Penge fra erhvervsuddannelsesaftalen fra 2023 skal bruges på den nye gymnasieuddannelse.
Regeringen og aftalepartierne bag den nye ungdomsuddannelsesreform har nemlig rykket 60 millioner kroner i 2030 stigende til 150 millioner kroner i 2031 og derefter varigt over i den nye erhvervs- og praksisrettede gymnasieuddannelse (EPX).
Og det ærgrer en række erhvervsuddannelsesdirektører forskellige steder i landet, som A4 Uddannelse har talt med.
“Jeg synes helt grundlæggende, at pengene til erhvervsuddannelserne skal gå til erhvervsuddannelserne. Det ville have været det mest rigtige at øremærke dem til erhvervsuddannelserne og ikke fylde et hul i forhold til finansieringen af EPX,” siger Ulf Givskov Bender, direktør i Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser.
Han og flere andre erhvervsskoledirektørere, A4 Uddannelse har talt med, peger på, at det er svært på nuværende tidspunkt at vide, hvor mange af de penge, regeringen har afsat til EPX, der egentlig vil komme erhvervsuddannelserne til gavn.
EUD-midler til EPX deler vandene
Ulf Givskov Bender regner dog med, at der vil være steder i landet, hvor erhvervsuddannelser deler eksempelvis lærere og faciliteter med EPX, og at erhvervsuddannelser på den måde vil få del i pengene.
“Jeg har forståelse for, at EPX kommer til at spille en rolle i forhold til de elever, der skal på en erhvervsuddannelse, når vi taler ti år frem. Derfor kommer pengene måske indirekte erhvervsuddannelserne til gavn, når man flytter dem over i EPX-uddannelsen,” siger han.
Den betragtning deler Olaf Rye, direktør på Rybners. Han finder det helt naturligt, at en del af midlerne fra erhvervsuddannelserne går til EPX, “da den nye ungdomsuddannelse kommer til at rumme elever, der ellers ville have valgt en erhvervsuddannelse”.
“Når EPX starter, vil nogle af eleverne blive rekrutteret fra de unge, der i dag vælger GF1 og EUX. Derfor er det også logisk, at en del af finansieringen følger med de elever, der skifter spor,” siger Olaf Rye.
Køber næppe GF1-argument
Nedlæggelse af grundforløb 1 (GF1) er da også argumentet bag, at midlerne rykkes fra en aftale til en anden, fremgår det i Børne- og Undervisningsministeriets økonomiske tabel for ungdomsuddannelsesreformen.
Rationalet, om at pengene flytter med eleverne fra erhvervsuddannelsernes GF1 over i EPX, kan samtlige direktører, A4 Uddannelse har talt med, godt følge, men det er dog ikke alle direktører, der er ligeså forstående som Rybners-direktøren.
Direktør på UCRS Jacob Høegh mener, at regeringen skal huske på, at det jo langt fra er alle EPX-elever, der efterfølgende vil tage en erhvervsuddannelse fra EPX.
“Regeringen skal være opmærksom på, at der vil være nogle erhvervsskoler inklusiv min egen, der stadig vil have en relativ stor andel af elever, som ikke starter på EPX, men på en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen, fordi der lokalt er en stærk kultur for det. Der er det vigtigt, at der er politisk øje for, at der skal være økonomi til den gruppe,” siger Jacob Høegh.
Hos Sosu Randers forklarer direktør Lisbeth Hvid Christensen, at den beslutning går ud over omsætningen på skolen.
"Det handler om, at man nedlægger grundforløb 1 og nedlægger EUX'en, og dem har vi jo haft nogle indtægter på og noget omsætning på. Så det er vi jo selvfølgelig ærgerlige over," siger hun og fortsætter.
"Vi får også nogle udfordringer med det slip, der er i overgangen fra den gamle uddannelse til den nye uddannelse med noget faldende aktivitet og måske endda færre, der kommer i oplæring i en periode," udtaler hun til A4 Uddannelse.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har ikke ønsket at medvirke i artiklen.
Generelt tilfredse
Generelt er erhvervsskoledirektørerne dog mere end tilfredse med erhvervsuddannelsesudspillet og økonomien i det - særligt at en stor del af pengene lægges på taksterne og skal dermed ikke udmøntes gennem puljer.
Regeringen lægger således op til årligt at tildele 260 millioner kroner fra 2025 stigende til 400 millioner kroner i 2030 og 330 millioner kroner varigt fra 2033 og frem til skolerne uden bindinger.
“Det er særligt vigtigt, at der kommer en hjælpende hånd til vores uddannelser, og helt grundlæggende kommer pengene endnu mere elever til gode, når pengene placeres på taksterne. På denne måde kan vi kanalisere dem direkte ud på uddannelserne uden alt for meget administrativt og bureaukratisk bøvl,” siger direktør på Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser Ulf Givskov Bender.
Også hos Sosu Randers synes direktør Lisbeth Hvid Christensen, at der er "rigtig gode takter i det".
"Der er meget, som vi selv har efterspurgt - så i udgangspunktet er jeg meget tilfreds," fortæller direktøren.
Regeringen præsenterede sit tredje og sidste udspil om erhvervsuddannelsernes løft onsdag.
