Det ligner en meget svær øvelse at skrue et pensionssystem sammen, så visse faggrupper kan gå på folkepension før andre.
Sådan lyder vurderingen fra Michael Svarer, der er økonomiprofessor fra Aarhus Universitet.
”Jeg har svært ved at se en model for mig om en differentieret pensionsalder, der er supersmidig. Man vil gerne have noget mere retfærdighed ind i systemet, men det kan blive svært at løse i praksis,” siger Michael Svarer.
LÆS OGSÅ: Måling: Socialdemokratiets pensionsbombe er en stemmefuser. Men det gør ikke noget, vurderer analytiker
En differentieret folkepensionsalder er til debat, fordi statsminister Mette Frederiksen (S) har åbnet for at skrue danskerne pensionsalder sammen på en ny måde, så den ikke stiger i det tempo, der blev aftalt i forbindelse med velfærdsaftalen fra 2006. Statsministeren har endnu ikke meldt ud, hvilken model Socialdemokratiet ser for sig, men i september var hun i et interview med Fagbladet 3F ikke afvisende over for en model, hvor lønmodtagere med nedslidende jobs skal kunne gå på folkepension i en tidligere alder.
Svarer: God mening at genbesøge velfærdsaftale
I et interview med A4 Beskæftigelse afviser formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Morten Skov Christiansen dog at gøre forskel på lønmodtagerne ved at indføre en differentieret pensionsalder. I stedet bør man ifølge FH-formanden investere i arbejdsmiljø, uddannelse og gode seniorordninger, så folk med hårde fysiske eller psykiske jobs kan holde længere på arbejdsmarkedet – og samtidig fastholde og fremtidssikre de nuværende tilbagetrækningsordninger.
Uanset hvad politikerne i fremtiden vælger at gøre ved pensionsalderen, vil det flytte de tektoniske plader under samfundsøkonomien, vurderer Michael Svarer. For foretager man ændringer i form af lempelser af pensionsalderen, får det betydning for, hvad der ellers er penge til, understreger han.
Men dermed ikke sagt, at det ikke vil give mening at kigge på velfærdsaftalen fra 2006 igen, mener Michael Svarer.
”Nu er der gået snart 20 år, siden velfærdsaftalen blev indgået. Derfor giver det giver god mening at se på, om der er noget, man vil ændre. Det kan man godt, for råderummet er til det. Men det er et spørgsmål om politiske prioriteringer,” siger han.
Andre lande diskuterer også pensionsalder
Pensionskommissionen har foreslået, at man lemper den såkaldte levetidsindeksering. En lempelse vil betyde, at folkepensionsalderen vil stige langsommere, end den gør i dag. Det skal ifølge kommissionen ske fra 2045.
”Det er fint, hvis man vil diskutere levetidsindekseringen. Det er i tråd med, hvad man gør i andre lande, hvor man også har indført en indeksering. Nogle steder forlænger en øget levetid arbejdslivet med to-tredjedele af et år, hvor det i Danmark forlænges en til en, som det er nu,” forklarer økonomiprofessoren.
”Der er cirka ni andre lande, der har levetidsindeksering, og hvert land har deres egen fortolkning af, hvordan man gør det. Både i forhold til hvornår levetidsindekseringen starter, og i forhold til hvilken alder man regner det ud fra. I Danmark gør man det fra, man er 60 år. I andre lande gør man det, fra det år man går på pension, hvilket også er det, Pensionskommissionen har foreslået,” uddyber han.
Michael Svarer understreger, at det at have levetidsindeksering i pensionssystemet er ret fornuftigt set med statsfinansielle øjne.
