Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vidste godt, at den nye arbejdspligt, der er tiltænkt indvandrere, også ville ramme adopterede danskere. Den viden havde ministeren tilbage i december 2024, hvor arbejdspligten blev stemt igennem i Folketinget.
Det fortæller hun til DR.
”I virkeligheden er loven tilbage fra 2018 og gælder alle, der er født i udlandet og rejst til Danmark, efter de er blevet født. Så det har jeg for så vidt vidst hele vejen,” siger Ane Halsboe-Jørgensen til DR og fortæller, at der i forhandlingerne om arbejdspligten ikke var et særskilt fokus på adopterede.
Med loven fra 2018, som ministeren henviser til, blev adopterede sidestillet med indvandrere, når det gjaldt velfærdsydelser, og den sidestilling har fulgt med i arbejdspligten.
Ministeren påtager sig samtidig det fulde ansvar for, at adopterede ikke blev drøftet under de politiske forhandlinger, fortæller hun til DR.
Ane Halsboe-Jørgensens indrømmelse kommer, efter at hun i flere uger har været i politisk stormvejr om sagen.
Men efter personlige beretninger fra adopterede og pårørende besluttede ministeren i sidste uge, at adopterede alligevel ikke skal sendes i arbejdspligt, hvor der er pligt om et ugentligt arbejdskrav på 37 timer, og hvor dele af indsatsen består af en nytteindsats.
LÆS OGSÅ: Gevinster ved regeringens arbejdspligt står ikke mål med prisen: Dyrt, bureaukratisk og stort set ingen jobeffekt
Der var ellers lagt op til, at adopterede på linje med ikke-vestlige indvandrere, der er kommet til Danmark efter 1968, og som ikke lever op til et beskæftigelseskrav, fra 1. juli skulle ned på en mindstesats i kontanthjælpssystemet og blive pålagt arbejdspligten.
Fredag i sidste uge kunne A4 Beskæftigelse fortælle, at flere kommuner allerede sidste efterår, mens lovbehandlingen af arbejdspligten var i fuld gang, gjorde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering opmærksom på situationen for adopterede.
