A4 Sundhed
Køb abonnement

Forebyggelsesalliancen: 250 millioner til folkesundhedslov er alt, alt for lidt til et gearskifte for forebyggelsen i Danmark

13. marts 2025 kl. 6.00
"Fordeler man de 250 millioner kroner på hver kommune, er der tale om 2,6 millioner kroner pr. kommune til en forebyggelseslov. Det er alt, alt for lidt, hvis vi skal se et gearskifte i den danske forebyggelsesindsats," siger Camilla Thind Sunesen. | Foto: Danica
Forebyggelsesalliancen lancerede onsdag et formålspapir med fem punkter for sit fremtidige arbejde. Blandt andet at vi bør indregne samfundsøkonomiske gevinster i politiske udspil. Derudover skal det årlige beløb til folkesundhedsloven øges, siger Camilla Thind Sunesen fra Danica.

"Forebyggelse er et virkelig underprioriteret område i danskernes sundhed. Og et sted, hvor de lavthængende frugter står og venter på at blive høstet. Men det kræver, at vores politikere er klar til at tænke og investere langsigtet."

Sådan lyder det fra Forebyggelsesalliancens talsperson, Camilla Thind Sunesen, der også er udviklingsdirektør i Danica.

En kritik mod et fodslæbende Christiansborg, som kommer i forbindelse med, at Forebyggelsesalliancen onsdag fremlagde et formålspapir for alliancens fremtid.

Her skriver alliancen blandt andet, at det er problematisk, at der blot er afsat 250 millioner kroner om året til folkesundhedsloven, hvilket ifølge Camilla Thind Sunesen er utilstrækkeligt.

"Fordeler man de 250 millioner kroner på hver kommune, er der tale om 2,6 millioner kroner per kommune til en forebyggelseslov. Det er alt, alt for lidt, hvis vi skal se et gearskifte i den danske forebyggelsesindsats. Og det er jo det, vi arbejder for i Forebyggelsesalliancen," siger Camilla Thind Sunesen.

LÆS OGSÅ: Én politisk indrømmelse og 78 nye forslag: Forebyggelsesalliancen afholdt konference i sundhedsreformens skygge

Hun har dog ikke selv et konkret tal for, hvad en tilfredsstillende finansiering vil løbe op i.

"Men med et samlet nationalt sundhedsbudget på 260 milliarder kroner om året, så er der altså tale om en dråbe i havet," siger Camilla Thind Sunesen.

Politisk incitament er stærkt begrænset

Det overordnede budskab i Forebyggelsesalliancens nye formålsbeskrivelse kan kortes ned til noget a la: Der bør gøres meget mere meget hurtigere.

"For der mangler stadig penge og nationale mål. Derfor kaster vi i 2025 alle forebyggelsesalliancens kræfter ind på at fortsætte med at skubbe forebyggelsesindsatsen i en mere ambitiøs retning. Og vi vil arbejde for, at der indføres forpligtende nationale forebyggelsesmålsætninger. Både for det somatiske og det mentale område. For eksempel i den kommende folkesundhedslov," siger Camilla Thind Sunesen.

Hvad Forebyggelsesalliancen, der består af mere end 25 organisationer, fremadrettet vil arbejde for, er formuleret ned i fem punkter.

Forebyggelsesalliancen vil arbejde for:

- At der indføres forpligtende nationale forebyggelsesmålsætninger for både somatikken og det mentale område frem mod 2035 – for eksempel i den kommende folkesundhedslov

- At der laves en national forebyggelsesstrategi frem mod 2035, der opridser, hvilke konkrete tiltag der planlægges for at opnå de forpligtende målsætninger

- At der politisk prioriteres en højere økonomisk ramme til at arbejde med den danske forebyggelsesindsats

- At der sker tydelige og markante forbedringer for de ti målsætninger, som Forebyggelsesalliancen præsenterede den 27. maj 2024

- At de samfundsøkonomiske gevinster ved forebyggelse i højere grad indregnes og fremgår ved kommende politiske udspil og forhandlinger

Kilde: Forebyggelsesalliancen

Blandt dem er en af prioriteterne, at de "samfundsøkonomiske gevinster ved forebyggelse i højere grad" skal indregnes i politiske udspil og forhandlinger.

LÆS OGSÅ: Moderaterne dropper dyrere cigaretter grundet regninger til forsvar og klima. Nu efterlyser ordfører opgør med kritiseret regnemodel

Manglen på helhedsorienterede regnestykker udgør nemlig en tung sten om benet på at få gjort forebyggelse til en større politisk prioritet, lyder argumentet.

"Forebyggelse prioriteres alt for lidt på nationalt plan, fordi de langsigtede økonomiske effekter af at forebygge vores sundhed ikke indregnes, når man laver politik – tag for eksempel debatten om at ulovliggøre tobak."

"Der mangler nogle økonomiske regnemodeller, som tager højde for, hvor meget vi for eksempel sparer på færre kræftudredninger og KOL-patienter på sigt. For dem er der ikke lige nu. Og så længe det er sådan, er det politiske incitament til at forebygge stærkt begrænset," siger Camilla Thind Sunesen.

Årlig forebyggelsesdag på vej

Siden Forebyggelsesalliancens lancering i november 2023 har forsamlingen efter Camilla Thind Sunesens udsagn "udviklet sig til at blive den med afstand største stemme i Danmark, når det kommer til den brede forebyggelse af danskernes sundhed".

LÆS OGSÅ: Inspirationstur til Norge og lang vidensindsamling: Her er køreplanen for kommende folkesundhedslov

Og arbejdet med at skubbe for en styrket forebyggelse kommer kun til at fortsætte fremover med det nye formålspapir på plads. Blandt andet ved at gentage den forebyggelseskonference, som man afholdte på Christiansborg i november sidste år.

"Vi vil holde fast i at stå i spidsen for forebyggelsesdagsordenen. Noget vi også kommer til at markere med en årlig forebyggelsesdag," siger Camilla Thind Sunesen.

Mere fra A4 Sundhed

GDPR