Da regeringens ekspertgruppe i maj 2023 fik til opgave at udtænke en ny beskæftigelsesindsats, fik de gjort det klart, at der var én ting, de ikke måtte berøre i deres arbejde, nemlig ydelsessystemet.
Men man kan ikke lave en gennemgribende reform af beskæftigelsesindsatsen, hvis ikke man også kigger på rammerne for ledighedsydelserne, mener Liberal Alliance og De Konservative.
Derfor opfordrer de blå oppositionspartier regeringen til at tage initiativ til en egentlig ydelsesreform i kølvandet på den kommende beskæftigelsesreform, hvor forhandlingerne starter op om kort tid.
”Jeg gad godt, hvis man kiggede på ydelser, indsatser og målgrupper samlet. Jeg siger ikke, at alt skal ændres samtidig, men der skal være en sammenhæng i det, man gør. Når man laver aftaler, der clasher med hinanden, skaber det bare en masse rod i kommunerne, når de skal implementere regler, der måske ikke er gennemtænkte,” siger Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Sólbjørg Jakobsen.
LÆS OGSÅ: Nytårsoverblik: Det skal du holde øje med på beskæftigelsesområdet i 2025
Hos De Konservative deler man analysen. En ydelsesreform er særligt vigtig, hvis man ender med at trække stikket til ressource- og jobafklaringsforløbene i en ny reform af beskæftigelsesindsatsen, som ekspertgruppen lægger op til, mener partiets beskæftigelsesordfører Dina Raabjerg.
”80 procent af alle dem, der kommer i et ressourceforløb, ender på førtidspension. Hvis vi vælger den tilgang, at de mest ressourcesvage ledige ikke skal have en indsats, og at flere af dem dermed ender på førtidspension, bliver vi også nødt til at kigge på ydelserne og rammerne for førtidspension,” siger den konservative ordfører.
Unge parkeres på førtidspension
Særligt den markante stigning i antallet af førtidspensionister i de senere år bekymrer begge ordførere. Ikke mindst når det gælder de unge, hvoraf stadig flere havner på den livslange pension stik imod de politiske ambitioner.
Tre ud af fire af de unge, de får førtidspension, får det på grund af en psykisk lidelse, viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. Det taler for at lave en ydelsesreform, mener Dina Raabjerg.
”Kommunerne overholder ret beset ikke gældende lovgivning, for man må ikke tildele førtidspension til borgere under 40 år, medmindre det er fuldstændig nagelfast, at der ikke er en arbejdsevne tilbage. Vi kan se, at der er en stor tilkendelse til unge under 40 år på grund af stress, depression og angst. Men der er altså ingen, der er stresset hver dag resten af deres arbejdsliv,” påpeger hun.
LÆS OGSÅ: Halsboe varsler opgør med 15 års beskæftigelsespolitik og advarer om specifikke besparelser før forhandlinger
Liberal Alliance foreslår, at man gør det nemmere for kommunerne bevilge såkaldte midlertidige førtidspensioner til unge, som ophører efter en kort årrække, når de unge har fået bugt med deres helbredsproblemer.
”De unge med psykiske lidelser havner ofte på førtidspension, fordi de ikke passer i andre kasser i beskæftigelsessystemet. Det er ikke, fordi kommunerne vurderer, at de aldrig kommer til at kunne noget igen. Derfor så jeg gerne, at man lavede en midlertidig førtidspension. Kommunerne kan allerede gøre brug af den mulighed i dag, men regler besværliggør, at det bliver brugt i praksis,” siger Sólbjørg Jakobsen.
Aftaler flugter ikke
Siden Ydelseskommissionen i 2021 kom med anbefalinger til en større justering af ledighedsydelserne, er der indgået politiske aftaler på kontanthjælpsområdet og på sygedagpenge.
Men aftalerne er ikke umiddelbart tænkt sammen med den større omlægning af beskæftigelsesindsatsen, som regeringen vil lave.
Og det tyder da heller ikke på, at regeringen i denne valgperiode har tænkt sig at arbejde for en gennemgribende ydelsesreform, der flugter med de kommende ændringer i beskæftigelsesindsatsen.
Beskæftigelsesministeren vil dog i år præsentere et lovforslag, der gør det nemmere for myndigheder at tage førtidspension fra personer, der gentagne gange begår grov kriminalitet. Men heller ikke det skulle være tænkt sammen med reformen af beskæftigelsesindsatsen.
LA og fagbevægelsen hånd i hånd
En ydelsesreform er dog ikke det eneste, Liberal Alliance og De Konservative vil bringe i spil i forhandlingerne om en beskæftigelsesreform. Begge partier har forberedt sig minutiøst til forhandlingerne med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Før jul indgik Liberal Alliance for eksempel en for dem utraditionel alliance med fagbevægelsen, hvor de sammen med Enhedslisten, SF og Dansk Folkeparti vil kæmpe for at give a-kasserne større ansvar. I stedet for de nuværende tre måneder skal a-kasserne have ansvaret for de forsikrede ledige i de første seks måneder, mener parterne.
Vi kan ikke lave så stor en reform og så bare lade det sejle, som det tidligere er sket
Dina Raabjerg, beskæftigelsesordfører (K)
Sólbjørg Jakobsen håber, at den usædvanlige alliance kan være med til at presse ministeren i forhandlingerne.
”Vi har i lang tid plæderet for, at a-kasserne kan overtage ansvaret for de forsikrede ledige, samtidig med at jobindsatsen bliver mere privatiseret. Det er altså eksisterende LA-politik, der så også flugter med noget, fagbevægelsen også gerne vil have. Længere er den egentlig ikke,” forklarer LA-ordføreren.
I A4’s podcast ’Fagbevægelsen uden filter’ har Ane Halsboe-Jørgensen rost fagbevægelsens evne til at danne alliancer i politiske sager. Ministeren ser et stort potentiale i at give a-kasserne større indflydelse, men i podcasten ville hun ikke svare på, om hun så også bakker op om fagbevægelsens og partiernes konkrete forslag.
Et ufravigeligt krav
Også De Konservative tager nogle klare mærkesager med til forhandlingerne. For eksempel ønsker partiet – på linje med LA – at sikre virksomhederne en nem adgang til arbejdskraft, selv om der lægges op til øget frisættelse i kommunerne med potentielt 98 forskellige beskæftigelsesindsatser.
”Det er vigtigt for os, at virksomheder, som for eksempel Bestseller, der har medarbejdere i 10-12 kommuner, kun får én indgang ind i beskæftigelsessystemet. Det er fint, hvis man får 98 forskellige måder at organisere beskæftigelsesindsatsen på, men der skal være én indgang. Virksomhederne skal ikke sidde og gætte på, hvor de skal henvende sig, når de mangler medarbejdere,” siger Dina Raabjerg.
LÆS OGSÅ: Rundspørge: Flertal af kommuner samarbejder strategisk med virksomheder om at få ledige i småjob
Den konservative beskæftigelsesordfører tager også et krav, hun selv kalder ”ufravigeligt”, med til forhandlingerne med regeringen.
”Det er er vigtigt for os, at vi løbende finder ud af, hvad der virker ude i kommunerne, og hvilke rammer der skal være til stede, for at den nye indsats virker. Derfor vil jeg have det skrevet ind i aftalen, at reformen løbende skal evalueres, og at der følger penge med til det. Vi kan ikke lave så stor en reform og så bare lade det sejle, som det tidligere er sket,” understreger Dina Raabjerg.
