Silkeborg Kommune har lavet lidt af en turnaround. Fra at have været en bundskraber blandt samtlige kommuner til at få borgerne væk fra offentlig forsørgelse og ud i job eller uddannelse, har kommunen taget et gevaldigt hop op på Beskæftigelsesministeriets benchmarkliste, så den nu ligger blandt de bedste.
Den markante fremgang skyldes blandt andet, at kommunen er begyndt at håndtere sygedagpengemodtagere anderledes, mener Anita Jensen, der er beskæftigelseschef i den midtjyske kommune.
”Vi har tidligere været udfordret på sygedagpengeområdet. Men det er lykkedes os at knække kurven, og det skyldes den indsats, medarbejderne og lederne på området har leveret. Vi har fået nedbragt de lange sygedagpengesager, og så har vi mere fokus på en tidlig indsats og hurtigere raskmelding,” forklarer beskæftigelseschefen og uddyber:
”Nogle har måske brækket benet og skal raskmeldes hurtigt. I et sådan tilfælde behøver vi ikke bruge tid på at få borgerens sag ind i systemet. Andre kæmper måske med angst, stress og depression, og for dem handler det om at håndtere sagen fra start af, så den ikke bliver langvarig.”
Afgørende med politisk opbakning
I andet kvartal 2020 havde Silkeborg Kommune 5.310 borgere på sygedagpenge, kontanthjælp eller anden offentlig ydelse. Det var 370 mere, end hvad der dengang blev forventet, når man tager kommunens rammevilkår og borgersammensætning i betragtning. Her fire år efter ser det anderledes ud, og nu har kommunen 190 færre borgere på offentlig forsørgelse end det forventede niveau.
LÆS OGSÅ: 20 kommuner tager markant tigerspring i at reducere antallet af borgere på offentlige ydelser
Udviklingen betyder, at Silkeborg Kommune har taget et tigerspring på benchmarklisten på hele 66 pladser på fire år. I andet kvartal 2020 lå kommunen på 86. plads, mens den i andet kvartal 2024 er rykket helt op på en 20. plads.
Artiklen fortsætter under tabellen
Silkeborg Kommune er endda den af samtlige kommuner, som – sammen med Rebild – kan notere den største placeringsmæssige fremgang på listen, når man ser bort fra Læsø Kommune, hvor der bor knap 1.800 personer. Det viser en gennemgang, A4 Beskæftigelse har lavet på baggrund af data fra Jobindsats.dk.
Den nuværende situation glæder selvsagt Anita Jensen. Men for hende handler det ikke om, hvor Silkeborg Kommune er placeret, men snarere at man er lykkedes med at have færre borgere på offentlige ydelser end det forventede.
Den positive udvikling skyldes ikke mindst, at der er politisk opbakning til at prioritere beskæftigelsesområdet blandt byrådsmedlemmerne, fortæller beskæftigelseschefen.
”Det handler om, at der er politisk opbakning til at investere i området, så vi kan lave tidlige og virksomhedsrettede indsatser,” konstaterer Anita Jensen.
Analysearbejde førte til ny strategi
Også i Struer Kommune har man siden 2020 taget et stort spring på Beskæftigelsesministeriets benchmarkliste. Fra at have ligget nummer 72 i andet kvartal 2020, ligger kommunen nu nummer 13 i andet kvartal i år. Ligesom Silkeborg Kommune har Struer Kommune nu færre borgere på offentlig forsørgelse, end hvad kommunens rammevilkår tilsiger.
Det var ikke, fordi medarbejderne ikke gjorde deres bedste, men det blev i gennemgangen tydeligt, at der manglede en ledelsesmæssigt defineret retning, som medarbejderne kunne støtte sig til
Lars Jensen, specialkonsulent, Jobcenter Struer
I 2020 satte den vestjyske kommune gang i et stort analysearbejde, der skulle styrke resultaterne på arbejdsmarkedsområdet, fortæller Lars Jensen, specialkonsulent i Jobcenter Struer.
