HVER ENESTE UGE bliver jeg kontaktet af VVS’ere, der er bekymrede, fordi de har været udsat for asbeststøv. Det er i sig selv et problem, men ikke mindst den mangelfulde registrering efter at have været udsat for asbest er uacceptabel for medlemmerne i Blik- og Rørarbejderforbundet.
Vi kan og må ikke lukke øjnene for, at det kan have enorme konsekvenser for den enkelte lønmodtager, hvis de udsættes for asbeststøv og senere bliver alvorligt syge. Eller i værste tilfælde dør. Alene af den grund at de har passet deres arbejde. Derfor skal medarbejderne have adgang til den rette dokumentation, hvis de skulle blive syge forårsaget af deres arbejde. I dag er det et EU-lovkrav – men det bliver ikke fulgt til dørs af den praksis, vi har i Danmark.
LÆS OGSÅ: Nye asbestregler giver hastværk og kvaler om sikkerhed
Senest ser vi problematikken foldet ud i den nuværende mediedækning, hvor Arbejdstilsynet tilsyneladende kun har modtaget 15 helbredsundersøgelser i hele 2024, på trods af at asbestbekendtgørelsen giver ansatte, der skal i gang med et større asbestarbejde, ret til en undersøgelse forud for arbejdet med de potentielt livsfarlige asbestfibre. 15 helbredsundersøgelser på ét år. Virkeligheden er – og burde derfor også være – nærmere 15 om ugen.
Den nye asbestlov siden årsskiftet har heldigvis skærpet reglerne for nedrivning og fjernelse af asbestholdige materialer. Det er rigtig godt, og vi er i fuld gang med at implementere loven, men vi må ikke stoppe her.
DERFOR FORESLÅR VI at indføre et nationalt online register, hvor arbejdsgiverne kan registrere, hver eneste gang deres ansatte bliver udsat for asbeststøv. Allerede i dag er det et lovkrav, at arbejdsgivere skal registrere, når medarbejdere er blevet udsat for asbeststøv via en såkaldt asbestprotokol. Protokollerne skal fungere som dokumentation i erhvervssygdomssager, hvis udsættelsen på et senere tidspunkt fører til en asbestsygdom. I dag laves protokollerne ofte i hånden med kuglepen og papir, og det er direkte skørt, at VVS’erne skal gemme protokollerne fysisk. Det hører fortiden til, og det øger risikoen for manglende dokumentation senere i livet. Derudover er det min erfaring, at asbestprotokollerne ofte går tabt ved konkurser. Det stiller den enkelte håndværker i en helt absurd, dårlig og unfair situation, og ikke mindst familierne ved eventuelle erstatningssager.
LÆS OGSÅ: Overblik: Sådan er lovforslaget til asbest-autorisation skruet sammen
Det er Arbejdstilsynets forventning, at der i fremtiden vil være færre asbestrelaterede arbejdsskadesager. Men med de mængder af asbest, der stadig findes i danske bygninger, så tror jeg ikke, at vi slipper for arbejdsbetingede asbestsager lige foreløbig. Derfor er protokollerne stadig et vigtigt redskab.
Vores forslag bliver tilmed ikke ringere af, at et sådant nationalt online register vil medføre, at Danmark rent faktisk ville leve op til EU’s krav om registrering af udsatte lønmodtagere. Samtidig ville registreringerne kunne bruges på tværs af de danske myndigheder til at kontrollere lovpligtige anmeldelser af asbestarbejde og registrerede asbestprotokoller i bekæmpelsen af arbejdskriminalitet.
Lad os nu passe på lønmodtagerne. Det handler om noget så basalt som, at man ikke skal risikere alvorlig sygdom eller død, fordi man går på arbejde. Et nationalt online register vil give tryghed til medlemmerne af Blik- og Rørarbejderforbundet og andre håndværkere, og er slet og ret både rimeligt, fornuftigt og tidssvarende. Dét håber jeg at kunne svare, næste gang jeg bliver kontaktet.
