Hippien og storkapitalen i fælles front for bedre forebyggelse.
Det var en tilbagevendende vittig bemærkning fra scenen, da pensionsselskabet PFA og SF den 12. marts havde inviteret til forebyggelseskonference på Christiansborg.
Hippien var SF's formand, Pia Olsen Dyhr, mens storkapitalen var repræsenteret af PFA's administrerende direktør, Ole Krogh Petersen.
Det lidt utraditionelle partnerskab handler om at udbrede nogle af pensionsselskabets erfaringer med opsporing og forebyggende indsatser for deres kunder til et større, politisk niveau.
"Pensionsselskaber som PFA investerer i, at deres kunder får et sundere og længere arbejdsliv. Det gør de jo ikke for deres kunders blå øjne. Det gør de, fordi det kan betale sig. Hvorfor skal velfærdssamfundet så være blind for den samme gevinst? Tænk, hvis vi kunne gøre det samme," sagde Pia Olsen Dyhr i sit indledende indlæg.
Også Ole Krogh Petersen mener, at parterne sammen kan være med til at styrke forebyggelsen af langtidssygemeldinger.
“Vi kan se, at vi kan bidrage med vores erfaring og viden, mens SF kan bidrage med at trække det højere op på den politiske agenda," sagde Ole Krogh Petersen til A4 Sundhed efter konferencen.
Opsporing kan udbredes til det offentlige
En af de konkrete måder at arbejde med forebyggelse på, som politikerne ifølge Ole Krogh Petersen kan lære af, handler om opsporing.
På baggrund af data om kunderne bruger PFA blandt andet kunstig intelligens til at forudse, hvilke kunder der er i størst risiko for at blive ramt af langtidssygdom. Herefter kontakter PFA kunderne i risikogruppen med tilbud om forskellige forebyggende tiltag.
Vi er meget åbne over for, hvad man kan gøre. Lad os prøve det af i nogle kommuner
Pia Olsen Dyhr, formand SF
Ole Krogh Petersen understreger, at brugen af algoritmer og kunstig intelligens udelukkende handler om, at kunderne får den rette hjælp, så de ikke ryger ud af arbejdsmarkedet i lange perioder.
"Vi ringer op og spørger, om der er noget vi kan hjælpe med. Det bliver modtaget enormt positivt. Det handler om at finde den balance, hvor man er meget tydelig omkring, at det blot er en hjælpende hånd. Det er fuldstændig adskilt fra mulighederne for at tegne forsikring og prisen på den," siger han.
Hvordan en konkret model ville se ud, hvis man overførte PFA's erfaringer med opsporing til det offentlige sundhedssystem, vil Ole Krogh Petersen ikke lægge sig fast på. Der er nemlig flere forskellige ting, man skal tage hensyn til.
"Der er ingen tvivl om, at der er mange dilemmaer i brugen af kunstig intelligens. Dataetik er utroligt vigtigt og helt afgørende, og vi skal sikre os, at det ikke opleves som overvågning - for det er det ikke," siger han.
Alligevel er han overbevist om, at den måde, PFA bruger kunstig intelligens på, også kan bruges i sundhedsvæsenet.
"Hvis man ved, at en person har været i kontakt med lægen, et hospital eller en psykolog, og man så gjorde noget af det, vi gør, nemlig kombinerer det med noget almindelig, tilgængelig data, så ville man kunne se, at her er en person, der er i risiko. Så kunne man forestille sig en model, hvor der var nogle i det offentlige, der rakte ud," siger han.
En udfordring i kommunerne
At den manglende mulighed for tidlig opsporing kan være en kæp i hjulet på forebyggelsen var en pointe, der også blev fremhævet, da der senere på dagen var paneldebat mellem Pia Olsen Dyhr, repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter og Lyngby-Taarbæks borgmester, Sofia Osmani (K).
Ved debattens indledning blev panelisterne bedt om med et enkelt ord på et stykke papir at beskrive udfordringerne i forebyggelsesindsatsen.
Sofia Osmani skrev ordet "viden" og understregede, at problemet ikke var manglende viden om, hvad der virker. I stedet handlede det om manglende viden om de borgere, der er i risiko for at blive langtidssygemeldte.
"Udfordringen i kommunerne er, at hvis vi har en borger, der bliver sygemeldt, får vi ikke besked den dag, borgeren bliver sygemeldt. Vi får først besked, når der er gået 30 dage, og de søger sygedagpengerefusion. Hvis vi skal have en tidlig indsats, er det meget sent at få beskeden," sagde hun.
Sofia Osmani påpegede, at inden for de regler, kommunerne er underlagt i dag, er den eneste mulighed for endnu tidligere forebyggelse af for eksempel stress at etablere åbne forebyggelsesindsatser, som borgerne selv skal opsøge. Det står i modsætning til forebyggende tiltag på for eksempel socialområdet, hvor kommunerne allerede kender borgerne i forvejen.
Pia Olsen Dyhr var enig i, at det er et problem, at kommunerne først får kendskab til borgerne, når sygedagpengene skal udbetales.
"Jeg synes , at vi skal gøre noget ved de 30 dage. Lad os finde en løsning, hvor man for eksempel popper op i et system, eller hvor arbejdsgiveren skal gøre opmærksom på det," sagde hun.
SF åben for forsøg med kunstig intelligens
PFA har regnet sig frem til, at hvis man brugte deres metode i en større skala ved at koble den algoritme, de bruger, sammen med data fra de praktiserende læger ville 14.000 langtidssygemeldinger kunne veksles til 14.000 fuldtidsstillinger. Dermed ville man kunne spare over fire milliarder kroner om året.
"Så kan man sikkert angribe, hvordan man regner, men hvis bare halvdelen af besparelsen blev til virkelighed, er det en god idé," siger Ole Krogh Petersen.
Ole Krogh Petersen anerkender, at en udbredelse af PFA's metoder også ville medføre nogle ekstra udgifter. For det første ville der skulle ansættes medarbejdere til at lave det opsøgende arbejde, og dertil kommer de øgede udgifter til den forebyggende behandling. Men de udgifter er regnet ind i de fire milliarder, siger han.
Også konferencens anden vært, Pia Olsen Dyhr, kan se idéen i at afprøve kunstig intelligens i forsøget på at fastholde flere på arbejdsmarkedet.
"Jeg mener ikke, at vi bare skal slippe kunstig intelligens fri. Det ville jeg være meget bekymret for, fordi der er tale om folks meget private data, som vi selvfølgelig skal beskytte. Men lad os prøve det. Vi er meget åbne over for, hvad man kan gøre. Lad os prøve det af i nogle kommuner," sagde hun.
