mulige andre problemer for borgerne, men nu skulle det først og fremmest handle om at få dem hurtigt i arbejde.
Særligt de svageste ledige skulle have en øget jobindsats, var ræsonnementet.
LÆS OGSÅ: Ekspertgruppe: Derfor foreslår vi ikke konkrete modeller for nyt vidundermiddel i jobindsatsen
Men det var ikke en tilgang, Claus Hjort Frederiksen oplevede at få fuld opbakning til fra kommunerne, der efter hans opfattelse ikke lagde meget prestige i at være dygtige til at sende ledige i beskæftigelse.
“Der var mere prestige i at bygge daginstitutioner, skoler og så videre. Derfor var der en meget ujævn indsats over for de ledige dengang,” siger Claus Hjort Frederiksen.
Selv om der stadig er kommunale forskelle i kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen, så oplever han, at kommunerne generelt - efter jobcentrenes indførelse - har skiftet kurs og er blevet dygtigere til at få folk i arbejde.
Artiklen fortsætter under billedet
Claus Hjort Frederiksen var beskæftigelsesminister fra 2001 til 2009. Sidenhen blev han også finansminister og forsvarsminister. Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix
Meningsløs aktivering og pipfugle-kurser
Der er imidlertid delte meninger om, hvorvidt Claus Hjort Frederiksens indsats som beskæftigelsesminister øgede kvaliteten i kommunernes beskæftigelsesindsats.
Flere mener, at hans beskæftigelsespolitik med tiden lagde kimen til alverdens meningsløse aktiveringer og kurser, hvor man ikke løste de sociale problemer, som borgerne reelt kæmpede med.
Det var også Mette Frederiksens (S) holdning, da hun tiltrådte som beskæftigelsesminister i SRSF-regeringen i 2011.
Selvfølgelig er der noget musik i at ændre en striks regulering
Claus Hjort Frederiksen om ekspertgruppens anbefalinger, der lægger op til afbureaukratisere jobindsatsen
Det var tid til at tage et opgør med den meningsløse aktivering efter eksempler på ledige, der blev sat til at bygge spaghetti-tårne under Lillebæltsbroen eller blev sendt på pipfuglekurser, hvor de skulle finde deres indre fugl.
Som en konsekvens indførte Mette Frederiksen blandt andet ressource- og jobafklaringsforløbene med det formål at skabe en mere helhedsorienteret indsats, hvor man først skulle afklare, hvilke problemer borgerne skulle have løst, før de kunne komme i beskæftigelse.
Det var dog forløb, der siden hen blev kritiseret for at have en nærmest ikke-eksisterende effekt på beskæftigelsen, og som SVM-regeringens ekspertgruppe da også har anbefalet, at man afskaffer.
Erkender behov for oprydning
Andre ministre har også forsøgt sig med masser af reformer og justeringer af Claus Hjort Frederiksens beskæftigelsespolitik.
Over årene har det ført til, at den danske beskæftigelsespolitik, der også er verdens dyreste, fylder over 33.000 siders lovgivning.
LÆS OGSÅ: Trods sengepraktikker og kaskade af skandaler: Topforsker advarer om at lukke ressourceforløb
Claus Hjort Frederiksen kan da også godt forstå behovet for at rydde op i den ophobning af regler og krav, som ekspertgruppen har foreslået
“Selvfølgelig er der noget musik i at ændre en striks regulering,” konstaterer han og understreger, at bureaukrati ikke kun er omfattende på beskæftigelsesområdet.
“Det er ikke specielt kun for jobcenterområdet. På alle mulige andre områder er der også opstillet kontrolsystemer. Der er god grund til at gøre op med det, for det er jo drevet for vidt,” siger Claus Hjort Frederiksen.
Artiklen fortsætter under billedet
Claus Hjort Frederiksen var den politiske ophavsmand bag jobcentrene. Foto: Morten Juhl/Ritzau Scanpix
Brug højkonjunktur på at få de sidste med
Selv om politikerne på Christiansborg til efteråret ventes at skulle sætte sig til forhandlingsbordet og lægge arm om en større beskæftigelsesreform, så skal de også huske de aktuelle udfordringer på beskæftigelsesområdet, mener Claus Hjort Frederiksen.
Beskæftigelsen har slået rekord, og for første gang nogensinde er over tre millioner lønmodtagere i Danmark i arbejde. Men virksomhederne skriger fortsat på arbejdskraft, og det er noget, politikerne bør tage hånd om nu og her, mener han.
De bør bruge højkonjunkturen til at få de sidste ledige med ind på arbejdsmarkedet, lyder opfordringen.
“Når vi er i en brændende højkonjunktur, som vi er i øjeblikket, hvor der er en skrigende mangel på arbejdskraft, så skal beskæftigelsesmedarbejderne have fokus på at få de her mennesker hurtigt ud af beskæftigelsessystemet,” siger den nu 76-årige eks-beskæftigelsesminister.
