Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke lagt sig fast på en ny model for danskernes folkepensionsalder, som lige nu er et af de absolut varmeste emner på Christiansborg. Hun vil dog ikke på forhånd afvise, at visse faggrupper med mange år på arbejdsmarkedet og med fysisk nedslidende jobs, skal kunne gå på folkepension tidligere end den højtuddannede akademiker.
Markant tydeligere er fagbevægelsens frontfigur, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) Morten Skov Christiansen, der med et pensionsudspil fra FH for alvor stempler ind i debatten.
Det vigtigste for ham er nemlig, at fremtidens folkepensionsalder bliver retfærdig. Men det betyder ikke, at tømreren eller den sosu-ansatte skal kunne indkassere sin folkepension tidligere end folk med lange universitetsuddannelser.
Morten Skov, går FH ind for en differentieret pensionsalder?
”Nej, det gør vi ikke. Vi går ind for, at vi har et retfærdigt pensionssystem for alle på arbejdsmarkedet. Det gælder både de lønmodtagere, der kommer tidligst ud på arbejdsmarkedet, men også at der er et trygt og retfærdigt pensionssystem for politibetjente, sygeplejersker, pædagoger og radiografer, og uanset hvilken uddannelse og hvilket arbejdsliv du har.”
”Når det er sagt, så tror jeg, at rigtig mange lønmodtagere, der kommer tidligt ud på arbejdsmarkedet, faktisk vil opleve, at retten til tidlig pension, altså Arne-pensionen, som en differentiering af folkepensionsalder. Med vores udspil vil de kunne gå fire år tidligere på pension,” lyder det fra FH-formanden.
Så I mener godt, man vil kunne lave en retfærdig pensionsalder, uden at den nødvendigvis er differentieret, da der for eksempel er Arne-pensionen i forvejen?
”Vores hovedpointe er, at for at få et retfærdigt pensionssystem og pensionsalder, skal der være gode tilbagetrækningsordninger til dem, der er kommet tidligst ud på arbejdsmarkedet, og dem, der har haft de hårdeste, nedslidende jobs. Det gælder retten til tidlig pension og i særdeleshed også seniorpensionen.”
Regeringen i tænkeboks
Debatten om danskernes pensionsalder har været højspændt siden sommer, hvor statsministeren åbnede for ændringer af folkepensionsalderen i fremtiden. I hvert fald bliver det sidste gang, at Socialdemokratiet stemmer for den nuværende, gradvise stigning af folkepensionsalderen, når Folketinget næste år ventes at lade den stige til 70 år i 2040, lod Mette Frederiksen forstå, da hun mødte pressen i forbindelse med Socialdemokratiets sommergruppemøde i august.
På Christiansborg er der lige nu en bred erkendelse af, at den nuværende stigningstakt går for hurtigt, og at danskerne ikke kan blive ved med at arbejde, til de er langt oppe i 70-årsalderen. Men Socialdemokratiet har endnu ikke præsenteret en model for fremtidens pensionsalder, og politiske iagttagere forventer ikke, det vil ske på denne side af næste folketingsvalg, der skal være afholdt senest i 2026.
LÆS OGSÅ: Måling: Socialdemokratiets pensionsbombe er en stemmefuser. Men det gør ikke noget, vurderer analytiker
Der er heller ikke enighed om det i regeringen. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har gjort det klart, at i en tid, hvor der er behov for at styrke forsvaret - særligt med en ny Trump-administration i USA - er der ikke råd til at lempe pensionen. En lignende melding kom Venstre-formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen med på Venstres landsmøde i weekenden.
Det ændrer dog ikke på, at der i den offentlige debat har været luftet mange overvejelser om, hvordan fremtidens pensionsalder kan strikkes sammen, og mange af dem er i tråd med det, Pensionskommissionen foreslog i 2022. Kommissionen mener, at man vil kunne lade pensionsalderen stige langsommere end i dag, uden at det vil trække tæppet væk under dansk økonomi. Men der skal fortsat være en levetidsindeksering, der gør, at vi i takt med, at vi lever længere, skal senere på pension.
