Det har skabt røre på Christiansborg, at Statsrevisorerne mandag rettede en skarp kritik af Arbejdstilsynets indsats over for asbestarbejde.
Flere partier mener, at rapporten fra Rigsrevisionen ikke alene blotlægger, at Arbejdstilsynet ikke er gået systematisk til værks og har udnyttet de dataressourcer, de kunne. De mener også, at resultaterne er udtryk for, at snyd og ulovligt asbestarbejde foregår i et uoverskueligt omfang, som der skal sættes hårdere ind over for.
Rapporten viser nemlig, at langt det meste asbestarbejde forsøges gemt væk fra Arbejdstilsynets øjne, da hele 85 procent af det asbestarbejde, som Arbejdstilsynet fører tilsyn med, ikke er anmeldt, hvilket ellers er lovpligtigt.
Venstres beskæftigelsesordfører, Kim Valentin, tror ikke, at problemerne udelukkende løses, ved at Arbejdstilsynet udnytter de datamuligheder, som Rigsrevisionen blotlægger. Han mener, der skal sættes ind på flere fronter. Derfor har han opfordret beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til at indkalde arbejdsmiljøforligskredsen til drøftelser omkring asbestområdet, hvilket hun for nyligt har imødekommet.
"Hvis man går helt udenom systemet, så er det jo lige meget, hvor godt vi forbedrer Arbejdstilsynet. Så vi er nødt til at tage hele området op og kigge på, hvordan vi undgår, at så mange går helt uden om systemet," siger Kim Valentin.
Han får opbakning fra flere forskellige partier i Folketinget. Blandt andet hos de to andre regeringspartier.
"Asbest er en dræber, og jeg er rigtig glad for, at vi har strammet op på både regler og tilsyn, men det er også klart, at den politiske diskussion ikke stopper her, og jeg er derfor også glad for, at der på baggrund af blandt andet Rigsrevisionens kritik allerede er indkaldt til møde i arbejdsmiljøforligskredsen," skriver Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, i en SMS til A4 Arbejdsmiljø.
Rigsrevisionens beretning
Rigsrevisionen har lavet en tilbundsgående analyse af Arbejdstilsynets indsats og handlemuligheder fra 2020 til 2023, der viser, at Arbejdstilsynet ikke systematisk bruger den viden, der er til rådighed om, hvor asbesten og det ulovlige asbestarbejde findes. Det gælder hverken data fra forskellige myndigheder som BBR, kommunernes byggeaffald eller deres egne data fra tilsynsbesøg. I stedet sker det ud fra en konkret vurdering af asbestanmeldelser og klager, som revisorerne ikke finder tilstrækkeligt.
På baggrund af beretningen retter Statsrevisorerne en såkaldt skarp kritik, hvilket er den næsthøjeste form for kritik, de kan give.
“Statsrevisorerne kritiserer, at Arbejdstilsynet under Beskæftigelsesministeriet ikke har tilvejebragt et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvor risikoen for ulovligt asbestarbejde er størst, til brug for et målrettet tilsyn. Konsekvensen er, at Arbejdstilsynets tilsyn med asbestarbejde ikke er så effektivt, som det kunne være, hvorved flere ansatte i bygge- og anlægsbranchen udsættes for farligt asbeststøv,” skriver Statsrevisorerne.
Kilde: Rigsrevisionen og Statsrevisorerne
Flere ideer på bordet
Hvilke muskler og forbedringer der skal til, florerer der allerede snak om i de politiske kredse. For eksempel mener Moderaterne, at det fremover skal være et krav, at asbestprøver skal foretages af et uvildigt og eksternt firma.
SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, håber, at ministeren vil være åben over for at oprette en særlig taskforce under Arbejdstilsynet, der målrettet og opsøgende skal gå efter det ulovlige arbejde med asbest.
"Det er en total skandale, efter at vi har diskuteret asbest i så mange år. Hvor mange møder har jeg ikke deltaget i, hvor mange aftaler har jeg ikke lavet, og hvor mange samråd har vi ikke afholdt omkring asbest. Og så får man alligevel sådan en rapport. Jeg synes, det er helt utroligt, at det kan ske," siger Karsten Hønge til A4 Arbejdsmiljø.
Karsten Hønge har også indkaldt beskæftigelsesministeren til samråd på baggrund af Rigsrevisionens beretning.
Pres fra flere fronter
Kravet om at give asbestområdet endnu et eftersyn og boost lyder ikke blot i det politiske landskab på Christiansborg. Beretningen har også fået flere fagforbund til at kræve mere handling.
Danske Byggefag, en sammenslutning af syv fagforbund med godt 80.000 medlemmer i byggebranchen, kræver blandt andet, at der oprettes et nationalt register over alle bygninger med asbest, og at både tilsynet og håndhævelsen skærpes.
"Der dør hvert år 300 danskere som følge af asbeststøv. Statsrevisorerne dokumenterer sort på hvidt, at vi ikke gør nok for at beskytte dem, der arbejder på vores byggepladser. Vi taler om en arbejdsmiljøskandale, som kan sammenlignes med tidligere tiders bly og PCB – men det her sker lige nu," siger formanden for Danske Byggefag, Claus von Elling, i en pressemeddelelse.
Det er langt fra første gang, at asbestområdet er til politisk debat. Seneste i 2023 indgik alle Folketingets partier en arbejdsmiljøaftale, der afsatte 20 millioner kroner til initiativer for at mindske eksponeringen for asbest. Heriblandt også en autorisationsordning for asbestområdet, som trådte i kraft 1. januar 2025.
