Nu har de danske arbejdspladser snart registreret arbejdstiden i ni måneder, og den første dom fra lønmodtagerne kommer med en spritny medlemsundersøgelse fra DM (tidligere Dansk Magisterforening).
Undersøgelsen tegner et noget broget billede af, hvordan lovkravet bliver taget ned.
16 procent af fagforeningens medlemmer mener, at tidsregistreringen har givet anledning til en snak om over- og merarbejde, mens 51 procent mener, det modsatte er tilfældet.
52 procent af de adspurgte svarer, at de er helt enige eller overvejende enige i, at tidsregistrering er et nyttigt værktøj, mens der er 25 procent, der er overvejende uenige eller helt uenige.
Inden lovkravet trådte i kraft, havde fagforeningen en forhåbning om, at tidsregistrering ville skabe større opmærksomhed på arbejdspres og det grænseløse arbejde. Selvom man ikke umiddelbart kan drage den konklusion på baggrund af tallene, så er DM's forperson alligevel overvejende positiv.
"Jeg synes jo, det er interessant, at hver sjette oplever, at der er kommet flere drøftelser af mængden af overarbejde og merarbejde på arbejdspladsen. For vi ønsker, at flere og flere forholder sig til deres arbejdstid, og at kravet giver anledning til nogle drøftelser, der ikke fandtes i forvejen," siger DM-forperson Janne Gleerup.
Fakta om medlemsundersøgelsen:
Overordnet:
- DM har sendt et spørgeskema ud til sit medlemspanel i december 2024, som 1.114 respondenter har svaret på, der bredt repræsenterer DM's medlemmer på tværs af brancher, arbejdspladser og køn.
- Medlemspanelet er et helt nyt tiltag, som fagforeningen sender en række spørgsmål til i løbet af året.
Hovedresultater:
- 16 procent af de adspurgte mener, at tidsregistrering har givet anledning til en snak om over- og merarbejde. Mens 51 procent mener, det modsatte er tilfældet
- 35 procent mener, at tidsregistrering har givet dem et bedre overblik over den samlede arbejdstid, men 30 procent siger det modsatte
- 52 procent af de adspurgte svarer, at de er helt enige eller overvejende enige i, at tidsregistrering er et nyttig værktøj, mens der er 25 procent, der er overvejende uenige eller helt uenige
- DM har også spurgt ind til, om deres medlemmer registrerer arbejdstiden, hvis de bliver ringet op i fritiden eller tager arbejde med hjem. Her svarer hele 25 procent, at det gør de ikke. DM ved dog ikke, hvor mange af dem, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der reelt er selvtilrettelæggere, og altså undtaget for kravet
Kilde: Dansk Magisterforening
Negative røster
Men DM kan ikke vige udenom, at medlemsundersøgelsen også vidner om, at der er et stort mindretal af deres medlemmer, der er mere negativt indstillet over for tidsregistrering, og som ikke mener, at det har bidraget med noget positivt til deres hverdag. For eksempel svarer 25 procent af medlemmerne, at de ikke registrerer, hvis de bliver ringet op i fritiden eller tager arbejde med hjem.
"Tidsregistrering, som ikke gør en forskel, skaber naturligvis irritation. Hvis man bare oplever, at det bliver en bureaukratisk ekstraopgave og ikke en trædesten for forandringer og forbedringer, så vil tiltaget jo også blive mødt med noget skepsis," siger Janne Gleerup.
DM er fagforening for mere end 80.000 samfundsvidenskabelige, humanistiske og naturvidenskabelige akademikere i blandt andet staten eller det private. Medlemmerne er både ledere og medarbejdere på nogle af de arbejdspladser, der har været genstand for heftige diskussioner om stigende arbejdspres, symptomer på stress og en flydende linje mellem arbejdsliv og privatliv. Derfor har DM og hovedorganisationen Akademikerne ikke lagt skjul på, at de håber, at de dokumenterede tal for mængden af over- og merarbejde vil være løftestang for en dialog med arbejdsgiverne og bekæmpe noget af det stress og tidspres, som deres medlemmer oplever.
"Vi er godt klar over, at det at dokumentere arbejdstiden, ikke nødvendigvis i sig selv kan løse de problemer, der har været med ulønnet overarbejde, alt for højt arbejdspres, og meget ujævn arbejdsbyrde. Men det kan være en væsentlig forudsætning for, at man kan adressere nogle problemstillinger mere oplyst, end man har kunnet tidligere," siger Janne Gleerup.
Systemer der giver mening
Den nye viden, som tallene giver, vil DM bruge i dialogen med medlemmer og arbejdspladser om tidsregistrering.
For lovkravet om tidsregistrering er meget løst formuleret. Arbejdsgiverne skal stille et system til rådighed, hvor medarbejderne kan registrere arbejdstid, sygdom og fravær. Men det er helt op til den enkelte arbejdsplads, om det skal ske i en app på telefonen, i et Excel-ark eller noget helt tredje. Derudover bekræfter Beskæftigelsesministeriet, at det udelukkende er et krav, at den samlede arbejdstid skal registreres og ikke nødvendigvis, hvornår på døgnet, arbejdet har fundet sted.
LÆS OGSÅ: Parterne forsvarer manglende kontrol af registrering af arbejdstid: Det kan vi godt selv finde ud af
"Hvis man skal motivere folk til at tidsregistrere, så skal det give mening for dem. Det vil sige, at både fagbevægelsen og arbejdsgiverne skal interessere sig for, hvad vi skal bruge den her viden til, og hvordan samarbejder vi om at bruge den til noget fornuftigt. Hvis arbejdspladsen bare tænker, at det her bare kommer fra EU, og det er vi ligeglade med, så udvikler det sig jo til en ond spiral af dårligt brugt arbejdstid for alles vedkommende," siger Janne Gleerup.
Fagbevægelsen har generelt lovprist det nye krav om tidsregistrering, mens flere arbejdsgiverorganisationer har stillet sig mere på bagbenene, og kaldt kravet unødvendig bureaukrati.
