Er kravet om arbejdstidsregistrering unødvendigt bøvl eller et nyttigt værktøj?
Det afhænger af, hvem du spørger.
Og spørger du lønmodtagerne, så er svaret, at det nok er lidt af begge dele.
En spritny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for virksomheden Paychex Europe viser nemlig, at 45 procent af danskerne mener, at arbejdstidsregistreringen skaber større gennemsigtighed omkring arbejdstid og overarbejde. Det er særligt kvinder og de unge mellem 18-29 år, der kan se fordelene.
Men det er også cirka en tredjedel af arbejdsstyrken, der opfatter det som barriere i hverdagen.
FAKTA: Her er undersøgelsens resultater
En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for virksomheden Paychex Europe viser, at:
- 67 procent af danskerne kender til kravet om tidsregistrering
- 45 procent mener, at tidsregistrering skaber større gennemsigtighed omkring arbejdstid og overarbejde
- 51 procent af kvinderne ser tidsregistrering som et nyttigt værktøj til at skabe åbenhed
- 37 procent af mændene ser tidsregistrering som et nyttigt værktøj til skabe mere åbenhed
- 56 procent i alderen mellem 18 og 29 år mener, at tidsregistrering giver bedre overblik over arbejdstiden
- 40 procent af lønmodtagerne registrerer deres arbejdstid dagligt
- 33 procent oplever det som en barriere, men det er en forbedring fra 43 procent siden juni 2024
YouGov gennemførte en lignende undersøgelse for Paychex Europe i sommer 2024, hvor kravet om tidsregistrering blev gennemført, og den viser samtidig, at frygten for, at tidsregistrering bruges som et kontrolredskab, er faldet fra 35 procent til 13 procent.
Og det er da også særligt det sidste, som de hæfter sig ved i arbejdsgiverorganisationen SMVdanmark.
"Det er et meget højt tal med tanke på, at det blev indført for at forbedre lønmodtagernes vilkår," siger underdirektør Alexander Søndergaard til A4 Arbejdsmiljø.
SMVdanmark har tidligere sagt, at kravet om arbejdstidsregistrering, er "unødvendigt bøvl og bureaukrati", og den nye undersøgelse har ikke rokket ved den holdning.
"Nej, det gør den overhovedet ikke. Vi synes, det skal være sådan, at virksomhederne selv beslutter, om de vil registrere tid eller ej, og vi ser det stadig som unødvendig bøvl og bureaukrati, som er til gene for virksomhederne," siger Alexander Søndergaard.
Det gør dog alligevel indtryk, at 45 procent trods alt anser tidsregistreringen som et nyttigt værktøj.
"Det gør selvfølgelig indtryk, og jeg kan godt forstå, at mange medarbejdere vil have et overblik. Men kæden hopper af ved, at det blev tvunget ned over virksomhederne," siger Alexander Søndergaard og påpeger, at knap halvdelen af alle private virksomheder allerede havde et tidsregistreringssystem, da det blev et krav.
DA: Tvetydige tal
I Dansk Arbejdsgiverforening er det heller ikke en undersøgelse, der får dem til at skifte holdning til kravet om arbejdstidsregistrering.
"Undersøgelsen giver ikke nogle entydige svar, og de her tal får ikke os til at ændre holdning. Det arbejdsmiljøarbejde, der er på det danske arbejdsmarked, er langt mere avanceret end det tidsregistrering er et udtryk for, og så er der ovenikøbet en stor administrativ byrde" siger Steen Müntzberg, der er vicedirektør i Dansk Arbejdsgiverforening.
Han mener fortsat, at der er tale om et utidssvarende instrument, der "hører et fortidigt arbejdsmarked til", og det gør ikke indtryk, at 45 procent anser det som et nyttig værktøj.
"Er det meget eller lidt? Det synes jeg ikke er entydigt mange. Det er ikke et resultat, som peger den ene eller anden retning. Det overrasker os ikke, at nogen synes, det er en god ide. Vi mener bare ikke, at det er det rigtige redskab," siger Steen Müntzberg.
Anden undersøgelse
Kravet om tidsregistrering blev indført som følge af en EU-dom, og har til formål at sikre dokumentation for, om hviletidsbestemmelserne bliver overholdt, og det er godt ni måneder siden, at det trådte i kraft.
Overordnet set har arbejdsgiverne kritiseret det for at være EU-bureaukrati trukket ned over hovedet på virksomhederne, mens fagbevægelsen har været mere venlig stemt over for det.
Men det er altså først nu, at vi begynder at fornemme, hvordan det bliver taget imod ude hos lønmodtagerne.
I sidste uge landede en anden ny undersøgelse, som er lavet af den akademiske fagforening DM, som har spurgt et repræsentativt udvalg af sine 80.000 medlemmer, der typisk er akademikere i staten eller i det private.
Den viser nogle af de samme modsatrettede tendenser.
52 procent svarer, at de opfatter det som et nyttigt værktøj, mens 25 procent mener det modsatte. Godt en tredjedel mener, at det har givet dem et bedre overblik over den samlede arbejdstid, mens cirka det samme antal mener det modsatte. Og blot 16 procent af de adspurgte mener, at tidsregistrering har givet anledning til en snak om over- og merarbejde, mens 51 procent mener, det modsatte er tilfældet.
DM ser dog hovedsageligt gode takter i undersøgelsen.
"Jeg synes jo, det er interessant, at hver sjette oplever, at der er kommet flere drøftelser af mængden af overarbejde og merarbejde på arbejdspladsen. For vi ønsker, at flere og flere forholder sig til deres arbejdstid, og at kravet giver anledning til nogle drøftelser, der ikke fandtes i forvejen," sagde DM-forperson Janne Gleerup til A4 Arbejdsmiljø i den sammenhæng.
