VI LEVER MERE USUNDT end tidligere. Vi spiser usundt. Vi er fysisk mere inaktive. Seks ud af ti med et usundt kostmønster vil dog gerne spise sundere.
Syv ud af ti inaktive vil gerne være mere fysisk aktive. Over halvdelen med svær overvægt vil gerne spise sundere og være mere fysisk aktive, og tre ud af fire rygere ønsker at holde op med at ryge.
Debatindlæggets afsendere
Sundheds- og nærhedsudvalget i Silkeborg Kommune:
Formand Steen Vindum (V), næstformand Lars Hansen (F), Anders Hartvig (V), Lars Faarup (A), Mathilde Jakobsen (C), Morten Høgh (V) og Søren Kristensen (løsgænger)
Men det er svært at ændre vaner. Forskning viser, at strukturel forebyggelse gør det nemmere for befolkningen at træffe sunde valg.
Befolkningens sundhed kan forbedres ved at ændre rammer og betingelser for sundhed gennem lovgivning, gennem økonomiske incitamenter, ændringer i det fysiske miljø og gennem sociale virkemidler.
LÆS OGSÅ: Debatten var kun lige startet, da regnestykket bag højere cigaretpriser igen tog opmærksomheden
Det er virkemidler, vi allerede kender. Det kan for eksempel være regulering af unges alkoholforbrug ved aldersgrænser. Økonomiske virkemidler, der øger prisen på alkohol og tobak. Fysiske virkemidler gennem byplanlægning, som fremmer fysisk aktivitet. Sociale virkemidler som stressforebyggende politikker.
Debatserie: Hvad skal den nye folkesundhedslov indeholde?
Efter mange års efterspørgsel får Danmark med sundhedsreformen en folkesundhedslov fra 2027.
Loven skal udarbejdes med inspiration fra Norge, men ellers er det småt med konkrete ord om, hvad loven skal indeholde, og hvordan de 250 millioner kroner, der følger med, skal bruges. Men hvad er det særligt vigtigt, at politikerne inddrager i folkesundhedsloven, når forhandlingerne går i gang til næste år?
Det spørger A4 Sundhed en række aktører om i denne debatserie: Vil du bidrage, så send dit indlæg på maks 600 ord til [email protected].
- Lægeforeningen: Nødvendigt, at folkesundhedslov ikke kun forankres i kommuner og regioner – men også er et nationalt ansvar
- Dansk Erhverv: Vigtigt, at virksomheder, almene boligorganisationer og civilsamfundsaktører ses som værdifulde partnere til folkesundhedsloven
- Forsikring & Pension: Folkesundhedsloven skal hjælpe med overblik, viden om hinandens indsatser og offentlig-privat samarbejde om forebyggelsesindsatsen
DEN STRUKTURELLE FOREBYGGELSE en både effektiv og økonomisk farbar vej til bedre sundhed for mange befolkningsgrupper.
Samtidig er den strukturelle forebyggelse med til at mindske den sociale ulighed. Mange af tiltagene skaber også forbedringer på andre områder end kun sundhed. Bedre cykelstier giver for eksempel ikke kun bedre sundhed, men også bedre fremkommelighed i trafikken og bedre luftkvalitet i byerne.
I kommunerne har vi et særligt fokus på at bryde den sociale, økonomiske og geografiske ulighed i sundhed og forebyggelse.
Vi ønsker desuden at udnytte digitaliseringen med nye og anderledes metoder til at nå bredere ud med forebyggende sundhedstiltag. I Silkeborg er vi allerede en del af det faglige og handlingsorienterede Sund By Netværket, som også arbejder med folkesundhed på strukturelt niveau.
Når flere bliver syge og plejekrævende, og der bliver færre hænder til at behandle og tage sig af de syge, og når flere gerne vil leve et sundere liv, skal vi gøre det nemmere at træffe sunde valg. Forebyggelse bør derfor være er en naturlig del af hverdagen.
Med en stærk og visionær folkesundhedslov kan vi tage de første skridt mod en sundere fremtid.
