A4 Beskæftigelse
Køb abonnement

Ny rapport: ATP's overtagelse af seniorpensionen spiller muligvis en vigtig rolle i mange afslag

Tilbagetrækning|
16. januar 2025 kl. 6.00
Faldet i tilkendelsesandelen hos ansøgere til seniorpensionen er sammenfaldende med tidspunktet, hvor ATP overtog administrationen fra kommunerne. | Foto: BM/evaluering/Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
ATP's overtagelse af ansvaret for seniorpensionen kan forklare, at andelen af ansøgere, der får tilkendt ordningen, er faldet markant i de senere år, viser ny evaluering. Ordfører er klar til at opjustere ATP's vejledningsmuskler.

Da en nyoprettet enhed i ATP 1. januar 2021 overtog ansvaret for ansøgninger til seniorpension fra kommunerne, var det med henblik på at gøre afgørelserne mere ensartet. Og det er muligvis også lykkedes.

Men ATP’s overtagelse af administrationen har også medført, at andelen af tilkendte seniorpensioner er faldende. Det sker, selv om langt flere borgere samlet set kommer på ordningen.

At tilkendelsesandelen siden 2021 er faldet markant, tilskriver Beskæftigelsesministeriet blandt andet, at det skyldes ATP’s seniorpensionsenhed. Det fremgår af en ny evaluering af ordningen, som ministeriet har lavet.

”Faldet i tilkendelsesandelen er sammenfaldende med tidspunktet, hvor administrationen rykkede fra kommunerne til Seniorpensionsenheden. Flytningen af administrationen kan derfor være én af årsagerne til den lavere tilkendelsesandel nu sammenlignet med ved ordningens start,” skriver Beskæftigelsesministeriet i evalueringen.

LÆS OGSÅ: Minister undrer sig over udvikling i seniorpensionsager: ”Det skal gerne være sådan, at tingene er politisk besluttet”

Endvidere står der:

”Da kommunerne administrerede ordningen, havde kommunerne i større omfang mulighed for at vejlede borgere, inden de ansøgte om seniorpension. På den måde kan færre borgere have søgt forgæves i 2020, sammenlignet med, efter at administrationen er overgået til Seniorpensionsenheden.”

Da seniorpensionen blev indført i 2020 fik cirka 90 procent af ansøgerne tilkendt pensionen. Men andelen faldt i 2021 til omkring 70 procent. Den laveste tilkendelsesandel var i fjerde kvartal 2023, hvor lige over halvdelen (57 procent) fik den tilkendt. De seneste tal fra fjerde kvartal 2024 viser, at andelen nu ligger på omkring 70 procent igen.

SF: Tyder på ændring i praksis

Det er dog ikke bare mindre vejledning til borgerne i ATP, som Beskæftigelsesministeriet angiver som mulig forklaring på den faldende tilkendelsesandel. Gruppen af ansøgere har ændret sig over tid, og det kan ifølge evalueringen også have haft en betydning. Flere opfyldte ansøgningskriterierne i starten, og det kan forklare, at flere i starten fik deres ansøgning godkendt, skriver ministeriet.

Evalueringen kommer, efter et halvår hvor tilbagetrækningsordningen har været til debat. Langt flere end forventet modtager i dag seniorpension, og samtidig har antallet af klagesager til Ankestyrelsen været støt stigende. Det samme er antallet af sager, der må gå om, efter at der har været truffet en forkert afgørelse.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Fakta: Seniorpension

- Seniorpensionen trådte i kraft den 1. januar 2020. Kommunerne har administreret ordningen, indtil Seniorpensionsenheden under ATP overtog opgaven den 1. januar 2021

Betingelserne for at få tilkendt seniorpension er, at:

- man har højst seks år til folkepensionsalderen
- man har haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet med sammenlagt mindst 20-25 års beskæftigelse
- man har en arbejdsevne, der er varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til seneste job

Kilde: ATP

SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, havde i efteråret beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd om udviklingen. Han mener, at det er grotesk, at en stadig større andel får afslag på seniorpension, selv om der ikke er flyttet et komma i lovgivningen.

