Der aldrig været så mange unge mennesker på førtidspension som netop nu. I hvert fald ikke så længe den statslige myndighed, statistikbanken Jobindsats.dk har målt.
Således var der i 2024 knap 40.000 under 40 år, der modtog førtidspension, viser helt nye, alarmerende årstal for 2024. Det drejer sig om unge, der er blevet vurderet til at have et så ringe helbred, at de ikke vil kunne arbejde og få en lønindtægt.
LÆS OGSÅ: Rekordmange unge kommer på førtidspension - eksperter peger på en ny udvikling
Går man bare seks år tilbage, i 2018, var 27.913 på førtidspension i samme aldersgruppe, hvilket er cirka 12.000 færre end i 2024. Og på blot et år, fra 2023 til 2024, er antallet vokset med cirka 2.800 personer.
I 2024 blev der tildelt 22.251 nye førtidspensioner, og 5.892 af dem gik til personer under 40 år, hvilket svarer til mere end hver fjerde nytilkendte førtidspension.
Langt de fleste får førtidspension på grund af en psykisk lidelse, viser tallene fra Jobindsats.dk. Det kan Astrid Rosenberg, analytiker hos det nationale forsknings- og analysecenter Vive, bekræfte.
Artiklen fortsætter under grafikken
Svært at leve op til krav i jobcentre
I december udgav Astrid Rosenberg en rapport, der skitserer, hvorfor så mange unge kæmper med det mentale helbred og må pensioneres før tid. Rapporten er blevet til efter dybdegående interview med jobcentermedarbejdere i syv kommuner.
”Jobcentrene oplever, at der kommer flere unge, der har det rigtig dårligt. Førhen handlede borgernes sager mere om diskusprolapser og andre fysiske lidelser, men nu udgør psykiske lidelser den væsentligste grund til, at folk får førtidspension. Det gælder ikke mindst blandt unge,” fortæller Astrid Rosenberg.
Ifølge hende er det svært for sagsbehandlerne i jobcentrene overhovedet at komme til at møde de mest sårbare unge, idet de har mange komplekse udfordringer og har haft det i mange år.
”Det er ofte unge, der har været en del af det offentlige system fra de var ganske små. Når de bliver 18 år, skal de over i beskæftigelsessystemet, hvor kravene og forventningerne til dem er større. Men de kan have særdeles vanskeligt ved at leve op til dem."
”Nogle har måske oplevet skolevægring, mobning, og andre kæmper med angst og psykiske diagnoser. De kan have mange konkurrerende udfordringer, og der er ingen tvivl om, at kommunerne oplever, at denne gruppe af unge er blevet større i de senere år,” siger Vive-analytikeren.
I 2023 blev mere end hver anden førtidspension tildelt på baggrund af en psykisk lidelse. Men går man tilbage til 2014, var det cirka 40 procent af alle førtidspensioneringer, der skyldtes problemer med det psykiske helbred.
Artiklen fortsætter under grafikken
Mediekritik har ført til lempeligere tilgang
Psykiske lidelser er dog ikke den eneste forklaring på, at antallet af unge på førtidspension fortsætter sin himmelflugt, konstaterer Astrid Rosenberg.
Ifølge hende har kommunerne i de senere år haft en mindre restriktiv tilgang til, hvornår et ungt menneske kan få tilkendt førtidspension. Det står i kontrast til årene efter førtidspensionsreformen fra 2013, hvor man gik ind og sagde, at ingen under 40 år som udgangspunkt skulle havne på en livslang pension. Men nu er tilgangen en anden, forklarer hun.
”Jobcentrene har fortalt os, at de er blevet bedre til at afklare sagerne, end de var lige efter reformen trådte i kraft. Her tog man nok de politiske signaler om, at ingen under 40 år skulle på førtidspension, meget bogstaveligt. Men efter at der har været kritik i medierne, er praksis blevet ændret. Det er i hvert fald det, vi hører,” siger hun.
Partnerskab skal gribe flere
Om kort tid vil regeringen indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en gennemgribende reform af beskæftigelsesindsatsen. Det forventes dog ikke, at førtidspensionsområdet bliver en del af disse forhandlinger, selv om flere borgerlige partier presser på for, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) snart tager initiativ til en ny ydelsesreform.
LÆS OGSÅ: Analyse: Reform af førtidspension fik kun få unge i job
Regeringen har dog sat kræfterne ind på at få flere sårbare unge ud på arbejdspladserne og i uddannelsessystemet på anden vis. Sidste efterår indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om et såkaldt ungeløfte, der blandt andet består af et nyt, nationalt partnerskab mellem kommuner, civilsamfund og virksomheder, som skal rulles ud i hele landet i år.
Partnerskabet skal ifølge regeringen sikre, at flere aktører - via konkrete indsatser - hjælper hinanden med at flytte de unge, så de på et tidspunkt er i stand til at blive en del af et arbejdsfællesskab. Forventningen er, at regeringen inden længe vil konkretisere elementerne i partnerskabet.
