Nye tal afslører: Kvinder har et hårdere psykisk arbejdsmiljø end mænd, og det kan have store konsekvenser

Stress, tidspres, overarbejde. Listen kunne fortsætte i det uendelige med eksempler på aspekter af det psykiske arbejdsmiljø, som fylder hos danskerne og i samfundsdebatten lige nu. 

Derfor er det også interessant, at spritnye tal, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har analyseret for A4 Arbejdsmiljø, konkluderer, at kvinderne har et langt hårdere psykisk arbejdsmiljø end mændene. Analysen viser, at godt hver femte kvindelige lønmodtager har et hårdt psykisk arbejdsmiljø, mens det er tilfældet for hver syvende mand. 

9,9 procent af de kvindelige lønmodtagere er udsat for mobning - det er 21 procent oftere end mænd. Kvindelige lønmodtagere er også udsat for vold eller trusler 62 procent oftere end mænd. Og kvindelige lønmodtagere oplever arbejdsrelateret stress 33 procent oftere end mænd.

Analysen er baseret på tal fra National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere 2023 (NOA-L) med svar fra over 21.600 lønmodtagere på tværs af brancher og geografi. 

“Når jeg ser tallene, så er det jo interessant, at de er så høje, og at der er en kønsmæssig slagside til kvinder på alle parametre. Vi har jo ikke kigget på, hvad deres arbejdsopgaver er. Der er helt sikkert noget, der skyldes, at kvinder arbejder i nogle fag, hvor man er mere udsat for det her. Men det gør jo ikke skævheden mindre strukturel,” siger Kristoffer Lind Glavind, der er chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) og står bag analysen.

Komplekse forklaringer

Forklaringer på tallene er mange, men en af årsagerne skal rigtignok findes i, at mange kvinder arbejder i for eksempel daginstitutioner, i ældreplejen eller i sundhedssektoren, hvor der er mange følelsesmæssige krav som sygdom, kriser, sociale problemer og udadreagerende adfærd, lyder vurderingen fra forskningen. 

“Vi ved, at der opstår mest vold  og trusler, hvor ansatte arbejder tæt sammen med andre mennesker, mens der også i de her fag er rigtig meget tidspres. Et stort tidspres kan bidrage til, at man også oplever stress. Og så er der også forskning, som peger på, at der, hvor man er meget udsat for stress, så stiger også sandsynligheden for, at der opstår konflikter, og det kan så igen bidrage til mobning,” siger Birgit Aust, der er seniorforsker i psykosocialt arbejdsmiljø hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Men tallene dækker også over de kvinder, der har en dagligdag på kontoret eller ved maskinen i lagerhallen. Derfor mener Tine Louise Mundbjerg Eriksen også, at tallene kan forklares med, at kvinder stadig er en minoritet på mange arbejdspladser. For det er oftere minoriteterne, der bliver udsat for for eksempel mobning. 

“Er du udsat for negative handlinger gentagne gange over tid, og er der samtidig en ubalance i magtforhold, hvor du ikke har mulighed for at forsvare dig over for handlingerne, så er det, vi begynder at kalde det mobning,” siger Tine Louise Mundbjerg Eriksen, der er Senior Insights Manager hos platformsudbyderen Ennova og tidligere seniorforsker hos både Vive og Aarhus Universitet med speciale i netop mobning. 

Det gør sig ikke mindst gældende i forhold til den daglige leder, hvor der stadig er markant flere mænd end kvinder. Nye tal fra Tænketanken Equlais viser for eksempel, at det kun er 18 procent af de administrerende direktørstillinger i det private, der er besat af kvinder, mens 47 procent af lederne i det offentlige dog udgøres af kvinder. 

“Det kunne også være en af forklaringerne på, hvorfor kvinder i så højere grad er udsat for negative handlinger som for eksempel mobning i forhold til mænd,” siger Tine Louise Mundbjerg Eriksen. 

Konsekvenserne er store

Forskning fra blandt andet NFA viser, at stress, mobning, vold og trusler kan have seriøse konsekvenser for helbredet og for tilknytningen til arbejdsmarkedet. 

“Vi ved ret meget om, at for eksempel vold kan have virkelig dårlige konsekvenser - både for det psykiske og fysiske helbred. I værste tilfælde kan man blive så traumatiseret af det, at man er nødt til at holde op med at arbejde. Og vi ved også, at mobning er virkelig en dårlig situation at være udsat for, og det øger risikoen for at udvikle for eksempel depressive symptomer,” siger Birgit Aust. 

Men mænd og kvinder reagerer meget forskelligt på et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Der er for eksempel langt flere kvinder end mænd, der som konsekvens er langtidssygemeldt og tager antidepressiv medicin. Det skyldes blandt andet, at der er en tendens til, at kvinderne er bedre til at råbe højt om de problemer, de oplever. 

“Mænd og kvinder har forskellige copingstrategier. Der er en større tendens blandt mænd til, at de helst ikke vil identificere sig med den slags og i stedet styrer helt væk fra det. Hvor kvinder har lidt nemmere ved at snakke om deres følelser og stå ved, at det er det her, man er udsat for, og det kan jo være derfor, at de har en større tendens til sygefravær og medicin,” siger Tine Louise Mundbjerg Eriksen.

Hun tror på, at det hårde psykiske arbejdsmiljø kan være en del af forklaringen på, at vi stadig år efter år diskuterer ligestilling på arbejdsmarkedet, uden at statistikkerne rykker sig markant. 

"Det kan faktisk have vidtrækkende konsekvenser, at du oplever for eksempel mobning. For det handler jo ikke bare om, at du er væk fra arbejdspladsen i en periode. Mobning kan give varige psykiske mén og kan jo betyde, at du går glip af forfremmelser eller lønforhøjelse - altså får afkastet af den erfaring, du alt andet lige ellers ville have haft,” siger Tine Louise Mundbjerg Eriksen. 

Tag dialogen

I bekendtgørelsen for psykisk arbejdsmiljø står der, at det er arbejdspladsen og ledelsens ansvar at sikre, at arbejdet organiseres på en måde, så medarbejderne undgår psykiske belastninger som for eksempel mobning eller vold.

Derfor opfordrer Tine Louise Mundbjerg Eriksen alle arbejdspladser til at tale om det psykiske arbejdsmiljø.  

“Det handler jo i høj grad om, at man respekterer hinanden og respekterer hinandens forskelligheder, og det skal man være tydelig omkring fra et organisatorisk perspektiv. Jeg tror ikke, at vi kommer udenom at have en kultur eller at have en arbejdsplads, hvor vi nogle gange vil opfatte, at vores grænser på en eller anden måde bliver overtrådt. Men det vigtige er så at have dialogen omkring det, og at man har trygheden i og muligheden for at sige fra,” siger Tine Louise Mundbjerg Eriksen.