FH-udspil koster 6,3 mia. kr.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har taget Pensionskommissionens forslag til sig i et nyt udspil, de præsenterede i starten af november. Står det til FH, skal folkepensionsalderen for alle faggrupper stige i et lavere tempo fra 2040. Men en mere differentieret eller anciennitetsbaseret pensionsalder, hvor man gør forskel på, hvornår folk kan trække sig tilbage afhængig af arbejdsår og nedslidning, bakker FH på linje med Pensionskommissionen altså ikke op om.
LÆS OGSÅ: Overrasker eksperter: Mange unge forventer at arbejde efter pensionsalderen
FH’s samlede pensionsudspil vil ifølge deres egne beregninger koste statskassen 6,3 milliarder kroner i 2030. Men forslaget er fuldt finansieret, understreger Morten Skov Christiansen.
”Det har været et afgørende princip for os, at vores pensionsudspil er fuldt finansieret og økonomisk ansvarligt. Derfor er det også tænkt ind i vores 2030-plan og på den længere bane. Økonomien holder. Det betyder, at vi kan investere i uddannelse, sporskifte og arbejdsmiljø, men også i at give de lønmodtagere, der er kommet tidligst ud på arbejdsmarkedet muligheden for at trække sig tilbage tidligere i form af tidlig pension. Det er rimeligt og retfærdigt,” siger han.
DA: Tiden er en anden nu
I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er man dog langt fra overbevist om FH’s økonomiske ansvarlighed.
”I DA er vi ikke optaget af at lave justeringer, der kan trække flere ud af arbejdsmarkedet. Der er grundlæggende behov for det modsatte, end hvad FH foreslår. Det gælder om at sikre at få flere til at blive på arbejdsmarkedet og sikre, at der kommer flere internationale medarbejdere til Danmark. FH’s udspil vil føre til færre i beskæftigelse, og vi mener, der er behov for flere,” siger DA’s administrerende direktør, Jacob Holbraad.
Tiden er også en anden nu, end dengang Pensionskommissionen kom med sit forslag, mener han.
”Det er vigtigt at have med i ligningen, at udgifterne til forsvaret er steget meget voldsomt, siden Pensionskommissionen kom med dets anbefalinger. Det står også stadig mere klart, at udgifterne til forsvaret og Danmarks sikkerhed formentlig vil stige meget markant i løbet af en kort årrække. Det vil trække på den økonomiske holdbarhed,” siger Jacob Holbraad og nævner også den grønne omstilling som et område, hvor der er brug for penge i fremtiden.
I FH’s udspil er der sat penge af til den grønne omstilling, så Danmark fortsat kan gå forrest på det grønne område, og det vil skabe arbejdspladser, understreger Morten Skov Christiansen.
Minister: Afgørende med gode tilbagetrækningsordninger
Socialdemokratiet kvitterer for FH's bud på en ny pensionsalder, men statsministerpartiet har ikke selv lagt sig fast på en ny model, understreger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). For hende er det vigtigste også, at man til en start tager en diskussion om det i det åbne rum.
”Der skal dog ikke herske tvivl om, at det er afgørende, at vi finder en model, der fortsat sikrer en holdbar og stærk dansk økonomi – bare med mere retfærdighed,” udtaler Ane Halsboe-Jørgensen i et skriftligt svar.
”Jeg er helt enig med Morten Skov i, at det er afgørende, at der er nogle gode ordninger, så dem, der har brug for det, kan trække sig tidligere tilbage. Det var blandt andet derfor, at vi foreslog og gennemførte retten til tidlig pension. Det var et skridt mod at gøre pensionssystemet mere retfærdigt. Nu er vi så klar til at tage endnu et skridt,” fortæller ministeren.