”Grunden til, at vi i 2020 satte fokus på området, var, at resultaterne haltede, og at vi i 2019 fik lavet en faglig gennemgang, som viste, at der blev sagsbehandlet meget forskelligt i jobcentret. Det var ikke, fordi medarbejderne ikke gjorde deres bedste, men det blev i gennemgangen tydeligt, at der manglede en ledelsesmæssigt defineret retning, som medarbejderne kunne støtte sig til,” forklarer Lars Jensen.
Som led i en ny strategi blev medarbejderne i jobcentret sendt på opkvalificeringskurser, og der blev lavet en håndbog om de beskæftigelsesfaglige principper, medarbejderne skal støtte sig op ad i kontakten med borgere og virksomheder. Endelig er Struer Kommune gået væk fra den klare opdeling af arbejdsopgaver, der har været i Jobcenter Struer, hvilket også har haft en betydning, fortæller Lars Jensen.
”Isoleret set har det været relativt enkle greb, vi har brugt. Men vi har været vedholdende og systematisk arbejdet efter strategien. Og siden 2020 har vi løbende kunnet se, at det har haft en effekt,” siger han og henviser til, at kommunen er begyndt at præstere godt i flere forskellige benchmarkmålinger.
Jobcentrets rolle ændret
En tredje kommune, der ligesom Silkeborg og Struer Kommuner, har taget et betydeligt hop op ad benchmarklisten, er Faaborg-Midtfyn Kommune. I andet kvartal 2021 havde kommunen 150 flere på offentlig forsørgelse end det forventede nivevau. Tre år efter - i andet kvartal 2024 - ligger kommunen 110 personer under det forventede antal. Den fynske kommune er gået fra en 81. plads på benchmarklisten for tre år siden til nu at ligge nummer 15.
Gensidig tillid mellem medarbejdere, ledere og de folkevalgte er nøgleord, når arbejdsmarkedschef Mette Gaarde-Fink skal forklare, hvorfor Faaborg-Midtfyn Kommune nu er et helt andet sted end for bare få år siden.
”Vi har nogle stærke tillidskæder i vores organisation. Det gælder lige fra vores dygtige politikere til vores administration. Og rigtig meget handler om samarbejde. Om at skubbe beslutningskraft ud til vores dygtige medarbejdere. Det er det, vi er lykkedes med i den her periode,” vurderer Mette Gaarde-Fink.
LÆS OGSÅ: Rapport afslører voldsom merudgift ved privatisering af jobindsats i Sverige. V afviser, at det kan oversættes til danske forhold
Gennem projektet Code of Care satser Faaborg-Midtfyn Kommune stort på virksomhedsrettede indsatser, og det har betydet, at flere borgere er kommet tættere på arbejdsmarkedet, forklarer hun. Siden 2020 er der blevet etableret mere end 300 småjob i kommunen, og det var ikke sket, hvis ikke det lokale erhvervsråd havde løftet deres del af ansvaret, fortæller Mette Gaarde-Fink.
”Vi har nogle virksomheder, der er gode til at etablere småjob til borgere, der er længere væk fra arbejdsmarkedet. Så selv om de her borgere måske har brug for noget ekstra støtte og nok ikke kan arbejde fuldtid, så har virksomhederne været villige til at tage dem ind. Det har ændret jobcentrets rolle, fordi vi nu er blevet mere faciliterende, hvor vi i højere grad hjælper virksomheder med at inspirere hinanden til at løfte et socialt ansvar,” siger arbejdsmarkedschefen.
Artiklen fortsætter under grafikken
Noget andet, der har hjulpet flere ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse, fortæller Mette Gaarde-Fink, er, at Faaborg-Midtfyn Kommune i høj grad gør brug af de værktøjer og indsatser, der virker, uden at skele til dessiner, der kommer fra centraladministrationen i København. I den forbindelse nævner hun de såkaldte ØVO-tilbud (øvrig vejledning og opkvalificering), som regeringen vil have begrænset, fordi de er omkostningstunge for kommunerne.
”Selv om det ikke længere tæller med i vores fokusmål, investerer vi stadig i øvrig vejledning og opkvalificering, hvis det er medvirkende til, at borgerne kommer tættere på arbejdsmarkedet. Men det skal give mening for den enkelte borger og for den kommunale økonomi.”
”Vi insisterer på at have fokus på det, det virkelig handler om, nemlig at få folk i beskæftigelse,” understreger Mette Gaarde-Fink.
