Det skal være den største reform for professionsuddannelserne i 17 år.
Den skal være med til at afslutte årtiers krise med for få velfærdsuddannede til at tage sig af vores børn og ældre.
Indtil videre har det været ukendt, hvad der konkret foregår i det lukkede forhandlingsrum for den kommende professions- og erhvervsakademireform.
Men nu kan A4 Uddannelse løfte noget af sløret for, hvilke konkrete knaster der skal løses, når regeringen, Liberal Alliance, Konservative, SF, Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti mødes til ottende forhandlingsmøde på onsdag.
Pædagoguddannelse kan blive splittet
Et emne i forhandlingerne er ifølge A4 Uddannelses oplysninger, at nogle partier vil splitte pædagoguddannelsen i to selvstændige uddannelser.
I regeringens udspil lægges der op til en ny og bedre pædagoguddannelse med blandt andet flere øvelsestimer og større fokus på den social- og specialpædagogiske faglighed. Men der står intet om, at regeringen vil have to pædagoguddannelser.
Alligevel er en opsplitning et konkret forslag, der ifølge A4 Uddannelses oplysninger er blevet drøftet flere gange under de indtil videre syv forhandlingsmøder.
Drøftelserne går på, hvorvidt der skal være en pædagoguddannelse med fokus på den social- og specialpædagogiske faglighed, og en der uddanner til normalområdet for eksempel inden for dagtilbudspædagogik.
Nogle partier står dog fast på at bevare pædagoguddannelsen som helhedsuddannelse. Og ifølge en kilde skulle der være bred enighed om, at pædagoguddannelsen skal forblive én uddannelse, mens andre kilder, som A4 Uddannelse har talt med, altså mener, at det er uafklaret.
Forkortelser af uddannelser giver hovedpine
Kampen om at øge antallet af internationale studiepladser er til gengæld tilsyneladende faldet på plads, efter at Dansk Folkeparti har givet sig efter længere tids modstand. Det præcise antal af internationale studiepladser mangler dog umiddelbart at blive fastsat, hvilket derfor forventes at blive drøftet ved næste forhandlingsmøde.
Meget tyder samtidig på, at Dansk Folkeparti til gengæld får indført mere musikundervisning på pædagoguddannelsen.
A4 Uddannelse kunne i maj afsløre, at regeringen gik med planer om at forkorte professionsbacheloruddannelserne. Den plan blev bekræftet, da regeringen præsenterede sit udspil i oktober. Regeringen ville tilrettelægge uddannelserne med 15 færre ECTS-point end i dag og fremrykke studieafslutningen. Tilsammen vil det betyde, at de studerende afslutter deres professionsuddannelse tre måneder tidligere sammenlignet med i dag.
I forhandlingsrummet har der ifølge A4 Uddannelses kilder været en generel bekymring for, om forkortelser af professionsuddannelser vil medføre forringelser af kvaliteten af uddannelserne.
LÆS OGSÅ: Egelund indrømmer: Forkortelser handler om økonomi
Den bekymring er tilsyneladende ikke blevet aflivet. Nogle partier har peget på, at visse uddannelser skal undtages forkortelser. Men også der ser det ud til, at partierne mangler at finde fælles fodslag.
Samtidig har flere partier under forhandlingerne sat fokus på praktikantvejledning. Flere mener, at det er vigtigt både at uddanne flere vejledere og at sikre, at de studerende har er en praktikvejleder under deres praktik.
Nogle partier er vigtigere end andre
Ud over folkeskoleaftalen og SU-forliget ventes reformen at blive finansieret af universitetsaftalen, som SF, Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne er med i.
Skulle et af de fire partier forlade forhandlingerne om reformen af professionsuddannelserne, risikerer reformen at falde til jorden, idet der rundt regnet vil mangle omkring en halv milliard kroner årligt til reformen fra universitetsaftalen.
Det gør disse partier ganske vigtige for uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), der derfor må have en særlig interesse i at holde dem ved forhandlingsbordet. Indtil videre er det da også lykkedes ministeren.
Flere kilder fortæller, at Christina Egelund omtaler næste forhandlingsmøde onsdag som det sidste forhandlingsmøde, og nogle vurderer da også, at man er ganske tæt på en aftale, mens det for andre er en kende for tidligt at konkludere.
Derfor bliver det interessant, hvorvidt brikkerne endelig falder på plads onsdag, og om ministeren får ret i, at det ottende forhandlingsmøde bliver det sidste.