”Selvfølgelig kan der være nogle statistiske udsving i tilkendelsesandelen. Men umiddelbart er der intet, der kan begrunde, at den er er faldet så meget. Meget tyder på, at der er sket en ændring i praksis, uden at man har ændret på loven,” siger Karsten Hønge til A4 Beskæftigelse.

Manglende værdighed

Beskæftigelsesministeriets forklaring med, at færre søgte forgæves, da kommunerne administrerede seniorpensionen, fordi ansøgerne fik mere vejledningshjælp, kan sagtens have noget på sig, mener SF’s beskæftigelsesordfører. Hvis vejledningshjælpen kan forbedres hos ATP, er han klar til at kigge på det.

”Alt, hvad der peger i retning af, at borgerne får den hjælp, de har brug for, bakker vi op om. Hvis der skal mere vejledning til - enten fra kommuner eller a-kasser - er det en rigtig god idé,” mener Karsten Hønge.

LÆS OGSÅ: Stempler ind i glohed debat: Pensionskæmpe kræver et opgør med en lidt overset ulighed i pensionssystemet

Heller ikke Enhedslisten er tilfredse med udviklingen for seniorpensionen, og hvis det kan tilskrives, at borgerne ikke klædes tilstrækkeligt på hos ATP, er det ikke godt nok, mener partiets arbejdsmarkedsordfører, Victoria Velasquez.

”Hvis evalueringen har ret i, at tilkendelsesandelen er faldet på grund af mangelfuld vejledning fra ATP, er det rigtig uheldigt og meget kritisk, at ATP ikke kan vejlede ordentligt på dette område. Det betyder jo, at folk måske forgæves prøver at få tilkendt en seniorpension, hvor de i stedet skulle have været henvist til fleksjob eller til førtidspension. Det er ikke værdigt,” påpeger Victoria Velasquez.

LA: Minister bør overholde sin forpligtelse

Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Sólbjørg Jakobsen, har også læst evalueringen. Hun er enig i konklusionen om, at overgangen fra kommunerne til ATP kan have haft en betydning. Men ifølge hende er det godt, at der er kommet en mere ensartet tilgang til at træffe afgørelser i en statslig myndighed frem for i 98 forskellige kommuner.

”Andelen af ansøgere kan jo variere, alt efter hvor bredt kendskab der er til ordningen. Jeg er dog mere optaget af omstødelsesprocenten. Den er stadig forholdsvis lav, men den er steget lidt i 2024. Her synes jeg, beskæftigelsesministeren skal have sit primære fokus. Hvis praksis begynder at skride, i forhold til hvad der står i lovgivningen, bør ministeren overholde sin tilsynsforpligtelse,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Socialdemokratiets pensionsordfører: ”Vi kan ikke aflyse kampen for et mere retfærdigt samfund”

Efter samrådet i efteråret lovede Ane Halsboe-Jørgensen at undersøge, om der er sket en stramning i visitationen til seniorpension, selv om lovgivningen ikke er blevet ændret. Det er uvist, om hun har undersøgelsen klar endnu.

A4 Beskæftigelse har forsøgt at få ministeren til at kommentere evalueringen og dens konklusioner, men det har ikke været muligt.

Får medhold hos Ankestyrelsen

TV 2 kunne i september fortælle, at hver femte klagesag på seniorpensionsområdet bliver omgjort af Ankestyrelsen. Det er klagesager, hvor styrelsen enten vurderer, at der er manglende oplysninger i ansøgningen, eller hvor der er sket alvorlige sagsbehandlingsfejl.

26 sager blev i første halvår af 2024 enten ophævet eller ændret, efter at Ankestyrelsen havde givet seniorpensionsansøgere ret i, at de skulle have haft seniorpension, i modstrid hvad ATP’s seniorpensionsenhed mente. I 2022 og 2023 lå antallet af ophævede og ændrede sager på henholdsvis 6 og 7 sager.

Men selv om tilkendelsesandelen altså falder, så flokkes danskerne om seniorpensionen. Den er således langt mere populær end Arne-pensionen, og langt flere er på den, end hvad forventningen var, da den blev udrullet.

I 2023 modtog 25.600 fuldtidspersoner seniorpension, hvilket er cirka 9.000 flere, end den daværende regering ventede ville befinde sig på ordningen ved udgangen af 2023.

Mere fra A4 Beskæftigelse

GDPR